REN body wash består af 100 % genanvendt plastikemballage

REN body wash

Atlantic Kelp and Magnesium Body Wash fra REN er deres første ”to go grey” produkt. Og flere produkter er kommet til. REN går nemlig ind i kampen om at fjerne plastikaffald fra vores have og strande. Grey is the new Green så om sige. REN har indgået et samarbejde med TerraCycle, for på sigt at kunne ompakke hele sortimentet i Atlantic Kelp and Magesium serien og på den måde sikre, at vi i fremtiden kan anvende bio-aktiver fra havet.

Emballagen på RENs Atlantic Kelp and Magnesium Body Wash er som overskriften lyder, lavet af 100 % genanvendt plastik, hvoraf 20 % er indsamlet fra verdenshavene, strande, søer, floder og så videre. Desuden så er flasen designet uden en metalpumpe, hvilket er endnu et skridt mod at være et zero wast brand i år 2021. Og så fungere pumpen meget udmærket, jeg oplever i hvert fald ingen problemer med den, andet end den måske er en anelse langsommere om at ”lade fuldt op” til at give endnu et pump. Men det er ikke noget der generer.

REN body wash kort fortalt

Det er en sulfatfri, opfriskende body wash rig på magnesium og antioxidanter, der hjælper cellerne med af afgifte. Body washen er formuleret med atlantisk tangekstrakt og genopfriskende PCA magnesium, med fugtgivende egenskaber, der hjælper med at nære, glatte og tone huden. Desuden så indeholder den RENs ekslusive Anti-Fatigue essentielle olieblanding, der virker opfriskende på træt hud, samtidig med at den vækker sanserne.

Lidt mere uddybende

Som sagt, så indeholder body washen flere forskellige bioaktiver; atlantisk tangekstrakt, magnesium PCA, planktonekstrakt og RENs egen Anti-Fatigue essentielle olieblanding, som jeg lige vil fortælle jer lidt mere om.

  • Atlantisk tangekstrakt: Rig på natrium, kalium, calcium og magnesium samt andre mineraler. Tangekstrakt har vandbindende egenskaber, der hjælper med at fugte huden og danne en beskyttende fugtbarriere på hudens overflade. Desuden er det også kendt for sine toningsegenskaber.
  • Magnesium PCA: Virker antiinflammatorisk, som lindre irriteret hud og får muskler og krop til at slappe af samtidig med at øge energiniveauet i hudcellerne.
  • Planktonekstrakt: Blokerer stresssignaler og reducerer svækkelse af huden, som over tid kan forhindre tørhed, reducere rynkedybden og øge udstrålingen.
  • RENs Anti-Fatigue essentielle olieblanding: Dette er en blanding af aromaterapiolier som salvie, rosmarin, geranium og cypress, som har en afstressende effekt på både krop og sind.

Produktets aromatiske duft er kønsneutral og ret kraftig. Jeg synes faktisk at duften er en tand for kraftig. At det desuden er aromatiske olier, som er anvendt, er ikke noget jeg kan mærke på body washen. Den er ikke det der ligner en showeroil. Faktisk så er den konsistensmæssigt meget lig en almindelig body wash. Dog oplever jeg ikke at den skummer særlig meget op. Ellers er det en udmærket kropsvask, men jeg synes ikke at den er 225 kr. værd (for 300 ml.). Jeg er ellers ret vild med at REN bevæger sig i retningen af at være et zero wast brandt, og jeg er vild med at plastik bliver genbrugt. Det er fuldstændig forfærdeligt hvor meget plastik der ligger i havene…

Er du stødt på nogle af RENs to go grey produkter?

Knus Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produktet til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Aromatisk saltskrub fra L:A Bruket

LA Bruket saltskrub 1

Hvis man gerne vil have en flot brun kulør, er det en god ide, at anskaffe sig en god bodyscrub. Og bruge den jævnligt. Ved at fjerne de døde hudceller, opnår man nemlig en smukkere kulør, da de døde hudceller ellers optager ”farven” frem for den nye hud. Så en god bodyscrub, en god fugtgivende creme til om aftenen og en solcreme til om dagen, og så skal den flotte farve nok komme.

Saltskrubben emmer af spa

I den forbindelse vil jeg fortælle om en mild bodyscrub fra L:A bruket. Det er deres saltskrub med salvie, rosmarin og lavendel hvoraf jeg synes de to sodstnævnte træder mest i karakter hos skrubbens duft. Duften af de essentielle olier er nemlig meget kraftig og aromatisk. Sammen med mandelolie, olivenolie og de essentielle olier giver skrubben en afslappende, eksfolierende og blødgørende spa oplevelse hjemme i brusekabinen.

LA Bruket saltskrub 2

Selve saltkornene, som eksfolierer huden opløses meget hurtigt. Lidt for hurtigt efter min personlige mening, da den ikke når at eksfoliere særlig meget. Det er i en skrub af mildere slags og dermed perfekt til at skrubbe huden i sommermånederne. I denne sæson bliver huden for mit vedkomme, skrubbet lidt oftere end ellers. Huden efterlades blød og smidig med en olieret hinde over sig. Jeg synes ikke at jeg behøver at creme kroppen ind, efter et bad hvor huden er blevet skrubbet godt igennem med denne skrub, da den netop efterlader huden med et velplejet finish. Solcreme skal der dog alligevel på, hvis det er et morgenbad.

Kender du L:A Bruket?

Kærligst C.

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produktet til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Lækre negle med Le mini Macaron

Le mini Macaron 1

Le mini Macaron er et sødt et stykke ”legetøj”. Jeg er vild med macaron designet, det er meget girly-girl og passer både til det unge teenageværelse OG til det lidt større legebarn – som jeg selv. Men hvad er Le mini Macaron egentlig? Det skal jeg fortælle dig om i dette indlæg.

Gel manicure kit

Le mini Macaron er et gel kit til hjemmebrug. Og jeg kan hilse og sige at det er pinligt nemt at bruge! Man kan få flere forskellige kits, jeg har blot to af slages. Før man kan starte, er man nød til at have den lille macaron lampe, som fås i de her ”gel manicure kit”. Kittet indeholder en lille macaron LED lampe og ledning, lampen er i samme farve som den medfølgende 3-i-1 gellak. Derudover indeholder sættet også en neglefil, en neglebåndpind og 10 gel remover pads. Sættet fås i flere forskellige farver, og kan blandt andet købes hos NiceHair lige HER, hvor de har gode tilbud på de forskellige kit og lakker. Husk at bruge koden HVERDAGSBLUSH5 for yderligere 5 % rabat på hele dit køb.

Le mini Macaron 2

Sådan gør du:
  1. Skub dine neglebånd tilbage og fil neglene til, du skal også file neglens øverste flade meget let for at lakken fæstner bedre.
  2. Giv neglen et meget tyndt, og jeg mener tyndt som i så lidt som muligt, og sæt den ind i lampen.
  3. Tænd lampen og hold fingeren derinde, til lampen selv slukker efter 30 sekunder.
  4. Kom derefter en nyt lag lak på og kom den igen ind i lampen.
  5. Gentag til tykkelsen og dækningen er tilfredsstillende, 2-3 lag er som regel nok.

Og så er det det! Når lakken har hærdet i 30 sekunder inden i den lille macaron lampe, er den helt tør.

Le Frenchie

Le mini Macaron 3

Vil man gerne udfordre sig slev lidt mere (men ikke meget) og lave en fransk manicure, kan man prøve med Le mini macaron Le Frenchie kittet. Dette kit indeholder to lakker, en hvid ”Milkshake” og en transparent ”Meringue”. Derudover indeholder kittet også fire ark med strips til at optegne den hvide streg.

Jeg ved ikke om jeg altid har lavet franske negle på en forkert måde? Kittets anviste metode er i hvert fald ikke en jeg før har prøvet. Her skal man nemlig lave den hvide streg først, for derefter at fylde resten af neglen med lak? Jeg har altid gjort det omvendt, og det er bare aldrig blevet særlig pænt fordi det nederste lag ikke altid var 100 % tørt, så jeg har ofte fået ødelagt det hele når klister stripsen fjernes… Nej det her var virkelig nemt for en gangs skyld!

Men det tager altså noget tid. Bare lysbehandlingen alene er 20 minutter: 2 * 30 sekunder til den hvide streg og 2 * 30 sekunder for hele neglen, det er 2 minutter pr. negl * 10 negle. Men det er det værd. Resultatet er pænt, og super holdbart.

Le mini Macaron 4

Holdbarheden

Gellakkens overflade er tyk, glat, skinnende og nærmest ridsefri. Sidstnævnte har imponeret mig meget. Følelsen af at have gellakken på, er en anden følelse end ved almindelig neglelak. Den virker på en måde mere blød og gummiagtig i forhold til almindelig neglelak.

Holdbarhedsmæssigt er jeg lidt skuffet. Steder som er lakeret en smule for tykt, kan godt løsne sig og er man en pillefinger bliver det hurtigt grimt. Især ved de franske negle oplevede jeg at de hvide tipper, der på det færdige tidspunkt har 4 lag lak, løsnede sig i spidserne. Det er altså alfa omga at behandle neglene som anvist: file neglene let på overfladen og lave det første lag MEGET TYNDT ellers hæfter lakken simpelthen ikke ordentligt. MEN de områder som gik i stykker, fordi ikke var behandlet helt korrekt, var min egen skyld, og der gik alligevel 5-6 dage før de løsnede sig. De andre negle har holdt i længere tid.

Et lille minus ved Le mini Macaron

Der er dog et lille minus ved den her neglebehandling, og det er når lakken skal fjernes igen. Her skal man bruge de medfølgende remover pads, der kom med gel manicure kittet. Der følger 10 pads med og man skal bruge én pr. negl. Det vil sige dem alle sammen. Og det er altså lide dyre; 100 stk. for 130 kr..

for at fjerne gellakken skal man file det øverste lag lak, for at bryde lakkens forsegling, så væsken kan trænge ind i lakken. Så åbner man den lille papirpose og tager det fugtet papir ud og ligger det på neglen. Derefter skal neglen, med det fugtet papir på, ind i posen igen og foldes rundt om fingeren. Og sådan skal det side i 15 minutter, hvorefter man let kan skrabe lakken af.

Forkælelse af hænderne

Le mini Macaron 5

Le mini Macaron har faktisk også lavet nogle håndmasker, til ekstra forkælelse af hænderne. Denne her er med vanilje og mandel og virker fugtgivende. Og så har den også det gennemgående macaron tema kørende i dens design. Og den er lækker!

Håndmasken har en duft af klassisk ”gammeldags” håndsæbe. Da mine hænder blev sænket ned i handsken nåede jeg lige at tænke, hmm er der overhovedet noget produkt i, eller er det en tørmaske? Men man skal bare lidt længere ned, så kommer der noget der minder om creme. Man kan ikke lave så meget i de 15 minutter, hvor handskerne skal sidde på. Jeg kan fortælle, at touch skærmen på min telefon og mus på min computer ikke fungerede så godt sammen med handskerne. Så det er 15 minutters tvungen afslapning.

Efterfølgende når handsken tages af, er hænderne meget fugtet, og hænderne skal masseres godt et stykke tid, før al produkt er absorberet. Hænderne efterlades bløde og fugtet og neglene efterlades også yderst velplejede. Alt i alt en fantastisk håndmaske, bare ærgerligt at den kun er til engangsbrug.

Kender du Le mini Macaron?

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Test af Eyeko Yoga Waterproof Mascara

eyeko yoga waterproof mascara 1

Jeg bruger stort set aldrig vandfast mascara, og det er simpelthen fordi jeg ikke oplever, at jeg har behov for det. Desuden så har de vandfaste mascara, som jeg har prøvet bare ikke været særlig gode. Jeg bryder mig ikke om hvordan vandfaste mascara føles på mine vipper, og så kan jeg bare godt lide at min mascara hurtigt kan fjernes igen. Den mascara, som jeg vil fortælle jer om i dag, er vandfast og fra et fantastisk brand, nemlig Eyeko. Jeg har tidligere testet nogle af deres produkter, som du kan læse om HER. Desuden er jeg blevet medlem af Look Fantastic beautybox, hvor Eyeko bliver præsenteret engang i mellem, blandt andet i den seneste boks.

Eyeko Yoga Waterproof Mascara – exhale & extend

Eyeko Yoga Waterproof Mascara er ikke en mascara, som jeg er stødt på tidligere. Og for at sige det som det er, heller ikke en jeg har tænkt mig at anskaffe igen. Den ser ellers både spændende ud og har nogle spændende ingredienser gemt i sig. Mascaraen kommer i Eyekos ikoniske zero-waste squeeze, hvilket jeg synes fungere rigtig godt! Yoga mascaraen virker både plejende og nærende på vipperne, og så er den udviklet med koreansk teknologi. Den indeholder blandt anden nærende ceramider, kollagen samt Matcha grøn te, der sammen med 11 forskellige frugtekstrakter fra bl.a. jordbær, blåbær, solbær samt E-vitamin virker som en beskyttende og styrkende cocktail for vipperne.

eyeko yoga waterproof mascara 2

Mascaraens børsteform er inspireret af lotusblomsten. Der er tænkt på design og funktionalitet, med sin lille tip der nemt fanger og forlænger de korte vipper, mens den større og pæreformede ende løfter vipperne samtidig med at give dem volumen. Personligt synes jeg ikke at børstens udformning er en fordel. Jeg synes den gør applikationen af mascara besværlig og uhomogen. Dertil passer navnet ”yoga” meget godt, for jeg oplever at arbejde i andre vinker end jeg er vandt til.

eyeko yoga waterproof mascara 3

Uden mascara // Med Eyeko Yoga Waterproof Mascara // Med Eyeko Yoga Waterproof Mascara fra siden

Dertil skal det siges, at jeg ikke synes at det færdige vipperesultat er specielt pænt. Jeg synes ikke at den giver vipperne særlig meget løft. Til gengæld oplever jeg, at vipperne klumper sammen, hvilket jeg giver børsten skylden for. Og en sidste ting, så synes jeg heller ikke at den er behagelige at have på. Den sviger ikke ligefrem, men jeg oplever et let ubehag ved vipperødderne. Så nej, det er ikke en mascara for mig. Har du selv lyst til at prøve kræfter med yoga mascaraen kan du finde den hos LookFantastisc.

Kender du Eyeko?

Knus C.

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produktet til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading