L’amourbox juni 2018 // Summer Lovin’

L’amourbox juni 2018 summer lovin' 1

L’amourbox juni 2018 er nu ude. Det er et af de sjoveste, mest anderledes og udfordrende (på den gode måde) boksabonnementer jeg nogensinde har haft. Hvis du ikke allerede ved det, så er L’amourbox et abonnement lavet af det danske winkwink, som primært egner sig til voksne par og soveværelset.

Abonnementet er genialt til par, der tør at prøve noget nyt, men ikke rigtig ved hvor man skal starte. Man behøver ikke gå ned i en fysisk butik, knald rød i hovedet når man kommer ud igen. Og man behøver heller ikke at tage stilling til de forskellige udgaver, farver og mærker man kan finde på nettet. Nej, med L’amourbox kommer det hele af sig selv. Man kommer til at prøve en masse forskelligt, til en meget fornuftig pris! Og så vil jeg gerne garantere at I får et smil på læben – det gør vi i hvert fald altid!

Nyt boksdesing

I juni måned er der sket noget nyt. L’amourbox har nemlig fået et nyt boksdesign. Hvis du har læst mine tre tidligere indlæg om boksene, har du måske lagt mære til, at de alle bare var røde og ikke andet. Denne boks er mere kunstnerisk; den synbolisere deres udvikling, samt både manden og kvinden. Nu er jeg jo uddannet bioanalytiker, og hvis jeg skal være helt ærlig, så ligner boksens kunstneriske del, et celleudskrab fra underlivet farvet med en papanicolaou-farvning, set gennem et mikroskop. Hvad synes I at det ligner?

Vidste du i øvrigt at L’amorbox nu også sender til Sverige?
Indhold af L’amourbox juni 2018 // Summer Lovin’

L’amourbox juni 2018 summer lovin' 2

Måneds boks indeholder ikke lige så meget, som jeg synes de foregående bokse har gjort, men værdien er alligevel på 664 kr. Der er heller ikke lige så meget forskelligt indhold som der plejer at være. Der er to prøver på forskellige glidecremer, som der også har været i de tidligere boksen, men der lå også en lille rejsevenlig glidecreme.

Derudover lå der i boksen et spil. Det er en masse små udfordringer, som man kan vælge at bruge på én gang – det er måske en lidt stor mundfuld. Eller man kan vælge et par stykker ud ad gangen. Spillets størrelse er også velegnet til at have med på ferie. Der gemmer sig 21 spørgsmål og udfordringer, som kan gøre det hele lidt mere interessant. Teksten står på fire forskellige sprog. Jeg kender ikke dem alle, men engelsk og tysk var i hvert fald repræsenteret.

L’amourbox juni 2018 summer lovin' 3

Som noget andet sjovt, så gemte boksen også på et lille stykke beklædningsgenstand til kvinden, samt et vibroæg med fjernbetjening. Sidstnævnte er sendt ud i to udgaver, enten har man modtaget ægget fra Sweet Smile eller fra Pepper Parties. Æggen skulle være helt lydløst, så det kan komme med på f.eks. restaurant, hvor ens partner så kan styre det med fjernbetjeningen.

Modtager I L’amourbox hjemme hos jer? Hvis ikke kan jeg virkelig anbefale det – det er sjovt! Det koster 199 kr. og så udsender de en boksen hver anden måned. Er du fristet? Du kan tilmelde dig/jer HER.

Kærligst C.

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget boksent til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Depend sommer 2018

Traditionstro har Depend udgivet en masse nye neglelakskollektioner, i forbindelse med sæsonskiftet. Sæsonen er selvfølgelig sommer, som bliver fejret med en masse glade og festlige farver med pang på! Det jeg elsker allermest ved sommeren er varmen, som vi allerede har haft dejlig meget af! Men derudover så elsker jeg også, at der altid er lyst. Jeg har meget nemmere ved at stå op om morgenen, når det er lyst udenfor. At jeg så ikke kan falde i søvn uden mine natbriller er en anden sag. I dag vil jeg gennemgå Depend sommer 2018 kollektionerne, og vise jer en masse swatches af selv samme.

Klassiske minilakker // Highlight the 80’s

Depend sommer 2018 1

Kollektionen ”Highlight the 80’s” kommer med 12 lakker, hvoraf 6 af dem er cremede farver, og de andre 6 er en matchene udgave af holografiske lakker. Lakkerne kan derfor passende parres to og to. De kan selvfølgelig også matches som man selv ønsker, det er der jo ingen der skal bestemme.

Jeg synes de holografiske highlight lakker er så smukke. Jeg er vild med den effekt de giver neglene, og hvordan de spiller når lyset rammer helt rigtigt. Præcis som en highlighter spiller, når lyset rammer spot on. Jeg har på billedet herunder swatches lakkerne to og to, som de passer sammen, og jeg har prøvet at fange highlight effekten i lyset.

depend sommer 2018 2 highlight the 80's swathes

Dækkeevnen for Highlight the 80’s lakkerne er udmærket. Jeg har på billederne to lag lak på. De cremede lakker har fuld dækkeevne, mens de holografiske er lettere transparente. Jeg har et lag holografisk lak over et lag cremet lak. Depend angiver faktisk på selve lakken, hvor god dækkeevnen er for den givende lak:

Depend sommer 2018 3

Billedet er fundet på Depends instagramside

Highlight the 80’s er en super fin og farverig kollektion. Jeg har især fire favoritter, som er den frugtige, saftige og sprøde røde/koral nuance nr. 556, samt den flotte blå highlight udgave nr. 557 og sidst men ikke mindst det smukke grålige par nr. 561 & 562.

Lakkerne forhandles i Bilka fra uge 21 og koster 24,95 kr. stykket.

O2 // Spotted in line

Depend sommer 2018 4

Depend sommer 2018 5

Spotted in line, er en af de få kollektioner, hvor jeg har forelsket mig i alle farverne! Det er 12 kraftfulde og flotte farver som har et glansfuldt skær. Alle lakkerne er cremede og har ikke andet i sig end lækker farve – med undtagelse af en enkel: nr. 53. Den dybe blå farve har nemlig noget ulmende shimmer gemmende i sig. Jeg synes den er utrolig flot. Det er ikke fordi den glimter helt vild overhovedet. Det shimmer der gemmer sig i lakken, har samme farvenuance og ses faktisk ikke særlig tydeligt. Man kan ikke mærke glitteret på neglen, som efterlades med en glat og blank overflade. Farven minder mig og havet en sen aften, som rammes af lidt sparsomt lys.

depend sommer 2018 6 spotted in line swatches

Dækkeenden for dem alle, er rigtig god. Der er et par stykker (552, 553 og 557), som er en smugle tyndere i konsistensen, de er ikke lige så cremet som de andre. Et lag lak af disse er faktisk også pænt. På mine swatches har jeg, som altid, to lag lak på, hvilket er meget passende. Ét lag lak er for lidt.

Lakkerne forhandles i Matas, Magasin og Salling fra uge 22 og koster 29,95 kr. stykket.

7 day // Floral flow

Depend sommer 2018 7

Floral flow er også en fantastisk kollektion. Den indeholder en masse absolut skønne og sommerlige farver. Den indeholder desuden et par lakker i neon, som jeg synes får huden til at fremstå mere brun. Men det ved jeg ikke om er en holdning som jeg er ene om? Om ikke andet, så er jeg også vild med stort set hele denne kollektion. Jeg synes at lakkerne har hver deres charme. Jeg kan ikke se at der er nogen af dem, som jeg ikke skulle få brugt i løbet af sommermånederne. Min absolutte favorit må dog være Eden Symphony nr. 7160.

På mine swatches herunder, har jeg har 2 lag lak på, hvilket giver en perfekt dækkeevne.

depend sommer 2018 8 floral flow swatches

All About Flowers (7151) // Magnolian Courtyard (7152) // Spring Tulip (7153) // Red Dandelion (7154) // Floral Pop (7155) // Camellian Beauty (7156) // Tropical Garden (7157) // Botanic Blue (7158) // Cosmos Chocamocha (7159) // Eden Symphony (7160) // Spend it (7129)

Lakkerne forhandles i Matas, Magasin og Salling fra uge 24 og koster 49,95 kr. stykket.

Hvilken af de tre kollektioner fra Depend sommer 2018 er din favorit?

Kærligst C.

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Den ultimative farvepalette fra NYX!

nyx ultimate eyeshadow palette 1

Jeg har absolut ikke særlig store erfaringer med makeupbrandet NYX. Det var faktisk fordi jeg manglede nogle farver i mit øjenskygge parti. Normalt køber jeg kun neutrale og jordslået farver. Da jeg så så NYX Ultimate paletten med alle regnbuens farver, i flere forskellige nuancer, var det lige præcis den jeg manglede. Den blev også hurtigt bestilt hjem, da jeg virkelig manglede at kunne lege lidt med farver i min makeup. Desuden er den faktisk også ret billig, så der er ingen undskyldninger. Paletten forhandles blandt andet i Matas *, hvor der lige nu er 20 % på alt makeup (gælder 14. – 17. juni 2018).

NYX Professional Makeup – Ultimate shadow palette USP04 Brights/Lumineux

nyx ultimate eyeshadow palette 2

Paletten indeholder, som I kan se, alverdens smukke farver, som både er repræsenteret i matte og shimmer skygger. Og jeg er bare så glad for den. Skyggerne er godt pigmenteret, selv de lyse nuancer giver en rigtig fin farve. Ellers er tippet at fugte makeuppenslen med lidt vand, eller spraye med lidt facemist, før du bruger penslen. På den måde bliver farven endnu mere intens.

Jeg har herunder swatched NYX Ultimate palettens skygger, præcis som de er. Det vil sige uden det smarte vand tip:

nyx ultimate eyeshadow palette 3

Jeg har også prøvet, at lave et af de fermøse regnbue-øjenmakeup-looks. Dog skal der lige taget hensyn til, at jeg absolut ikke er makeupartist. Jeg misunder virkelig dem der bare lægger makeuppen så smukt, hvor det bare går så let som en leg. Det kan jeg bare ikke. Når men det her blev resultatet:

nyx ultimate eyeshadow palette 4

Til huden har jeg brugt second skin serum foundation fra Nilens Jord, toppet med matte maker fra Maybelline. Jeg har brugt eyelind base på øjenlåget fra Emite make up som base. Farverne er selvfølgelig alle fra NYX paletten, med undtagelse af det skinnende i øjenkrogen, som kommer fra dude paletten fra the Balm. Derudover har jeg brugt en sort eyeliner: gel eyeliner no. 02 fra bellápierre, total temptation mascaraen fra Maybelline OG fibre gel til brynene fra GOSH. Jeg har linket til de produkter, som jeg tidligere har lavet en anmeldelse af, hvis du skulle havde lyst til at læse min mening om dem.

Har du gode erfaringer med NYX? Er der noget du kan anbefale at jeg burde prøve?

Kærligst C.

Indeholder et eller flere affiliate links, markeret med *.

Continue Reading

Limited edition the Ritual of Banyu

ritual of banyu 1

The Ritual of Banyu er en ny limited edtion serie fra Rituals som indeholder en længere række af produkter. Serien har en absolut fantastisk duft. Første gang jeg stak næsen i en af produkterne fra the Ritual of Banyu, synes jeg at der var lidt mand over duften, men det var kun et hurtigt førsteindtryk, for den dufter ikke af mand. Duften er ren, fredfyldt og minder mig mest af alt om strand. Den er hverken direkte dame eller mand, sød eller krydret. Bare ren og skøn. Umiddelbart tror jeg at det er en duft langt de fleste ville bryde sig om – også mænd. Det er en duft som man ikke, ikke kan lide. Jeg er fuldstændig forelsket i duften, det er godt at serien også indeholder parfumer, en udgave til kvinder og en til mænd, for jeg skal have fat i den her skønne duftnuance!

Jeg har fået lov til at teste seriens body scrub og body cream, hvilket jeg har glædet mig til. Rituals produkter har altid de skønneste konsistenser og de skønneste dufte, og det gælder bestemt også disse to produkter. Jeg har prøvet en del af Ritulas produkter og de skuffer bare aldrig.

Også deres butikker er skønne at komme ind i, jeg føler mig altid meget velkommen. Man bliver mødt af et væld af rare dufte, man bliver budt på te og personalet er altid meget hjælpsomme.

ritual of banyu 2

The Ritual of Banyu – body scrub

Lidt info om skubben: Denne body scrub er baseret på en rig sammensætning af havsalt fra Bali og bladtangsmineraler, der mildt og effektivt skulle fjerne døde hudceller. Det Balinesiske havsalt virker rensende, mens bladtangmineralerne har en plejende og har revitaliserende egenskaber.

Skrubben er på en måde i to fase; der er en meget vandig fase og en saltfase, som lige skal blandes sammen inden brug. Og det kan godt være lidt en udfordring, da saltfasen er meget fast og hård og svær at blande sammen med vandfasen. Men det har jeg også oplevet ved de andre body scrubs fra Rituals, som jeg tidligere har brugt. Når de to faser er blandet er den klar til brug.

Det er faktisk en ret mild scrub, hvis intensitet af effekt kan opbygges efter hvor meget produkt man vælger at bruge. Jeg synes at det er en ude mærket scrub, jeg kunne måske godt have tænkt mig at den tog en smugle mere fat og virkelig skrubbede igennem, men sådan er scrubs jo så forskellige. Vi har også alle forskellige præferencer hvad det angår.

Når scrubben skylles af huden, er det en sand fornøjelse. Huden efterlades simpelthen så lækker glat, at jeg altid mærker min hud ekstra meget når jeg står under bruseren. Det er en fryd for huden, men bestemt også for duftesansen.

ritual of banyu 3

Body scubben skal lige røres sammen før brug, da den godt kan falde sammen til et to-fase produkt.

The Ritual of Banyu – body cream

Lidt info om cremen: Dette er en rig og nærende creme med kølene egenskaber (det siger de nok), som også indeholder havsalt fra Bali og bladtand. Det skal lige siges at den altså ikke har saltkorn i sig, det kan godt misforstås lidt. Cremen virker revitalisernende, plejende og opfriskende for huden, og kan med fordel anvendes af alle hudtyper og faktisk også som et alternativ til aftersun. Det Balinesiske havsalt har en naturlig rensende virkning og er rig på essentielle mineraler. Bladtang er blandt andet kendt for sine hudplejende egenskaber på grund af det høje vitaminindhold. Ingrediensen bliver ofte anvendt for at give huden glød. Cremen er desuden fri for silikoner, parabener og mineralske olier.

O. M. G. og hold da helt op. Jeg er fuldstændig benovet over den her body cream, det er den bedste body cream jeg LÆNGE har brugt! Den er bare så blød med blød på. Det er bedre end blødt smør. Konsistensen er intet mindre end perfekt. Den er umådelig blød, den er cremet, den er tyk, den er let at massere ud på kroppen, selv på områder med hår! Og så er den hurtigt masseret ud og heldigvis drøj i brug. Da det er en lidt tykkere creme er den også lidt længere tid om at trænge ind i huden, men efter en 5-10 minutter er huden blød, yderst velplejet, ikke fedtet og ikke mindst velduftende. Hvis du bor, eller kommer i nærheden af en Rituals forhandler, så gør dig selv den tjeneste at prøv denne her creme, jeg kan næsten garantere at du ikke vil fortryde det.

Jeg tænkte allerede første gang jeg brugte cremen, at det desværre nok ville være et af de produkter, som ikke kommer til at holde særlig længe… Hvorfor, HVORFOR, er the Ritual of Banyu kun limited edition?!

Det eneste jeg vil sætte en lille finger på, i forhold til cremen er, at de skriver at den skulle have en kølene effekt på huden? Det har jeg ikke oplevet noget som helst af. Ikke at det gør mig noget – jeg bryder mig nemlig ikke rigtig om kolde oplevelser.

Resten af den skønne serie

The Ritual of Banyu indeholder en længere række af produkter, udover de to som jeg har testet. I serien finder du udover en body scrup og creme også:

  • En skummende kropsgel
  • Duftpine
  • En duftspray til hjemmet
  • Et køkkensæt bestående af en håndsæbe og -lotion
  • En 20 sekunders splash maske
  • Parfume i en udgave til kvinder og en til mænd

Kender du Ritulas?

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading