Bedst sælgende Carrot Butter Cleanser

carrot butter cleanser 1

The Organic Pharmacy står bag dagens produktanmeldelse, nemlig deres bedst sælgende Carrot Butter Cleanser. Brandet har stået i spidsen for økologisk sundhed og skønhedsprodukter i næsten 20 år, med uovertruffen ekspertise og højtydende kvalitetsprodukter. The Organic Pharmacy er grundlagt i England af farmaceut og homøopat Margo Marrone, hvis mål er at give sine kunder non-toxic produkter, der samtidig indeholder 100 % aktive ingredienser, som også har dannet vejet frem for brandet og et stort sortiment af hudpleje i alle afskygninger. Og rigtig mange virkelig spændende produkter, der kunne være interessante at teste!

Carrot Butter Cleanser

Som sagt er Carrot Butter Cleanser et af The Organic Pharmacys bedst sælgende produkter, og den bedst sælgende rens. Rensen fjerner let urenheder, snavs, makeup og forurening. Og den virker bare. Den tager det hele også øjenmakeup og mascara. Der skal dog bare arbejdes en smule mere i øjenområdet, men den fjerne alt. Jeg oplever at der er forskel på hvor godt den fjerner forskellige mascara. Det er nemlig ikke alle gange, hvor mine vipper bliver helt fri for mascara, men tæt på. Det er en dejlig mild og behagelig rens, som blandt andet indeholder rosmarin, gulerod og sheasmør, og så sviger den i øvrigt ikke i øjnene.

OBS: Bruger du et vippeserum, skal du ikke bruge denne butter omkring øjnene, da der fortsat vil sidde en hinde af produkt på øjenvipperne. Dette kan forhindre dit vippeserum i at virke optimalt. Det gælder også for oliebasseret øjenmakeupfjerner og øjencreme – det skal ikke på området hvor serummet skal være. Brug i stedet en almindelig makeupfjerner, f.eks. en miceller Water og hold øjencremen på huden under øjet og evt. brynbenet.

For at få produkt op af krukken, bruger jeg forsiden af min negl til at skrabe op, ellers synes jeg ikke at det er særlig nemt. Der står i indlægssedlen, at rensen er meget drøj i brug, men jeg synes nu at jeg bruger en meget normal mængde produkt til rens af ansigtet. Efterfølgende skal rensen fjernes ved at bruge en klud fugtet med lunkent vand. Huden efterlades afslappet, ren, blød og en smule fedtet. Jeg kan godt finde på at bruge en almindelig ansigtsrens efterfølgende for at tage resterne af rensen.

carrot butter cleanser 2

Et andet produkt som minder mig ret meget om Carrot Butter Cleanser, er The Body Shops Camomile Cleansing Butter, som du kan læse min anmeldelse af HER. Fælles for dem er at det er en rensebutter, der samtidig virker fantastisk som makeupfjerner. Du finder blandt andet rensen HER *.

Kender du The Organic Pharmacy og deres Carrot Butter Cleanser?

Kærligst C.

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produktet til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Indeholder et eller flere affiliate links, markeret med *.

Relaterede indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *