Stuhr limited edition 2019

stuhr limited edition 2019

Sidste år lavede Stuhr den smukkeste limited edition jeg har set. Dens design appellerede til mig hele vejen igennem. Dens blomstret design var også grunden til at jeg købte den limited edition shampoo og conditioner. Jeg havde ikke prøvet produkterne fra Stuhr før, men det første der slog mig var deres virkelig skønne duft, som desværre ikke hænger ved i håret ret længe. Men det er en fantastisk duft. Du kan se 2018’s limited edition og læse min anmeldelse HER.

Stuhr limited edition 2019

Dette år har Stuhr igen lavet en limited edition, dog ikke lige så smuk som den blomstret 2018 udgave. I år er designet præget af et smukt leoparddesign i støvede og dæmpede farver. Det er også flot, ingen tvivl om det, sættet pynter rigtig fint på badeværelset. Og så passer makkerparret perfekt til min leopard scrunchie:

bidou leopard scrunchie

Indholdet er det samme som det originale shampoo og conditioner sæt til normalt/tørt hår. Produkterne har en plejende formel med Provitamin B5, et Protein Complex og Kreatin der styrker, reparerer og beskytter håret mod udtørring og krus. Og så kan de bruges af alle hårtyper.

Min anmeldelse af Stuhrs shampoo og conditioner til normalt/tørn hår, er som sådan den samme som sidst jeg beskrev dem. Det er en godt om end meget normalt makkerpar, som efterlader mit hår rent og behageligt. De hverken fedter mit hår eller giver det en underlig struktur, det er bare rent. De er gode til at vaske rester har hårprodukter ud, og så bliver mit hår nemmere at rede ud efterfølgende.

Stuhr og deres limited edition forhandles hos Stuhr frisørsaloner, Matas, Bilka, Kvickly og andre dagligvarebutikker. Men da denne udgave er limited edition, er de kun tilgængelige i en begrænset tid. Sidste år oplevede jeg dog at de havde den blomstret limited edition i meget lang tid.

Skal du i butikkerne og have fat i Stuhr limited edition 2019?

Knus Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Lad mig præsentere jer for True North og deres SkinCoach app

true north skincoach app 1

True North er et nylanceret skandinavisk beautybrand, hvis mål er at hjælpe til en sundere og friskere hud. Sammen med det nye brand har de også lanceret en meget spændende app; SkinCoach appen. Det er en gratis app og skulle være et alternativ til at få analyseret din hud. Appen kan nemlig, via et biometrisk system, vurderer og forudse hvilke ændringer du bør foretage, for at opnå en sundere hud. Appen fortæller altså hvor sensitiv din hud er, om den er fedtet, eller om du mangler fugt. På den måde kan du se hvilke produkter du skal gå efter.

True North SkinCoach app

Som sagt giver appen en form for scanning af din hud. Og den er super nem at anvende!

true north skincoach app 2

For at opnå det bedste resultat for scanningen er det vigtigt at lyset er ensartede, at du ikke smiler, at du ikke har briller eller makeup på, at håret er væk fra ansigtet og at ansigtet er placeret centralt på telefonen. Alt dette fortæller appen dig også. Når du får grønt lys, tager du billedet og så analysere True North SkinCoach appen, dette kan tage et lille øjeblik. Derefter er den klar til at vise dig, hvordan din hud har det, og hvor der trænger til forbedringer. Herunder er min hudanalyse:

true north skincoach app 3

Sensitivitet // fugtmangel // fedttørhed // linjer

Hvis du registrere dig ind i appen, så kan du også få tilsendt gratis prøver fra True North, så du kan afprøve om de virker. Men som registreret bliver scanningerne også gemt i appen, så du kan følge med i om der sker en udvikling. Du kan desuden også se hvordan dit fremtidige ansigt vil se ud. Det er dog et urealistisk og poleret billede efter min mening.

true north skincoach app 4

Hvis jeg skal være lidt kritisk, så ved jeg ikke hvor godt True North SkinCoach appen rent faktisk virker. Jeg har slev fået scannet min hud med et ultralydapparat, hvor vi kunne se hvad huden og de underliggende lag havde behov for. Det er noget flere apoteker og Matas butikkerne arrangerer engang imellem. Men om ikke andet så tror jeg mere på dem end på denne app – selvom den er rigtig sjov at lege med.

True North hudpleje

I forbindelse med lanceringen af appen, har jeg fået lov til at teste nogle af True North produkterne både til krop og ansigt *. Det er dog ikke helt de samme produkter, som jeg er blevet anbefalet af appen, men tæt på. Generelt er jeg meget positiv over produkterne, jeg er især vild med deres lækre konsistenser.

Noisturizing body lotion 8,1 til alle hudtyper: Dette er en dejlig let, fugtgivende og plejende body lotion beriget med aleo vera og E vitamin. Desuden indeholder den nærende shea smør, mandel- og olivenolie. Lotionen har en mild og behagelig duft og så absorberes den meget hurtigt af huden, som efterlades blødere, glattere, fugtet og velplejet uden at virke fedtet. Når jeg bruger lotionen om aftenen, kan jeg faktisk stadig mærke, at min hud er fugtet når jeg vågner morgenen efter.

true north skincoach app 5

De-stressed serum 2,1 til alle hudtyper: Dette er et lækkert fugtgivende serum, der mest af alt virker fugtgivende. Men derudover er det også med til, at lindre huden og styrke dens barrierefunktion for en mere glat og strålende hud. Serummet har en skøn gelkonsistens, som absorberes lyn hurtigt ind i huden. Desuden så har det en meget mild duft.

De-stressed day cream 3,2 til tør hud: Dagcremen til tør hud giver nærring og fugter huden. Den indeholder blandt andet ingredienser med antioxidante egenskaber, der hjælper med at bevare hudens ungdom. I forhold til de andre cremer fra brandet, så er denne dagcreme mere blød og cremet i konsistens. Faktisk så er den federe end natcremen. Dagcremen gennemfugter og blødgør huden lige med det samme, og jeg mener virkelig gennemfugter. Det er en dejlig ansigtscreme, helt perfekt til den tørre hud. Den er længere tid om at trænge ind i huden, end de tre andre produkter, som jeg har testet, men stadig forholdsvis hurtig. Og så efterlader den huden skøn.

true north skincoach app 6

De-stressed night cream 4,1 til alle hudtyper: Natcremen har en fed og lækker konsistens. Den fugter og lindre huden, for at man om morgenen kan vågne op til en hud med fornyet energi, der også forekommer mere blød. Cremen er behagelig i brug, og trods den fede konsistens, så er den let på huden og den trænger hurtigt ind. Meget hurtigt i forhold til en standard natcreme.

true north skincoach app 7

Alt i alt er jeg rigtig glad for produkterne fra True North; de er milde, behagelige i brug og så er jeg bare en sucker for lækre konsistenser. Efter at have brugt produkterne i et par uger, forkommer min hud også sundere og pænere. Men jeg er sikker på at DENNE rens også spiller en rolle i forhold til reduktionen af mine urenheder. Deres SkinCoach app er sjov at lege med, men hvor meget man kan bruge den til ved jeg nu ikke.

Har du hørt om True North eller deres SkinCoach app?

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produktet til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Indeholder et eller flere affiliate links, markeret med *.

Continue Reading

Påskeæg? Nej det er bare en beautyblender

beautyblender 1

Ja man kan hurtigt blive i tvivl, nu når både form og farver relatere til højtiden. Men det er selvfølgelig ikke påskeæg, men noget der er meget bedre; nemlig beautyblender.

En beautyblender er bare bedst

Beautyblendere har længe været min fortrækkende måde at applikere min ansigtsmakeup på, når det kommer til BB-creams og foundations. Og de originale beautyblendere er bare bedst, og sådan er det. Man kan sagtens få nogle billigere udgaver i f.eks. Normal, og de er da heller ikke dårlige, jeg har slev brugt flere af dem, men de originale er bare det bedre. De er blødere og lægger makeupppen lige det bedre.

Jeg ved ikke hvor mange beautyblendere jeg har haft igennem, med lidt er der i hvert fald gået til. En beautyblender, uanset mærke, bør udskiftes ca. hver tredje måned af hygiejnemæssige årsager. Og så skal man huske at passe på dem. Det gør man ved at vaske dem og tørre dem korrekt, så der ikke danner sig alt muligt knap så lækkert. Bakterier, svamp og mug er ikke noget man har lyst til at påføre ansigtet…

De forskellige størrelser

Som i kan se på det første billede, så ligger der beautyblendere i tre forskellige størrelser; vi har den originale størrelse i deres Swirl udgave, som bare er sååå smuk! Synes I ikke? Jeg er i hvert fald pjattet med det marmorerede pink look. Men bortset fra det flotte design, så er det en helt almindelig beautyblender, i dens mest klassiske form.

Derudover ligger der en lidt mindre beautyblender i grå. Den hedder faktisk beauty.blusher som er til applikation af blush. Det er selvfølgelig en lidt anderledes måde at gøre det på i forhold til en makeupbørste. Jeg havde ikke selv prøvet at bruge en beautyblender til blush før, og det er heller ikke almindelig pudderblush jeg bruger til den. Når jeg bruger en gel-blush som DENNE er beauty.blush 100 gange bedre end fingrene. Men som med alt muligt andet, skal man lige lære den at kende først. Jeg vil ikke anbefale at man bruger den første gang om morgenen, inden man skal til jobsamtale eller noget andet vigtigt. Prøv dig lige frem en gang eller to inden den kommer ind i din daglige rutine.

Sidst men ikke mindst ligger der også to små sorte, som kommer i et sæt. De bruges til applikation af concealer og/eller highlighter. Heller ikke disse har jeg prøvet før nu. Jeg synes de er meget små, dette er også en vanesag, men når man er vandt til havde brugt den store almindelige beautyblender til alt, inkl. concealer er de her meget små. Men de er meget fixe til brug af concealer, især under øjnene.

beautyblender 2

Swirl fortjener lige et billede mere

Hvad bruger du til makeupapplikation?

Til slut et ønske om nogle rigtig dejlige påskedage til jer! Kærligst C.

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Bedst sælgende Carrot Butter Cleanser

carrot butter cleanser 1

The Organic Pharmacy står bag dagens produktanmeldelse, nemlig deres bedst sælgende Carrot Butter Cleanser. Brandet har stået i spidsen for økologisk sundhed og skønhedsprodukter i næsten 20 år, med uovertruffen ekspertise og højtydende kvalitetsprodukter. The Organic Pharmacy er grundlagt i England af farmaceut og homøopat Margo Marrone, hvis mål er at give sine kunder non-toxic produkter, der samtidig indeholder 100 % aktive ingredienser, som også har dannet vejet frem for brandet og et stort sortiment af hudpleje i alle afskygninger. Og rigtig mange virkelig spændende produkter, der kunne være interessante at teste!

Carrot Butter Cleanser

Som sagt er Carrot Butter Cleanser et af The Organic Pharmacys bedst sælgende produkter, og den bedst sælgende rens. Rensen fjerner let urenheder, snavs, makeup og forurening. Og den virker bare. Den tager det hele også øjenmakeup og mascara. Der skal dog bare arbejdes en smule mere i øjenområdet, men den fjerne alt. Jeg oplever at der er forskel på hvor godt den fjerner forskellige mascara. Det er nemlig ikke alle gange, hvor mine vipper bliver helt fri for mascara, men tæt på. Det er en dejlig mild og behagelig rens, som blandt andet indeholder rosmarin, gulerod og sheasmør, og så sviger den i øvrigt ikke i øjnene.

OBS: Bruger du et vippeserum, skal du ikke bruge denne butter omkring øjnene, da der fortsat vil sidde en hinde af produkt på øjenvipperne. Dette kan forhindre dit vippeserum i at virke optimalt. Det gælder også for oliebasseret øjenmakeupfjerner og øjencreme – det skal ikke på området hvor serummet skal være. Brug i stedet en almindelig makeupfjerner, f.eks. en miceller Water og hold øjencremen på huden under øjet og evt. brynbenet.

For at få produkt op af krukken, bruger jeg forsiden af min negl til at skrabe op, ellers synes jeg ikke at det er særlig nemt. Der står i indlægssedlen, at rensen er meget drøj i brug, men jeg synes nu at jeg bruger en meget normal mængde produkt til rens af ansigtet. Efterfølgende skal rensen fjernes ved at bruge en klud fugtet med lunkent vand. Huden efterlades afslappet, ren, blød og en smule fedtet. Jeg kan godt finde på at bruge en almindelig ansigtsrens efterfølgende for at tage resterne af rensen.

carrot butter cleanser 2

Et andet produkt som minder mig ret meget om Carrot Butter Cleanser, er The Body Shops Camomile Cleansing Butter, som du kan læse min anmeldelse af HER. Fælles for dem er at det er en rensebutter, der samtidig virker fantastisk som makeupfjerner. Du finder blandt andet rensen HER *.

Kender du The Organic Pharmacy og deres Carrot Butter Cleanser?

Kærligst C.

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produktet til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Indeholder et eller flere affiliate links, markeret med *.

Continue Reading