Løgnenes Palads // Boganmeldelse

løgnenes palads

  • Titel: Løgnenes Palads
  • Serie: Royals
  • Forfatter: Erin Watt
  • Forlag: Flamingo
Bagsidetekst

”Jeg er en Royal baby. Jeg flygter ikke. Jeg kæmper.”

Ella blev kastet ind i familien Royal som Callumns uønskede mynding. Hun troede, at Aston Park var en prøvelse – men hendes forkælede, ondskabsfulde klassekammerater er intet i forhold til det, der venter hende og Reed.

Et familiemedlem, der dukker op fra fortiden – fast besluttet på at ødelægge hendes og Reeds forhold.

En stedmor fra helvede.

Og en mordanklage, der hænger over hovedet på Reed.

Royal palæet vakler under et bjerg af hemmeligheder og løgne, og det er op til Ella at redde den mand, hun elsker, før det er for sent.

Hvad synes jeg om Løgnenes Palads?

* spoilers af seriens forrige bøger

Askeprinsen sluttede meget dramatisk med hele to kæmpe overraskelsesmomenter. Løgnenes Palads starter hvor sidste bog sluttede.

Efterforskningen mod Reed er i gang, og umildbart ser det ikke godt ud. Daniel Delacorte spøgelset spøger endnu, trods han blev sendt væk, at hans far er dommer i Reed’s sag giver anledning til personlig hævn mod Royalfamilien.

Efter Steves opdukken, føler jeg samme voldsomme uretfærdighed overfor Ella, som jeg gjorde i Papirprinsessen. Jeg synes ikke det er fair at blive kastet rundt og bestemt over af en “far” som har kendt hende i en uge, bare fordi hun er mindreårig.

‘Jeg formår at gengælde smilet. “Den er fjong.”’

Steve er en elendig far, især når man tager hans egen baggrund i betragtning. Trods det konkluderes, at han opførsel er “normale forældrebekymringer”, så er det for meget! Han giver anledning til en masse frustration og så er han bare den største røv. Han kender jo ikke Ella. Ja, han er hendes biologiske far, men for Ella har han hele livet bare været en ukendt sæddonor.

Jordan viser sig mere medmenneskelig og fra en anden side, i Løgnenes palads, end vi ellers kender hende.

Seriens slutning: WAOW! Jeg var så opslugt og spændte så meget i kroppen, at jeg rystede. Den tager virkelig røven på en! Forfatterne Elle Kennedy og Jen Frederick også kaldet; Erin Watt, må og skal fortsætte med at lave bøger!

Alt i alt er Royals den bedste serie jeg har læst i evigheder. Der sker så meget, det er velskrevet og så handlingsniveauet perfekt og spændingen er i top. De tre bøger har et handlingsforløb der strækker sig over blot 3 måneder, og man må sige at der sker en del på den korte tid! Læs også min anmeldelse af Papirprinsessen og Askeprinsen.

Gør dig selv den tjeneste at læse bøgerne!

Kærligst C.

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget bogen af forlaget og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Umilddelbart et kanon tilbud på Foreo LunaBrush // Kopivare

Først og fremmest vil jeg fraråde alle at handle på netshoppen Milly.dk

Milly.dk er en netshop. Udvalget er ikke særlig stort, men er stadig under opbygning. Jeg fik tilbuddet, om at teste et valgfrit produkt fra siden og takkede med glæde ja! Jeg så at de havde en Foreo LunaBrush til sensitiv/normal hud. Normalprisen for rensebørsten er 1300 kr. men hos Milly.dk er den i december måned på tilbud til blot 489 kr. Jeg synes det var et kanon godt tilbud og ville med glæde tippe jer om det. Det kunne jo være, at der sad nogle læsere derude, der ligesom mig har et godt øje til Foreo’s produkter, og i særdeleshed deres rensebørster. Jeg kan varmt anbefale Foreos rensebørster, du kan læse min anmeldelse af Foreo Luna Go HER.

Jeg føler mig dybt forarget!

Hjemmesiden sælger denne:

Milly.dk kopivare 1

Dette er hvad jeg modtog:

milly.dk kopivare

På hjemmesiden står der LunaBrush til sensitiv/normal hud, og der er vist billeder af Foreos rensebørste, hvordan Foreo rensebørstens indpakningen er. Der står beskrevet detaljer om Foreo og vist en video om Foreos renseprincip.

Det der lå i min pakke var dog alt andet end en Foreo rensebørste. Det er pænt meget en kopi… Den er lyserød som på billedet og ligner da til dels også en smugle MEN DET ER IKKE EN FOREO. Det er ikke det produkt de udgiver sig for at sælge… Der står godt nok også ovenover Foreo videoen: ”Bemærk – Børsten er ikke produceret af Foreo”. Jeg lagde godt mærke til det, men tænkte ikke mere over det. Jeg gik bare ud fra af Foreos produkter blev produceret et andet sted. Men det er ment helt og aldeles bogstaveligt, det er slet ikke en Foreo rensebørste. Så forstår jeg bare virkelig ikke ideen i at sætte billeder og information ind om Foreo. Det er jo at snyde køberen. Jeg forstår ikke hvorfor der ikke bare er sat billeder og beskrivelse ind af dén rensebørste, som de rent faktisk sender ud. Jeg er dybt forarget… På kassen står der ”Waterproof facial clean machine”. Jeg aner ikke engang hvilket mærke der er tale om, for det er heller ikke oplyst…

Desuden…

Og for at det ikke skal være nok, så var rensebørsten møgbeskidt trods indpakning, som jeg har vist på billedet herunder. Det er forhåbentlig ikke kun mig der er sippet? I min optik ser et nyt produkt IKKE sådan der ud… Men så igen, kassen var heller ikke pakkede ind i plastisk, som kunne indikere at den var sprit ny. Så jeg ved i princippet heller ikke om den har været brugt.

Milly.dk kopivare 3

Trustpilot.dk

Jeg har efterfølgende været på trustpilot og læst anmeldelserne af Milly.dk. Gennemsnittet er 2 stjerner… Mange oplever, at have modtaget kopivare og skriver at hjemmesiden er fub. Så er det jeg igen kan tænke lidt. Hvorfor tilbyder de mig at teste et produkt OG sender en kopi – er man så ikke lidt dum og naiv, hvis de går ud fra at jeg derefter vil anbefale dem?! Og er de ikke lidt dumme at få mig til at gøre det i et åbent forum?

Undskyld det sure opstød, men jeg synes I fortjener at vide det! Hvis jeg havde givet 489 kr. (selvom det var tilbud), ville jeg være blevet så sur. Denne er ikke engang tilbuddet værd… Det er Foreos produktinformationer og Foreos priser. Jeg har tidligere testet en kopi som jeg kun gav 130 kr. for. Dette havde også været en mere passende pris på denne. Ikke at jeg overhovedet har gidet at teste den, for jeg synes at det er noget svineri.

Så pas på derude når i netshopper – især i denne tid! Tag altid jeres forholdsregner, som f.eks. at tjekke trustpilot.
Kærligst Charlotte

Sponsoreret indlæg, indhold og holdninger er mine egne.

Continue Reading

Basal hudpleje fra Faaborg Pharma

Faaborg pharma

Generelt om de fem Faaborg Pharma cremer vil jeg sige, at de alle har nogle virkelig lækre konsistenser, som alle ligger meget op ad hinanden. Der er en smugle variation i forhold til tykkelsen, men ellers er de ret ens. Cremerne er meget drøje i brug og så trænger de hurtigt ind i huden og efterlader den blød, fugtet, plejet og smidig UDEN af være fedtende på huden. Virkelig gode egenskaber efter min mening!

Jeg har haft en lille fordom i forhold til produkter der er fri for parfume; nemlig at de har den karakteristiske, og ikke særlig behagelige neutrale duft. Men det har Faaborg Pharma produkterne ikke, trods de er fri for parfume. Selvom produkterne umildbart minder rigtig meget om hinanden, så er de individuelle og har lidt forskellige egenskaber.

TIP: påfør kropscreme lige efter dit bad, da huden stadig er let fugtet, så trænger cremen lettere ind

Carbamid creme 5 % vedegner sig især til soltør hud, som dermed har brug for ekstra pleje, til ekstra tør hud og ru hud. Carbamid cremen indeholder det aktive stof urea, som er kroppens naturlige fugtbinder, desuden virker urea opblødende på tør hud. Cremen styrker derfor hudens barriere og nedsætter vandfordampning så fugten bliver i huden. Cremen er AllergyCertified.

Denne creme har jeg foræret til min mor, da hun har psoriasis. Hun blev hurtigt rigtig glad for den, da den ikke sviger på områder hvor huden er gået i stykker. Det er et problem hun oplever ved andre cremer, selv andre apotek cremer.

Marselis creme er en fugtighedscreme velegnet til daglig brug af hele familien. Cremen er AllergyCertified.

Panthenol creme velegner sig til overbelastet, rød, irriteret og skadet hud på både krop og ansigt. Panthenol cremen indeholder provitamin B5 som fremmer hudens evne til at regenerere, øge den naturlige celleaktivitet så huden heler hurtigere, samtidig med at nedsætte vandfordampning. Cremen er AllergyCertified.

Jeg har foræret panthenol cremen til min kæreste, Stiven, da han i en længere periode har haft lidt udslæt/eksem på hænderne, som han får af sæben de bruger på hans arbejde. Han har prøvet med flere forskellige cremer, uden den store hjælp. Blot efter få dages brug med panthenol cremen var hans udslet stort set helt væk, for senere af forsvinde helt. Så han er rigtig glad!

Helo serien – optimal hudpleje til meget tør og irriteret hud

Helo creme egner sig især, som resten af Helo serien, til meget tør og irriteret hud på hele kroppen. Og så kan den bruges af både børn og voksne. Cremen skulle dæmpe kløe og andre symptomer der karakteriseres af atopisk hud. Cremen genopretter hudens naturlige barriere og beskytter desuden mod vind og vejr. Cremen er AllergyCertified.

Helo feet er en intens plejende creme til tørre fødder med tendens til sprækker. Cremen indeholder både urea og provitamin B5 som jeg lige har fortalt om længere oppe. Tilsammen virker de blødgørende, fugtgivende, plejende og reparerende på huden. Fodcremen er en smugle længere tid om at trænge ind i huden end de fire andre cremer og så efterlades huden også en smugle mere fedtet, men det vare kun til den er trængt ind i huden.

Alt i alt

Jeg er meget overrasket over disse Faaborg Pharma produkter. Da jeg fik dem ind af døren tænkte jeg, at jeg umuligt ville få brugt alle de creme – især ikke når de er parfumefrie! Men jeg er meget positivt stemt, dette er nok de bedste parfumefrie produkter jeg har prøvet. Ikke bare fordi de ikke lugter som de fleste produkter uden parfume, men fordi det er virkelig god kvalitet vi har med at gøre! Min personlige favorit må nok være Helo cremen. ♥

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Mit første bloggerevent – og nok sidste af den slags

bloggerevent

Jeg har deltaget i mit første bloggerevent. Det var slet ikke som jeg havde forestillet mig. Jeg er faktisk meget skuffet og forarget over arrangementet. Hvis du har lyst til at læse om det er du velkommen, jeg har bare brug for at komme ud med det!

Jeg bliver jævnligt inviterede til bloggerevents men har altid takket nej, da de foregår i København. Jeg bor i Ringsted og jeg er bestemt ikke tryk ved at skulle færdes alene i København. Desuden er det i forbindelse med mit studie svært for mig at takke ja i hverdage, især fordi eventsne som oftest ligger om formiddagen.

Jeg takkede ja!

Omkring november blev jeg inviteret til et julearrangement, hos et af de PR bureauer jeg samarbejder med. Jeg besluttede mig for at takke ja, da jeg godt kunne tænke mig at prøve. Desuden ville det give anledning til at hilse på menneskerne bag bureauet og andre influere/bloggere.

Forventninger vs. Virkeligheden

Jeg havde faktisk glædet mig virkelig meget! Jeg havde en forventning om at det ville være super hyggeligt. Jeg er i gang med at skrive bachelor, så det at se frem til noget andet, end opgaveskrivning dag ud og dag ind, var rart! Jeg havde virkelig overvejet meget omkring mit valg af tøj. Hvad er dresscoden til et sådan arrangement? Jeg havde ingen anelse. Men alle mine overvejelser omkring tøj kunne jeg godt have sparet væk. Det var simpelthen alt alt for mange mennesker, til at nogen lagde mærke til mit valg at tøj. Der var så mange at jeg ikke kunne høre hvad jeg selv sagde!

Det var slet ikke som jeg havde forventet! Jeg ankom og blev hilst velkommen, og så kunne jeg ellers få lov til at blande mig en lille pose af juleslik og tage et glas gløg. Der stod julegaver og goodiebags i massevis, og så var der linet op til tombola. Det hele var meget fint og idyllisk.

Da jeg ikke har været med til sådanne events før kendte jeg heller ikke nogen af de andre. Jeg prøvede at snakke med flere, men oplevede flere gange, at dem jeg snakkede med blev hevet væk af andre som de kendte, hvilket jeg synes var meget uforskammet. Jeg synes faktisk slet ikke, at det var spor behageligt!

Forskelsbehandling efter antal følgere

Det der forargede mig allermest ved eventet, var den kæmpe skiltning af forskelsbehandling, der blev gjort på influeres! Jeg ved godt at hverdagsblush ikke er blandt Danmarks største blogs. Jeg har ikke halvdelen af Danmark som læser. Jeg har godt og vel 20.000 besøgende om måneden, som jeg selv synes er virkelig flot!

Min blog er min hobby, og bestemt ikke ment som en levevej. Men derfor synes jeg stadig, at jeg gør et godt stykke arbejde! Jeg tester alt igennem før jeg fortæller om det, jeg bruger virkelig meget tid på bloggen, og jeg er ærlig. Jeg er virkelig stolt af mit arbejde og min blog!

Jeg tester og gør mig rent faktisk tanker om produkterne, hvorimod de store og populære bloggere, kan tage et billede med et produkt og forlange flere tusind kroner for det. Men hvad er det værd for læseren, hvis det er betalt og ikke ment med hjertet? Fint nok at de får tilsendt meget mere og lever af det. Jeg får også tilsendt produkter og det priser jeg mig dybt taknemmelig for!

MEN til et event skal man bare ikke kunne se den forskel! Alle bør få (i dette tilfælde) samme julegave, og goodiebag med hjem. Det skal ikke afhænge af ens blogs antal følgere til et sådan arrangement, det synes jeg virkelig ikke. Jeg fik en rigtig fin julegave, det er slet ikke det. Men at man står på en liste med en farve, der koder for hvor populær man er, er ikke en særlig fed følelse!

Og med tombolaen! OMG!

Efter at have modtaget min julegave, med en mærkelig følelse, gik jeg videre til at prøve lykken i tombolaen. Her blev jeg endnu mere forarget! Jeg var så heldig, at jeg trak et stykke papir, hvorpå der stod ”gevinst”. Jo jeg vandt og det var heldigt! MEN at selv den præmie også afhang f mit antal følgere var virkelig forkert!? Eller er det bare mig? Der burde bare stå et tal på gevinstpapiret og så havde man vundet den præmie, uanset antallet af følgere! En gevinst er en gevinst… Synes virkelig det er en uretfærdig og forkert måde at håndtere et sådan event på.

Første og sidste af den slags events

Da jeg ikke har deltaget i sådanne events før, ved jeg ikke om det er sådan det altid foregår, men det jeg oplevede forleden dag, er ikke noget jeg har lyst til af være en del af… Jeg tænker at de events der afholdes for lanceringen af et nyt produkt er anderledes, og måske jeg takker ja på et tidspunkt. Men det bliver ikke lige nu, med den følelse jeg sidder med i kroppen. Turen til København var ikke det værd, men så har jeg prøvet det, og er blevet en erfaring rigere!

Jeg vil lige afrunde med at sige, at Københavns julelys er så smukt! Dét var højdepunktet ved min tur til storbyen.

1000 tak til DIG fordi DU læser med! Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har deltaget i et event og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading