Anderledes hud- og kropspleje fra Cosmos Co

cosmos co

Jeg modtog for et par uger siden en pakke fra Cosmos Co med en masse noget specielle sager. Cosmos Co er en webshop som forhandler naturlige kosmetikprodukter; som fx olier og ler. Produkterne er baseret på naturens egne råvare, og dermed uden kunstige tilsætningsstoffer, parfume, konserveringsmidler eller andre former for kemi. Produkterne stammer fra Marokko og Nordafrika, hvor de i mange årtusinder har været en del af hverdagen. Alt Cosmos Co = rene og naturlige produkter.

Umildbart kan de her produkters emballage måske syne billige og kedelige, men jeg synes faktisk at de er rigtig fede. Det er ikke noget jeg har stående herhjemme, så lidt adspredelse er sådan set udmærket. Jeg kan godt lide at jeg kan se ind, og se hvad der er bag emballagen og hvor meget der er tilbage.

Når men nu til anmeldelserne!

cosmos co 2

Her ses bath and peeling salt (det lyse og grove) samt det vulkanske ler (det fine brune pulver)

Bath and peeling salt, groft uraffineret salt.

Udover at saltet kan bruges til madlavning, har det også en masse kosmetiske anvendelsesmuligheder:

  • Da saltet er fyldt med mineraler, er det godt til pleje af håret samt fjerne og forebygge skæl
  • Salt er kosmetisk mest kendt i forbindelse med fodbad og pleje af fødderne, især hvis man døjer med sure tær
  • Hvis saltet knuses i mindre stykker, kan det anvendes til scrubs; ansigt, krop, læber
  • Saltet skulle efter sigende også virker godt mod insektbid og brændenældeudslet, da det renser i dybden
  • Saltet renser som sagt i dybden og så disse egenskaber er også effektive i kampen mod virus. Derfor skulle saltet også have en god effekt mod fodvorter og vorter

Så som i kan se, er der masser af anvendelsesmuligheder til de grove og uraffineret salt. Det marokkanske salt er ikke hvidt som vi kender det. Til gengæld har det en lidt lyserød nuance, det skyldes faktisk at det er gravet op fra Marokkos undergrund. Det er havsalt, som har ligget i undergrunden i flere millioner år, som medvirker et bedre og mere virksomt salt.

Jeg har faktisk kun brugt saltet til fodbad – især nu vi er kommet rigtig ind i det gode sommer- og sandal vejr. Saltet er nok også det af de her tre produkter, som jeg har haft mest glæde af.

Moroccan vulkansk ler.

Jeg tænkte: hvad er dog det? Det er grovere end de lertyper jeg ellers har haft fat i. Det minder sådan set utroligt meget om fint sand. MEN det vi har med at gøre er faktisk vulkansk ler/lava clay også kendt som hvidt ler.

Jeg bruger leren som muddermaske. Jeg synes den er svær at blande op med vand, det bliver er en meget tyk og standhaftig masse, som både er svær at vaske af de remedier der er brugt, men også ret meget svær at vaske af huden igen. Men når det så er sagt så synes jeg den blødgør og fjerner fedt fra huden.

En ting man skal være opmærksom på ved sådanne lertyper, er at de ikke må komme i kontakt med metaller. Brug derfor en plastik ske eller andet når du skal have leret op af bøtten eller blande det. Ved kontakt med metaller kan leret miste sine gode egenskaber.

Moroccan savon beldi, naturel

Denne her såkaldte ”sæbe” glædede jeg mig faktisk rigtig meget til at teste. Jeg synes den lød utrolig spændende. Sæben er baseret på olivenolie og resterne fra olivenfrugten, den er især kendt fra Hammam – et plejende og rensende spabad. Sæben indeholder vitamin E og skulle blødgøre, rense, give en flot hud og beskytte den mod blandt andet frie radikaler.

Jeg må dog sige at sæben har skuffet mig en del. For det første er jeg ikke særlig vild med dens duft. For det andet er sæbens konsistens utroligt tyk og klistret, den er svær at smøre ud på kroppen, da den virker meget klumpet og ikke særlig samarbejdsvillig. Mest af alt synes jeg den minder om brun sæbe. Når men sæben skal så sidde på huden i en 2-5 minutter, hvorefter man med en skrubbehandske skal massere huden i cirkulærebevægelse og derefter skylles af.

Jeg bryder mig heller ikke helt om, hvordan sæben efterlader min hud. Den føles meget speciel og ikke særlig behagelig. Ikke for det, huden er rengjort og skrubbede godt igennem men den føles bare forkert på en måde. Det er som om huden får en hinde. Så nej, den har ikke rigtig fungeret for mig.

Kessa skrubbehandske

Sammen med Moroccan savon beldi sæben har jeg brugt Kessa skrubbehandsken. Også denne synes jeg er lidt sløv. Handsken er lavet af fint kessa stof, den eksfoliere huden og skulle efterlade huden ren og blød. Kessa skrubbehansken er den marokkansk udgave af skrubbehansker som vi ellers kender. Den bør kun anvendes sammen med sæbe da den ellers er meget hår ved huden. Jeg synes dog at den er ret fesen og ikke særlig effektiv. Jeg kan i hvert fald bedre lide de almindelige skrubbehandsker, jeg synes de gør et meget bedre stykke arbejde.

cosmos co 3

Her ses den tykke sæbe Maroccan savon beldi sammen med Kessa skrubbehandske

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produktet til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Double action detox peel off mask

Double action detox peel off mask

I starte af maj udkom Elizabeth Arden med et nyt familiemedlem til Prevage City Smart serien. Denne gang er det en ansigtsmaske der har fået lov til at se lyset, nemlig double action detox peel off mask. Peel off masken har, som navnet antyder, en dobbeltvirkende effekt. Den både afgifter og beskytter huden. Jeg har tidligere skrevet om et af Prevage City Smart produkterne (læs med HER). Prevage City Smart har som hovedformål at beskytte huden mod forurening, som jo desværre er en del af den verden vi lever i. Det er sådan at 80 % af verdens befolkning lever i et partikelniveau over WHO’s anbefalede, det ses især i storbyer, hvor denne hudplejeserie er et rigtig godt, og SMART, valg. Heraf sikkert navnet ”city smart”.

Vores hud, og i særdeleshed vores porer er meget modtagelig overfor forurening da de forurenede partikler kan være ned til 20 gange mindre en vores porer, som vi i øvrigt har overraskende mange af. Bare i ansigtet har vi tusindvis af porer! Vidste du det? Jeg var i hvert fald ikke klar over det.

Hvordan virker masken?

Double action detox peel off mask indeholder kraftfulde antioxidanter blandt andet verdens mest kraftfulde antioxidant; Idebenone. En polymerblanding, ekstrakt af træsvampe og et effektivt plantekompleks, der samarbejder om at fjerner ophobede overfladetoxiner, snavs, olie og de forurenende partikler samt giver en mild eksfoliering som styrker hudens naturlige afgiftningssystem.

Masken forfiner hudens struktur, løfter den, fjerner urenheder og fremmer hudens afgiftningsproces. Det medvirker alt sammen til en renere, glattere og smukkere hud uden synlige porer. Måske bed du mærke i at masken blandt andet indeholder ekstrakt af træsvampe? Måske undrede du dig? Men det skulle faktisk have en rigtig god sammentrækkende virkning, der er med til at gøre dine porer mindre synlige.

Anvendelse

Man påføre peel off masken i et tykt lag på nyrenset hud. Da det netop er en peel off vi har med at gøre, skal du helst undgår områder med hår, som øjenbryn og hårgrænserne. Påfør altid din maske, uanset hvilken, på nyrenset hud! Derefter skal masken sidde og tørre i en 20 minutters tid. Tiden er meget passende synes jeg, men er den ikke helt tør så lad den sidde lidt længere, for så at trække den forsigtigt af.

Double action detox peel off mask anbefales at bruge to gange om ugen, jeg har personligt sat tirsdag og lørdag af som maske dage.

Virker den så?

Først og fremmest vil jeg lige fortælle at den dufter fantastisk. Den har en sød men samtidig frisk og mild duft af melon og blomster.

Double action detox peel off mask er en af de bedre peel off masker. Den bliver meget sej og gummiagtig, den er nem af få af, men den hænger også godt ved. Den hiver lidt i huden, ikke så det på nogen måde gør ondt. Den hiver ikke så meget at hudorme kommer med ud, med det er heller ikke formålet her. Man kan godt fornemme at den sagtens kan fjerne snavs OG olie, min hud er helt klar, opfrisket og mat efter brug.

Efter to uger, med to gange brug om ugen, er mine porer ikke forsvundet. Min hud er ikke fejlfri, men jeg kan se forbedringer. Mine porer syner mindre og renere. Generelt har jeg over denne to ugers periode fået en pænere hud, men færre urenheder, og jeg tænker at det sagtens kan skyldes masken, da jeg ikke har lavet om på andre ting i min hudpleje. Ellers er det bare et tilfælde, men det giver jeg godt mening at det er maskens skyld, da den fjerner snavs og olie. Så det er en rigtig positiv oplevelse for mit vedkomme.

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produktet til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Sådan opbygger du nemt en pæn sommerkulør

Sådan opbygger du nemt en pæn sommerkulør

Nu er det (forhåbentlig) snart tid til noget mere sol og varme. Men man ved jo aldrig med det danske vejr. Måske du er en af dem der har snydt lidt, og været på ferie i de varmere lande? I den forbindelse er det jo også tid til at vise lidt mere hud. Jeg er sikker på at jeg ikke taler for mig selv når jeg siger, at jeg er lidt (læs MEGET) vinterbleg. Sådan et par vinterblege ben er ikke det jeg er mest stolt af at skulle ud og fremvise i den store verden, hvilket også danner baggrund for dette indlæg.

Før du bliver solbrun

Jeg er ikke fortaler for brug af solarie, jeg vil faktisk fraråde det, med mindre af det at den ene eller anden grund bruges medicinsk – hvad ved jeg. Men jeg synes i hvert fald ikke, at det er der man skal få sin brune kulør fra.

Derimod er der rigtig mange bodylotions, som har fået tilsat en lille procentdel selvbruner. Med lille procentdel så er vi oftest nede omring < 5 % selvbruner. På den måde kan man faktisk få en rigtig fin sommerkulør, både hurtigt og på en sund måde. Jeg synes helt personligt at bodylotions tilsat lidt selvbruner, er meget nemmere at arbejde med end selvbruner alene. Jeg har ikke særlig gode erfaringer med selvbruner. De få gange jeg har forsøgt mig er jeg endt med slet ikke at ville vise mig før det var væk igen.

Når solen så kommer frem

Når så solen er kommet frem og det er blevet dejligt varm, vil man kunne opbygge en solbrun kulør af solen. For at gøre det på den bedst mulige måde er en bodyscrub, bodylotion og solfaktor dine nye bedste venner.

En bodyscrub, og gerne en med en masse korn i, eller en skrubbehandske, vil først og fremmest eksfoliere huden og fjerne det overskydende lag at døde hudceller. Derudover har de som regel mange andre lækre egenskaber, som at pleje, fugte, blødgøre eller hvad man nu køber dem til at kunne. Men det væsentlige i forhold til den solbrune hud, er at vi kommer af med de døde hudceller.

Dernæst er det vigtigt at give huden en masse fugt. En gennemfugtet hud optager bedre den brune kulør så om sige. Forestil jer det modsatte; en knastør og skældende hud. Der vil det yderste lad tør og død hud hurtigt blive brunt og afbrændt kan man vel også kalde det. Farven trænger i hvert fald ikke særlig langt ned og vil derfor heller ikke holde særlig længe.

Til sidste, og vigtigst af alt!!! HUSK SOLCREMEN! Anskaf dig en god dagcreme som der i forvejen har tilsat en SPF. Ziaja’s soothing day cream fra sensitive linjen er ikke bare en almindelig kedelig dagcreme tilsat en SPF 20. Det er faktisk også en super god og lækker dagcreme. Og nu er det jo ikke kun ansigtet der skal have en SPF, kroppen skal selvfølgelig også. På almindelig dage, vil det være en rigtig god vane at smøre især de udsatte områder ind om morgen. Her er der især tale om skulderne. Og hvis du så skal noget hvor du ved, at du skal opholde dig ude i solen i en længere periode, er det selvfølgelig på med en SPF overalt, ikke også?

Og hvorfor er det nu lige man skal huske solcremen med en passende SPF?

Fordi solen udsender en masse skadelige stråler, UVA og UVB, som kan give hudkræft. Og så lige en sidste ting; da ens solcreme oftest bliver udsat for lys og varme kan de godt miste deres effekt, så det bedste er faktisk at købe en ny solcreme hvert år.

Hvad gør du for at opnå en smuk sommerkulør?

Continue Reading

Argan shampoo – ”pure moroccan gold”

argan shampoo

Cossy argan shampoo er en mild, skånsom og virksom shampoo der – sjovt nok – indeholder agran olie. Den er egnet til alle hårtyper men især skandinavisk hår. Den plejer, opfrisker, blødgører og styrker samtidig håret. Den indeholder ingen former for hverken parabener eller andet skadeligt for dig eller dit hår.

Der er tilsat syntetisk parfume. Det vil sige, at duften ikke indeholder nogen af de 26 allergene parfumestoffer. Duften er slet ikke som jeg forventede. Andre produkter jeg har prøvede med argan er meget tunge og kraftige i duften, det er heller ikke alle der dufter lige godt. Cossy argan shampooen er er til gengæld en fryd for næsen. Den har en mere frisk og frugtig duft. Det er absolut en god duft.

Shampooen er helt klar og gennemsigtig. Konsistensen er meget vandig, jeg har aldrig prøvede en shampoo der har været så flydende. Den er blød og skummende og dejlig nem at massere ind i håret. Jeg havde faktisk frygtet at shampooen ville gøre mit hår en smugle fedtede. Den står til at være til normalt og tørt hår, og så indeholder den jo også argan olie. Mit hår bliver overhovedet ikke fedtet af at bruge den. Tværtimod synes jeg at det blev en smugle tørre og kruset på den gode måde. Det eneste tidspunkt jeg oplever problemer med shampooen, er når jeg har været til træning, der er den ikke super god til at vaske mig hår rent (for sved), så der kommer det til at se lidt fedtet ud når det er tørt, men hvis jeg vasker det to gange går det.

Alt i alt en skøn og effektiv shampoo. Har du selv lyst til at prøve den kan shampooen købes HER, der findes også en tilhørende balsam.

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produktet til test. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading