Nu laver Maui Moisture andet end hårpleje

maui moisture body wash 1

Jeg har kun testet én hårplejeserie fra Maui Moisture og den var virkelig god. Derfor synes jeg også at det er rigtig spændende, at de nu har udvidet med fire eksotisk duftende body wash, der har hvert sit formål. Og så ser de jo både lækre og saftige ud.

”Feel Good About Looking Beautiful”

Generelt så er Maui Mouisture et brandt inspireret af ingredienser, der er fundet og håndplukket på tropiske øer som Maui og Hawaii. Deres produkter indeholder en unik blanding af aloe vera juice og kokosvand, som både plejer hud og hår. Maui Moisture er vegansk og indeholder hverken sulfater, silikone, syntetiske farvestoffer eller mineralske olier.

maui moisture body wash 2

De fire Maui Moisture body washes

Pineapple Papaya Body Wash – til olieret/kombineret hud

Maui Moisture Pineapple Papaya Body Wash opfrisker, fugter og balancerer olieret og kombineret hud. Den indeholder bl.a. sød ananasekstrakt, tropisk mango og blødgørende papayasmør, som tilsammen sikrer, at din hud stråler.

Frangipani Body Wash – til tør hud

Den nærende Maui Moisture Frangipani Body Wash er særlig velegnet til tør hud. Body washen beroliger, blødgør og giver huden en sund udstråling. Dens eksotiske blomsterduft af frangipani og orkidé bringer den frodige og tropiske natur med sig ind i badet.

Shea Butter Body Wash – til tør og meget tør hud

Den farverige body wash er takket være sit indhold af cremet shea butter og nærende kokosolie perfekt til meget tør hud. Maui Moisture Shea Butter Body Wash blødgør, fugter og giver nyt liv til huden og simulerer samtidig sanserne med sin sommerlige tropeduft.

Volcanic Ash Body Wash – til medtaget og trist hud

Maui Moisture Volcanic Ash Body Wash giver en ekstra grundig detox af huden. Varianten indeholder udrensende vulkansk aske, rensende bergamot og citrus samt beroligende ingefær, der hjælper med at opfriske, genopbygge og gennemfugte trist hud. Perfekt efter sommerens udskejelser i sol, salt- og klorvand.

Disse Maui Moisture Body Wash blev lanceret i maj måned og forhandles eksklusivt på matas.dk

maui moisture body wash 3

Volcanic Ash Body Wash & Pineapple Papaya Body Wash

Jeg har testet de to varianter, som jeg synes lød mest interessant. Jeg valgte Pineapple Papaya Body Wash med en forventning om en himmelsk duft. Og Volcanic Ash Body Wash, da jeg synes indholdet af vulkansk aske var rigtig interessant. Jeg er dog ret skuffet over disse body wash. Jeg oplever nemlig ikke at de er anderledes i forhold til andre shower gels.

Som jeg også har skrevet længere oppe, så er Pineapple Papaya Body Wash velegnet til olieret og kombineret hud. En hudtype som jeg vil kategorisere mit ansigt i, men ikke min krop. Alligevel ville jeg rigtig gerne teste den, da jeg ikke har set denne type af produkt før. Foruden den lækre duft, som er lige så lækker som jeg havde forstillet mig, den dufter nemlig af noget der minder om københavnerstang isen, men ellers er der altså ikke noget specielt over den. I og med at den er velegnet til olieret og kombineret hud, havde jeg en lille bange anelse om at min hud måske ville tørre lidt ud, men det er heller ikke noget jeg har oplevet, hvilket er positivt. Det er blot en helt almindelig kropsvask med en skøn duft.

Også Volcanic Ash Body Wash retter sig mod en spændende hudtype, nemlig trist hud. Og heller ikke det vil jeg kategorisere min egen hud som, men jeg var lidt betaget af den her detox, som den skulle give huden. Jeg havde forventet at produktet ville være meget sort, men som I kan se på billedet ovenover, så er det faktisk bare perlemor med et meget svagt gråt skær. Også denne var en skuffelse, det er også bare en almindelig kropsvask, anden effekt oplever jeg simpelthen ikke. Duften er ikke lige så eksotisk som Pineapple Papaya Body Wash. Denne har et snært af noget maskulint over sig med et svagt syrligt tvist.

maui moisture body wash 4

Kender du Maui Moisture?

Knus Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Indeholder et eller flere affiliate links, markeret med *.

Continue Reading

25 ml fluorfri tandpasta fra Lebon til 75 kr.

lebon sweet extravagance 1

Hvis jeg spurgte dig, om du kendte noget til Lebon, hvad ville du så svare? Størstedelen som jeg har spurgt, både privat og i en instagramstory, har aldrig hørt om Lebon før. Men jeg kan fortælle at det er organisk mundhygiejne i et bæredygtigt og smukt ydre, som består af 100 % genanvendeligt aluminium. Æskerne som tandpastaen kommer i, er lavet af 100 % bæredygtig træfibre.

Alle Lebons tandpastaer indeholder økologisk grøn te og økologisk aleo vera, der naturligt er med til at forhindre bakterievækst, plak og huller i tænderne, samtidig med at det beskytter tandkøbet. Og så har deres produkter en lang liste med indhold som de er fri for: parabener, triclosan, fluor, titandioxid, mineralske olier, kunstige smagsstoffer, kunstige farvestoffer og saccharin. Altså kan man smile stort og med god samvittighed, når man anvender en af Lebons (dyre) tandpasta.

Anderledes smagsvarianter i forhold til de almindelig tandpasta

Tandpastaen jeg har testet, hedder Sweet Extravagance og har smag af appelsinblomst, rose og mint. Men de fås også i andre meget specielle smage i forhold til at det er tandpasta vi har med at gøre. Læs om den herunder:

  • Cap Ferrat Mood med smag af frisk mint
  • Villa Noacarlina med smag af kanel og mint
  • Une Piscine A Antibes med smag af lakrids og mint
  • Tropical Crush med smag af ananas, rooibos og mint
  • Le White med smag af grøn te og sød mint

Især tandpastaen Villa Noacarlina med smag af kanel, tror jeg er en oplevelse i sig selv. Jeg tror også at det vil være meget mærkeligt at skulle børste tænder i, selvom jeg virkelig elsker kanel. Sweet Extravagance er også en spøjs smag at børste tænder i. Det er i hvert fald noget jeg skulle vænnes til at gøre. Konsistensmæssigt er det det samme, som ved en almindelig tandpasta og følelsen er også den sammen. Jeg føler at mine tænder bliver lige så rene som almindeligt.

Så det er faktisk kun smagen der er det nye, og den synes jeg er mærkelig. Den er både sød og minder om saftevand, og i den forbindelse meget lækker. Men der er også noget parfumeret over den, som jeg ikke bryder mig om at have i munden. Lidt som at få en smule parfume ind gennem munden når man sprayer deo eller parfume, måske du kender det?

lebon sweet extravagance 2

Læs min anmeldelse af den elektriske Foreo tandbørste HER

Så som sådan er det en almindelig fungerende tandpasta, bare miljøvenlig, økologisk og med et mere luksuriøst ydre. Men den har også sin pris. Jeg synes at 75 kr. for 25 ml tandpasta er i overkanten, den er jo opbrugt i løbet af ingenting!

Kunne du finde på at prøve en af de sjovere smagsvarianter fra Lebon?

Knus C.

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produktet til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Look Fantastic beautybox juli 2019 // The Hydration Edition

Look fantastic beautybox juli 2019 1

Kender du Look Fantastic? Det er en online og engelsk skønhedsshop, men de har også en dansk hjemmeside. Look Fantastic (LF) forhandler alverdens beautybrands, men de har også deres egen beautybox. Jeg mener, at LF boksen har eksisteret i længere tid end Goodiebox? Og findes der noget bedre end månedlige bokse, der overrasker med beautyindhold til en fordelagtig pris? Nej vel? Jeg synes i hvert fald at det er noget af det bedste.

Om ikke andet, så er jeg nu blevet medlem af den månedlige LF beautybox. Det er en boks jeg aldrig har været medlem af før. Jeg har overvejet det flere gange, men er hoppet fra i sidste ende – hver gang. Man kan købe boksen i intervaller af 1 (139 kr.), 3 (135 kr.), 6 (129 kr.) eller 12 (126 kr.) måneder, og jo længere periode man vælger, jo billigere er den månedlige boks. Men på den måde binder man sig også til abonnementet, som fornyes automatisk med det interval man startede ud med. På det punkt kan jeg bedre lide at det er uden binding. Boksen sendes ud den første arbejdsdag i måneden og leveres til adressen i Danmark efter ca. en uge.

Personligt har jeg altid været af den opfattelse, at Goodiebox er bedre. Goodiebox levere flere full size produkter, hvor LF har store mængder af småtterier. MEN til gengæld så har LF også en masse brands som jeg ikke har set i Goodiebox. Derfor er jeg også meget spændt på hvilke produkter de fremtidige LF beautyboxe indeholder. Jeg kan også fortælle at jeg virkelig glædede mig til at åbne månedens LF beautybox, og dermed også min første af slagsen, da jeg til en forandring ikke havde fået indholdet spoilet!

Look Fantastic beautybox juli 2019

Look fantastic beautybox juli 2019 2

For det første, så er selve boksen virkelig pæn, enkel, sød og fin. Jeg er vild med den lyseblå farve der spiller sammen med den meget lysegrønne, delt opdelt af en lille sløvlinje. Inde i låget af boksen er der som altid et lille citat, som denne gang lyder:

”The mind is like water. When it’s calm, everthing becomes clear.” #LFBEAUTYBOX

Foruden beautyprodukter, så indeholder boksen også den nyeste udgave af det engelske ELLE UK, som jeg mener er med i boksen hver gang måned. Og så har LF deres eget lille Beauty Box Magazine, hvor blandt andet boksens produkter bliver præsenteret. Men på en meget bedre måde end hvad Goodiebox f.eks. gør. Dog var et af produkterne i min boks ikke den samme udgave af produkt, som det viste i folderen. Folderen indeholder desuden også tips, inspiration og interviews, med boksens tema i fokus, og så indeholder den også en sneak peek på næste måneds boks. Juli måneds tema er hydration.

Indhold af månedens beautybox:

Look fantastic beautybox juli 2019 3

Aromatherapy Associates: Revive Body Gel. Dette er ikke et brandt jeg kender overhovedet. Jeg havde faktisk sat den frem, for at den skulle med i bad som shower gel, men så så jeg at der stod BODY gel og fik lige læst lidt om den. Og ja det er en body gel, der ikke skal vaskes af. Dog blev jeg igen i tvivl, da jeg tog den i brug, da den konsistensmæssigt ligger meget op af en shower gel. Om ikke andet så skal den masseres godt ind i huden, da den er meget fugtig til start, og imens den masseres ind virker den let kølende. Den trænger hurtigt ind og efterlader huden glat på en spøjs tør og stram måde. Det er ikke en følelse jeg umiddelbart bryder mig om. Desuden så har den en meget kraftig parfumeret duft, der mest af alt virker maskulin.

Elemis: Hydra-Balance Day Cream. Elemis er ikke et brand jeg selv har prøvet, jeg har dog set og hørt godt om det. Og denne førstegangsoplevelse skuffer bestemt heller ikke. Det er en fantastisk dagcreme, der umiddelbart er meget fugtig på huden, men den trænger relativt hurtig ind og efterlader huden fugtmættet uden at syne fedtet. Cremen er velegnet til normal og kombineret hud. Mjødurtekstrakt er med til at regulere olieproduktionen, samtidig med at hyaluronsyre fugter huden. Cremen har en naturlig duft over sig.

Eyeko: FAT Liquid Eyeliner Black (full size). Jeg har én gang testet nogle produkter fra Eyeko, og de var intet mindre end fantastiske. Du kan læse min anmeldelse HER. Derfor var jeg også ret begejstret for at se deres FAT Liquid Eyeliner ligge i boksen. Dog synes jeg ikke, at den er specielt nem at arbejde med i forhold til den anden flydende eyeliner fra Eyeko som jeg har prøvet.

Glov: Makeup Remover (full size). Dette er en absolut lækker lille handske/klud til at fjerne makeup, og samtidig mindske forbruget af makeupfjerner, rensegel/-mælk, peelings og toner og ikke mindst brugen af vatrondeller. Kludens indpakning er heller ikke lavet af plastik. Jeg har før prøvet denne type af klude og det fungere rigtig godt.

Naobay: Illuminating Micellar Water (full size). Naobay er et brandt jeg kender og har prøvet flere forskellige produkter fra igennem Goodiebox. Denne naturlige micellar water er jeg dog ikke stødt på tidligere. Den indeholder grøn te, som virker anti-pollution og aleo vera der fugter og blødgør huden.

Vitamasques: Gold Eye Pads (full size). Jeg er ret glad for denne type af øjenmasker. De køler og er rigtig behagelige at bruge. Denne fra Vitamasques, som jeg i øvrigt heller ikke kender, skulle virke kølende, mindske hævede øjne og fugte huden. De indeholder blandt andet guldekstrakt for at lysne området og hyaluronsyre for at fugte. Det eneste lille irritationsmoment der er med denne maske er, at den glider ned af kinderne, selvom den sættes på plads flere gange. Den funger godt, og selvom der er guldstykker i, er det ikke nogle spor der sætter sig på huden efterfølgende.

Look fantastic beautybox juli 2019 4

Efter at have modtaget min første LF beautybox er jeg meget positivt stemt. Fire ud af seks produkter er full size, hvilket stemmer meget overens med Goodiebox, og så er det bare fedt at få lov til at teste en masse nye brands!

Månedens boks indeholder seks produkter, hvoraf fire af dem er full size, og så har den en samlet værdi af ca. 550 kr. Kunne du tænke dig at prøve Look Fantastic beautybox kan du tilmelde dig HER. Prisen er mellem 139 og 126 kr. pr. boks an på hvor lang tid du vælger at binde dig.

Modtager du din egen Look Fantastic beautybox?

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget boksen til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Nye deo roll-on fra Ecooking

ecooking deo roll-on 1

Det er altid spændende, når der kommer nyheder fra Ecooking. Ikke mindst fordi deres produkter plejer at være fantastiske. I denne omgang er der kommet to nye og naturlige deo roll-on, hvoraf den ene er parfumefri og den anden er med. Og er deo ikke noget vi alle beskæftiger os med hver eneste dag? Det håber jeg da lidt i hvert fald!

De lyder jo rigtig lækre

Ecookings nye deodoranter er naturlige, veganske og dermatologisk testet. Deodoranterne indeholder ingredienser som Zinc Ricinoleate, der kemisk fælder og absorberer de lugtmolekyler, der dannes under bakteriel nedbrydning af sved. Imens Dermo Decalact (et mælkesyre kompleks) har en positiv indflydelse på bakterier under armene, og andre steder der kan forekomme grim lugt, som mellem tæerne og i hudfolder. Desuden indeholder de blandt andet agurkeekstrakt, der virker anti-inflammatorisk. Glycerin der virker fugtgivende og blødgørende. Triethyl Citrate som er et naturlig stof med deodoriserende egenskaber, samt Cyricalm CLR der reducerer inflammation og holder betændelse under kontrol.

Deodoranterne er meget milde mod huden. De kan sagtens anvendes umiddelbart efter en barbering af armhulerne. Jeg oplever i hvert fald ingen former for gener ved at bruge nogen af dem.

ecooking deo roll-on 2

Vigtigst af alt: Holder de svedlugten væk?

Deodoranten med duft, har en duft af citrus, viol og hvid peber. Jeg ikke den største fan af denne duftkombination. Faktisk synes jeg at den har en snært af noget, som jeg kunne forbinde med lugten af sved? Jeg synes meget bedre om den parfumefri deodorant, der alligevel har en svag om end naturlig og mild duft af agurk.

Men nu til det vigtigste spørgsmål af dem alle: Holder de to Ecooking deo roll-on svedlugten væk? Og svaret er desværre nej. Jeg havde deodoranten med parfume på, en dag på arbejde, og jeg har aldrig været mere flov end jeg var den dag, for hold nu op hvor jeg lugtede fælt af gammel gnu! Det var bare så pinligt! Lugten indtraf allerede omkring middagstid og så er der altså rigtig lang tid til klokken er 15. Og det skal lige siges at jeg arbejder med mennesker på nært hold…

De fungerer fint på dage der ikke er lumre eller varme. Men de fungerer ikke til sommerperioden og heller ikke til sport. Hvilket munder ud i om man tør tage chancen den givende dag. Det er ikke noget jeg selv har lyst til at stå i, for jeg vil simpelthen ikke lugte af sved. Så hellere gå med de mere sikre deodoranter. Ecookings to nye deo roll-ons var desværre en kort fornøjelse for mit vedkomme. Jeg er tilbage til Rexona, som er favoritmærket, når det kommer til deodoranter. Det var rigtig ærgerligt, men nok også de første produkter fra Ecooking som jeg ikke kan lide.

Hvilke deodoranter bruger du?

Kærligst C.

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading