Camomile Cleansing Butter var ikke som jeg forventede

Camomile Cleansing Butter 1

Jeg har meget længe gerne ville teste The Body Shops Camomile Cleansing Butter, da jeg har læst andre bloggere rose den til skyerne. Det er som navnet også antyder en ”butter”. En fast, om end en smugle fedtet, mælkehvid creme-ish konsistens. Camomile Cleansing Butter har en skøn og behagelig duft der både er frisk og en smugle syrlig.

Jeg elsker cleansing butterens krukke, den er bare så smuk! Den er enkel, lys og metallisk og så er den bare ren at se på. Derudover er jeg vild med de her små kamilleblomster og andre blomster der ligner; gul midte og en mangfoldighed af små, hvide blade. Smukt.

Camomile Cleansing Butter…

… er både en rens og pleje til huden. Det er en behagelig måde, hvorpå man fjerner makeuprester samtidig med at man renser og opfrisker huden, så den efterfølgende føles blød og smidig. Cleansing butteren indeholder kamilleekstrak fra Norfolk i England og er velegnet til alle hudtyper, inklusivt sart hud og personer med kontaktlinser. Den skulle desuden kunne fjerne alle typer af makeup. Jeg bruger dog ikke vandfast mascara, så jeg kan ikke svare på om den kan det.

Fejlkøb?

Jeg købte den faktisk i den tro, at det var en makeupfjerner. Det der med lige at læse på produktet, som man har ønsket sig i lang tid, er ikke noget jeg gør mig i – åbenbart. Når men det viste sig så at være en rens, som der også så fint står på låget.

Til gengæld vil jeg sige at den egner sig rigtig godt som makeupfjerner, og knap så godt som rens. Jeg synes ikke, at den kan præstere at rense mit ansigt tilfredsstillende. Dens konsistens er simpelthen for fedtet, for olieret og for snasket til at jeg synes, at mit ansigt bliver ordentligt rent. Der foretrækker jeg at bruge et andet renseprodukt efterfølgende.

SÅ i forhold til at jeg købte Camomile Cleansing Butter i den tro, at det var en makeupfjerner synes jeg at den er god. MEN i forholdt til hvad det reelt er, en rens, så er den ikke vildt fantastisk.

Camomile Cleansing Butter 2

Har du prøvet The Body Shops Camomile Cleansing Butter? Hvad synes du om den?

Kærligst Charlotte

Relaterede indlæg

2 kommentarer

  1. Den er ganske god men syntes bedre om cliniques eller Biotherms. Men bruger du kun den eller bruger du også en anden rens efter den ? Jeg renser altid 2 gange hvor første gang er med enten en olie eller en balm og derefter en gel eller lignende.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *