Phytomer Citylife & Crème 30

phytomer

Brandet Phypomer er et brand, som jeg har hørt rigtig godt om. Det er primært hos kosmetologer og nogle frisørsaloner at jeg har set deres produkter, umiddelbart kan jeg ikke komme i tanke om andre steder, hvor jeg er stødt på dem. Jeg har nu fået mulighed for at teste to produkter derfra, som begge har overraskede mig på flere punkter, men alt i alt lever de op til deres gode ry.

Phytomer Citylife; anti-forurenings dybderens og peel

Jeg må indrømme at jeg ikke havde læst på produktet før jeg stod under bruseren og skulle til at bruge det. Jeg havde en forventning om, at det “bare” var en helt almindelig skumrens til ansigtet. Da jeg stod og skulle til at bruge det, måtte jeg hellere lige læse, om produktet skulle rystes før brug. Det skulle det ikke. Det var faktisk slet ikke en rens som så. Det er peeling, som skal anvendes på ren og TØR hud. Som jeg forstår det, kan man godt nøjes med bare at fjerne makeuppen for så at bruge den, men der står samtidig også at huden skal være helt ren. SÅ hvis jeg har haft makeup på den givende dag, fjerner jeg det og renser ansigtet med en rens, før jeg bruger Citylife. Er det på en makeupfri dag, bruger jeg lige en micellar water før jeg anvender Citylife.

To pump produkt skal masseres ind i huden og sidde i 30 sekunder før den skylles af. Det er en meget let og luftig konsistens som masseres ud i ansigtet. Duften er skøn og mild af citrusfrugter.

Det er en meget mild og hurtig peeling uden granulater eller syre. Et godt alternativ, hvis man ikke er til skrubbende partikler, der findes i en almindelig scrub. Den er velegnet til den travle byboer, der omgås i et forurenede bymiljø hvor huden påvirkes og efterlades med en trist og træt teint, udtørring og mangel på energi. Produktet kan faktisk også anvendes på dagligbasis.

Selvom det ikke er en rens som så, så giver den alligevel en intensiv rens ved hjælp af tre faser; citylife, protease og oligomer, som jeg vil forklare lidt mere om. Det kan godt gå hen og blive lidt tekninsk, men jeg vil prøve at lede jer kort igennem de tre faser alligevel.

Citylife (anti-forurening)

Citylife består af 3 marine sukkertyper der genvinder hudens vitalitet, og giver friskhed til den ellers triste teint. Man vil kunne opnå 15 % mere fugt, 73 % øget celle vitalitet som modvirker tegn på træthed og 29 % reducering af melanin overproduktion. Melanin forårsager blandt andet mørke pletter i huden. Derudover består citylife fasen også af det anti-tilstoppende Palmaria Palmata og det antioxidante Eternelle Marine.

Protease (eksfoliering)

Protease fasen består af et naturligt eksfolierende enzym, som fremmer eksfolieringen af døde hudceller og tillader huden at regenerere hurtigere. En enzymatisk eksfoliering er uden nogle skrubbende partikler. Den er blidere end AHA og så er tolerancen høj. Den skulle dermed IKKE give irritation, rødme, prikken eller udtørring. Jeg oplever dog en lille bitte prikken på nogle områder af huden, når jeg bruger produktet. Og så kan det anvendes af hudtyper

Oligomer (remineraliserende)

Dette er ikke noget jeg før har hørt om. Det er en mineral genopladning. Produktet indeholder et eksklusivt koncentrat som indeholder aktive komponenter fra havvand og de essentielle oligo-sporstoffer, som giver kroppen balance og vitalitet, som ved en gåtur ved havet. Huden skulle styrkes og genoplades med energi.

Afrundende om Citylife

Tilsammen efterlades huden grundig renset, klar og blød. Over tid ånder huden bedre, hudtonen bliver mere ensartede og forfinet og porerne opstrammes. Derved får huden en bedre udstråling med en flottere glød.

Phytomer Crème 30

Ja… Crème 30 var så heller ikke hvad jeg umiddelbart lige havde troet. Jeg tænkte dagcreme med SPF 30, men nej det var så en creme rettet til hud i alderen 30+. Det gør ikke mine 23 år til den ideelle tester, men jeg vil dog stadig fortælle lidt om den. Jeg har nemlig prøvet den alligevel og den er SÅ LÆKKER. Konsistensen er noget nær perfekt. Den er let, fyldig og cremet på en fantastisk måde, også efterlades huden fugtet, behagelig og med et let og naturlig mat finish. Cremen indeholder sheasmør, solsikkeolie, sojaolie og squalene.

Stress aging

Cremen velegner sig til den travle kvinde. Travlhed forårsager stress, som accelerer hudens aldring. Phytomer er faktisk blandt de første der har påvist effekten af stress på huden, den såkaldte ”stress aging”. Mental stress medfører en overproduktion af stresshormonet kortisol. Dette medfører et tab af hudens fasthed, som giver en mindre modstandskraft. Det svækker hudens naturligt forsvar og huden får en øget dehydrering og en øget aldring. Endvidere betyder overproduktionen af kortisol også en reducering af kollagen og elastin produktionen, som medvirker til dannelsen af flere rynker.

Crème 30 skulle afhjælpe disse travle kvinder med at bekæmpe effekten af stress på huden. Det gør den ved at nedbringe de første tegn på aldring: dehydrering, tidlige rynker og tab af modstandskraften. Cremen indeholder en trio af stressbekæmpende ingredienser: Rhodella, Jania og Oligomer.

Rhodella er en ny rød mikroalge kultiveret i photobioreaktioner: Styrker den fysiske og kemiske barriere. Genfugter huden og genopretter hudens dermis-epidermishæftning.

Jania er røde koral planter kultiveret i photobioreaktioner: Detoxer huden ved at afgifte cellerne, neutralisere frie radikaler forårsaget af mental stress og genskabe produktionen af kollagen.

Oligomer: Booster hudens magnesium. Stress og mangel på magnesium skaber en ond cirkel, da stress kan forårsage mangel på magnesium og omvendt vil magnesium mangel forstærke stressresponsen.

Cremen har jeg videregivet til en som den egner sig bedre til aldersmæssigt. Men igen; den er fantastisk lækker. Kender du Phytomer og har prøvet nogle af deres produkter? 

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget

Relaterede indlæg

3 kommentarer

  1. God weekend Charlotte,
    den lyder bestemt meget lækker:-)
    Godt du kan give videre til rette vedkommende, så produktet får sin rette virkning.
    Jeg har ikke selv prøvet, men har sat den på juleønskelisten og givet videre.
    Rigtig god weekend:-)