Den friske og kølende mango body sorbet

mango body sorbet

The body shop har mange lækre cremer. Body sorbet er ikke noget nyt i butikken, men det er et nyt bekendtskab for mig. Jeg har været ret glad for deres dagcreme; Vitamin E aqua boost sorbet og har derfor efterfølgende købt deres mango body sorbet, i håb om de havde nogle af de samme egenskaber nu de deler navnet ”sorbet”. Og det har de.

Mango body sorbet

Body sorbeten har en kølene effekt på huden ved påføring og til den er trængt helt ind i huden. Det er en super lækkert egenskab at have her om sommeren da kroppen kan blive varm, ophævet og lettere ulækker af varmen. I forhold til at trænge ind i huden består den også til topkarakter. Den trænger hurtigt ind, den efterlader huden uden synlige spor af creme. Huden er mat og velduftende.

Cremen body sorbet har samme lidt grynede, vandede-geleagtige konsistens som aqua boost sorbet har. Ikke at det betyder at cremen er vandet, det er den ikke. Det er en ok tyk konsistens, men den er ikke fed, den er let og fugtig så om at sige. Når jeg påføre cremen lige efter jeg har været i bad er den lidt grynede. Den grynede konsistens gør den lidt speciel at massere ind i huden, men følelsen forsvinder hurtigt i forbindelse med masseringen af huden. Bruger jeg cremen på andre tidspunkter er den lækker og glat.

Mango serien

Du ved sikkert at the body shop har mange forskellige seriedufte, når det kommer til deres kropspleje serier? Det er meget individuelt hvilke dufte man er til. Jeg synes fx at nogen af dem kan blive lidt for søde i længden. Mango serien er en af mine favoritter. Produkterne i serien indeholder mangokerneolie fra Indien, som giver en sød og frisk duft. Den dufter selvfølgelig lidt af mangofrugten, men har også en lidt kunstig og syntetisk duft. Jeg synes den dufter rigtig skøn, så det syntetiske gør mig ikke noget i dette tilfælde.

Har du prøvet en af the body shops body sorbeter?

Relaterede indlæg