Goodiebox Crush marts 2018 // everyday makeup

Goodiebox crush marts 2018 1

Goodbiebox har lanceret noget nyt – faktisk et helt nyt abonnement, på baggrund af efterspørgsel fra deres medlemmer. Abonnementet hedder Goodiebox Crush, og er en boks som kun indeholder makeup. Hver boks indeholder de produkter du skal bruge til et makeuplook. Dette abonnement koster 129 kr., og udsendes en gang hver 3. måned. Goodiebox Crush boksene vil have en minimumsværdi af 350 kr. denne boks har en samlet værdi af 504 kr.

Goodiebox Crush boksen har det samme lækre skuffe-boks-design som de nye Goodieboxe også har, disse er dog noget mindre end de almindelige Goodieboxe. Lanceringen af Goodiebox Crush og abonnementets første boks blev revet væk og udsolgt meget hurtigt. Så hvis du vil have fat i en Goodiebox Crush boks, er det med at skrive dig op til den næste boks med det samme, inden den også smutter. Du kan skrive dig op HER.

Den første Goodiebox Crush boks har temaet everyday makeup og indeholder:

Goodiebox crush marts 2018 2

Emité: Artist Colour Powder Blush (full size). Jeg er 100 % en blush pige – blush er det produkt jeg mindst ville undværer. Denne fra emité er fantastisk. Den er MEGET pigmenteret, så man skal virkelig være forsigtig. Men når det så er sagt, er den simpelthen så pæn på. Farven er perfekt til mine kinder og min hudtone.

Essence: Colour up! Shine on! Lipstick (full size). Jeg har nok givet udtryk for det én gang eller ti, men jeg elsker brandet essence cosmetics. Produkterne er skamfuld billige og så er kvaliteten samtidig i orden. Goodiebox Crush boksen indeholder en læbestift, som umiddelbart ser meget kraftig og meget pink ud, men det er ikke helt tilfælde. Den er nemlig ikke så kraftig i farven, så den er perfekt til hverdag. Jeg har i hvert fald brugt den stort set alle dagene efter at have modtaget boksen. Jeg synes den er rigtig pæn på, og så er holdbarheden fantastisk! Essence bliver ved med at imponere mig, jeg har flere meget dyre læbestifter som ikke engang kan holde halvt af hvad denne kan. Når jeg kommer hjem har jeg stadig en let pink tone – ikke så meget som om morgenen, noget er selvfølgelig slidt af, men man kan stadig fornemme farven, trods drikkelse, madpakker og masser af læbepomade i løbet af dagen.

Gosh: Tinted Brow Gel (full size). Brow gels er undervurderet. Jeg er flittig bruger af dem, og faktisk er jeg rigtig glad for Gosh defining brow gel, som medfulgte i en tidligere Goodiebox. Denne brow gel er både let farvet og indeholder desuden små fibrehår, som angiveligt skulle give mere fylde – det er dog ikke noget jeg har bemærket hos mig selv.

Lord & Berry: Line/Shade (full size). Denne line/shade eyeliner er meget blød og cremet i konsistensen så den nemt kan udtones til en skygge. Farven er desuden meget pigmenteret, jeg synes personligt at den er dejlig nem at arbejde med. Jeg bruger den som eyeliner til den øverste vippekant, den brunlige farve er blødere end en sort streg. Hvis du normalt laver en sort streg på øverste vippekant vil jeg anbefale dig at prøve en brug eyeliner. ♥

Mesauda: X Glam Matte Eyeshadow (full size). Øjenskyggen fra mesauda er mat og grålig med en brun undertone. Jeg synes ikke at den er så pigmenteret, der skal i hvert fald en primer under for at den giver lidt kraftigere farve, og så er det stadig et let røget look – vi er ikke ude i noget der ligner smokey eyes, det er en skygge der er velegnet til hverdagslooket.

Mit everyday makeup look

Goodiebox crush marts 2018 3

Nået du at få fat i en af de nye Goodiebox Crush bokse?

Kærligst C.

Relaterede indlæg

1 kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *