PREVAGE City Smart

prevage city smart

Efterårsnyheder fra Elizabeth Arden. Jeg har den seneste tid testet en masse nyheder fra Elizabeth Arden, som jeg selvfølgelig også vil præsentere for jer. Derfor har jeg besluttet, at jeg igennem 4 blodindlæg, vil vise og fortælle jer, om alle de nye og spændende produkter.

Dette er det sidste indlæg i forbindelse, med nyheder fra Elizabeth Arden for denne omgang. Jeg vil lige starte med at advare om, at dette indlæg nok er en smugle nørdet. Jeg har prøvet at gøre det kort og forståeligt. Indlægget i dag omhandler:

PREVAGE City Smart + DNA Enzyme Complex + Anti-Pollution + Antioxidants Broad Spectru, SPF 50 PA+++ Hydrating Shield.

Ja navnet er LANGT. City Smart er et produkt der er udviklet, til at beskytte huden mod miljømæssige påvirkninger, som UV-stråler, forurening og røg. Disse faktorer er faktisk skyld i ca. 80 % af hudens synlige ældningstegn. Ret vildt faktisk!

City Smart er så smart, at den både beskytter, forbygger og styrker huden. Den beskytter, ved at Anti-Pollution danner en usynlig barriere over huden, der forhindre forurening og skadelige stoffer i at trænge ind. Dens høje SPF beskytter mod UVA- og UVB-stråler. Den forebygger, ved at neutralisere frie radikaler fra luftforurening og UV-stråler. Den styrker, ved at et DNA enzym kompleks, styrker hudens naturlige forsvarsmekanisme og dermed giver en mere effektiv evne, til at neutralisere effekten af miljømæssig og oxidativt stress. Derudover styrkes også hudens naturlige fornyelse, der medføre en sundere og stærkere hud.

City Smart er et tyndtflydende produkt til ansigtet (en slags serum), som er tilsat farve. Den er dog bestemt ikke ment, som et makeup produkt – dens dækkeevne er nærmest ikke eksisterende. Den har en meget let shimmer effekt, der får huden til at stråle. Produktet skal påføres, som det sidste trin i ens hudplejerutine – altså efter dagcremen. Jeg synes den er meget behagelig at påføre ansigtet, det er ikke fordi den har en varmende effekt, men den omfavner ansigtet på en blød og lun måde.

City Smart er især god, til dig der bor i byområde og udsættes for byens forurening – og især godt, hvis du skal på ferie til nogle af de store storbyer, hvor der rigtigt er tale om forurening. Den kan bruges i alle aldre og til alle hudtyper, den er dermatologisk testet og indeholder ingen parabener og tilstopper heller ikke porerne. City Smart efterlader huden mere lys, glat og ungdommelig og selvfølgelig med en høj beskyttelse mod verden.

Andre efterårsnyheder fra Elizabeth Arden: Always Red Femme, I ♥ EIGHT HOUR og Liquid Assets Color Collection.

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produktet til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Relaterede indlæg