LF beautybox april 2020 // The Spring Edition

LF beautybox april 2020 1

Lookfantastic beautybox The Spring Ediotion er en smuk boks, i smukke friske forårsfarver. Boksen er lyselilla med et orange twist. Boksens indhold har til gengæld mange lyserøde toner. Det er en feminin boks med lækkert indhold, til at forskønne huden i både ansigtet og på kroppen, samt lidt til at gøre øjenomgivelserne smukkere.

”Hello spring, we missed you” #LFBEAUTYBOX

Og hvor er det bare rigtigt! Det er en smuk tid, det bliver varmere, træerne blomstrer, de mange forårsblomster titter frem i et væld af farver og så er morgnerne virkelig flotte. At se solopgangen på vej til arbejdet, gør at jeg nyder at stå tidligt op, selvom jeg inderligt hader når væggeuret ringer!

LF beautybox april 2020 indeholder:

Ameliorate: Transforming Body Lotion. Dette er en creme specielt formuleret til kreatosis. Keratosis er en godartet hudforandring, som skyldes en forstørrelse af hårsækkene. Huden ses og føles “knoppet” på overarmene. Det er en let og hurtigt absorberende creme, der indeholder mælkesyre, som fjerner døde hudceller. Jeg bryder mig ikke så godt om dens duft, den lugter lidt som for gammel solcreme.

BelláPierre: Peach Blossom Palette (full size). Denne lille fine forårspalette indeholder fire skygger: en mat og tre shimmer. Og er, så hvidt jeg forstår, en palette der specifikt er designet til denne beautyboks.

LF beautybox april 2020 2

LF beautybox april 2020 3

Erno Lazlo: Hydraphel Skin Supplement. Jeg kender umiddelbart ikke brandet. Men dette er en beroligende toner, der især er god til tør og sensitiv hud. Den både fugter og reparere huden efter rens. Dog synes jeg den har en lidt klistret effekt på huden, som jeg ikke bryder mig om. Toneren kan anvendes med hænderne eller med en vatrondel.

MineTan: Coffee Scrub. Denne scrub kan anvendes til både ansigt og krop, for at komme død hud til livs og give kroppen et ordentligt koffeinboost. Disse kaffescrubs plejer at være super skønne, om end meget grissende.

Starskin: 100 % Camellia 2-Step Oil Sheet Mask (full size). Jeg glædede mig meget til at teste denne sheetmaske, jeg er efterhånden blevet ret glad for sheetmasker. Maksen fra Starskin har noget som ingen andre jeg har prøvet før har: den er nemlig todelt. Først skal man bruge den kamilleolie der er i kapslen og så skal sheetmasken på. Det er en utrolig lækker omgang sheetmaske. Jeg havde forventet at selve Sheet masken ville være tør, da man væder ansigtet ind i en generøs mængde af kamilleolie. Men masken er faktisk også vædet i en essense. Når masken tages af efter 15 minutter, er der stadig meget olie på huden, som skal masseres et godt stykke tid, før det er nogenlunde trængt ind i huden. Derefter føler jeg ikke behov, for også at skulle have en ansigtscreme på. Morgenen efter er min hud den blødeste!

Vintage Cosmetics Company: Tweezers (full size). En ting man bare skal have i sit hjem, er en god pincet. Denne fra Vintage er meget ude mærket, når det kommer til kvalitet og effektivitet af pincetter.

Månedens boks indeholder seks produkter, hvoraf tre af dem er full size, og så har den en samlet værdi af ca. 560 kr. Kunne du tænke dig at prøve Look Fantastic beautybox kan du tilmelde dig HER *. Prisen er mellem 139 og 126 kr. pr. boks an på hvor lang tid du vælger at binde dig.

RABATKODE: Hvis du tilmelder i 3, 6 eller 12 måneder, kan du få din første boks til kun 89 kr. med koden TREATBB (gyldig ‪indtil 30.04).

Modtager du din egen Look Fantastic beautybox?

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget boksen til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Indeholder et eller flere affiliate links, markeret med *.

Continue Reading

Lookfantastic julekalender 2019

Niks stadig ingen computer… Jeg har igen måtte låne min kærestes, og så har jeg klargjort de næste par blogindlæg, så I har lidt at læse herinde! Dog er dette og de to næste indlæg, nogen der egentlig hørte december måned til, men jeg håber at I vil læse med alligevel!

lookfantastic julekalender 2019 1

Igennem december måned har jeg været meget spændt på, at skulle åbne en ny låge af lookfantastic julekalender 2019 i hele 25 dage – det gode ved engelske julekalendere. Jeg havde nemlig den allerførste julekalender, som de lavede tilbage i 2015. Og den var simpelthen en kæmpe skuffelse og levede slet ikke op til mine forventninger. Jeg har heller ikke haft deres julekalender siden, men opdagede at de allerede havde oppet sig til året efter, og nu fire år efter har vi en virkelig god beautyjulekalender! Og så gør det bestemt ikke noget at der er en låge nr. 25. ♥

Indholdet af lookfantastic julekalender 2019

Låge nr. 1: Morphe 9A Palette (full size). En smuk øjenskyggepalette, med indhold af ni neutrale, varme og lidt mørke skygger, der gør det godt til et varmt smokey eyes look. Der er skygger med både matte og shimmer finish.

lookfantastic julekalender 2019 2

Låge nr. 2: Living Proof Perfect Day (PhD) 5-in-4 Styling Treatment. Et stylingsprodukt, der beskytter håret mod varme op til 230 ᵒC. Det tilfører håret volumen, styrke, glans og gør det mere glat.

Låge nr. 3: Caudalie Vinopure Clear Skin Purifying Toner. En toner der er godt til kombineret hud, da den blandt andet indeholder salicylsyre (BHA), der kan gennemtrænge ophobede materiale og opløse tilstoppede pore. Jeg oplever den dejlig opfriskende.

Låge nr. 4: Luxie 121 & 141 (full size). Bag låge nummer fire gemte sig hele to makeupbørster fra Luxie. Begge børster er til at kreere smukke øjenmakeup looks.

lookfantastic julekalender 2019 3

Låge nr. 5: Elemis Pro-Collagen Marine Cream (full size). Denne ansigtscreme er en anti-age creme, som skulle reducere fine linjer og øge fugtniveauet i huden. Rynkedybden skulle reduceres med op til 78% og så skulle den give synlige resultater indenfor 15 dage. Desuden så har cremen en SPF 30 og PA+++. Dog tror jeg at mine 24 år er for unge til cremen, men jeg har alligevel haft god glæde af den, for det er en lækker ansigtscreme. Den er lidt parfumeret, duften minder om The Body Shops Vitamin E Aqua Boost Sorbet som er udgået.

Låge nr. 6: Illamasqua Nude Collection Lip Liner – Raw (full size). En smuk nude lipe liner, der matcher mine egne læber rigtig fint.

Låge nr. 7: Rituals The Ritual of Ayurveda Dry Oil. Denne serie er virkelig god, du kan læse om flere produkter fra serien HER, jeg har ikke prøvet tørolien før, men den er lækker, dog har jeg ikke haft så god succes med at anvende den i håret, som man også skulle kunne.

Låge nr. 8: Philip Kingsley Elasticizer. Dette er en kult hårkur for blødere hår.

Låge nr. 9: Oskia Renaissance Cleansing Gel. Bag denne låg lå der en ansigtsrens, som jeg tidligere har fået med en af mine LookFantastic beautybokse. Det er en skøn og mild rens så det er et dejligt gensyn.

Låge nr. 10: First Aid Beauty Facial Radiance Pads. Dette er et spændende produkt. Det er en krukke, som indeholder 28 vatrondeller vædet i toner der virker eksfolierende. Huden vil fremstå mere klar og synligheden af pore, rynker og fine linjer vil blive reduceret. De indeholder mælke- og glycolsyrer. Grå myrobalan vil tone huden, og citronskal vil give den glød.

Låge nr. 11: Avant Skincare Moisture Surge Overnight Treatment. En anti-age ansigtsmaske der skal sidde natten.

Låge nr. 12: Prai Throat & Décolletage Crème. I december måneds LF beautybox fik jeg mit første produkt nogensinde fra Prai, jeg havde aldrig hørt om det, og her er endnu et. En anti-age creme til hals og brystkasse. Umiddelbart er det lækre cremer, dog tror jeg at jeg er for ung til dem. Jeg er alligevel overrasket over at cremerne fra Prai ikke er dyre end de er.

Låge nr. 13: Lord & Berry #221 Travel Black. Bag låge nr. 13 gemte der sig en lækker eyeliner fra lækre Lord & Berry. Den er sort, cremet og pigmenteret.

Låge nr. 14: Mellow Cosmetocs Liquid Lip Paint (full size). Dette er en lækker flydende læbestift. Den er godt pigmenteret, sætter sig flot og giver et mat finish, uden at læberne ser tørre ud.

Låge nr. 15: Rodial Dragon’s Blood Lip Mask (full size). Jeg har prøvet denne læbemaske før og den var jeg ikke vild i varmen over. Dragon’s Blood er ellers en fantastisk hudplejeserie.

Låge nr. 16: Molton Brown Fiery Pink Pebber Bath & Shower Gel (full size). Mmmmh den dufter dejligt og luksuriøst.

Låge nr. 17: Emma Hardie Moisture Boost Vit + C Cream. Også denne ansigtscreme er rettet mod den mere modne hud. Jeg har foræret den til min mor, som har lidt pigmentpletter cremen forhåbentligt kan afhjælpe lidt.

Låge nr. 18: Neal’s Yard Remedies Wild Rose Hand Cream (full size). Håndcremen er ikke lige fadet i min smag, jeg bryder mig simpelthen ikke om dens duft.

Låge nr. 19: Bioeffect EGF Serum. Dette serum er jeg blevet virkelig glad for. Jeg synes det er så lækkert! Det er et meget vandigt og så alligevel et fedt serum og jeg kan se på min hud at den kan lide det. Jeg har længe gerne ville prøve nogle af Bioeffects produkter, men jeg har endnu ikke nået det, så deres EGF Serum er et godt førstehåndsindtryk.

lookfantastic julekalender 2019 4

Låge nr. 20: EYEKO Lash Alert Mascara. Jeg har prøvet flere af EYEKO’s produkter og de synes aldrig rigtig at skuffe mig. Også denne mascara er jeg vil med, den gør det godt på min vipper, den skulle bare have været i full size!

Låge nr. 21: Delilah Cosmetics Eye Brow Pencil (full size). Delilah er et dyrere makeupbrand, som jeg tidligere har testet en del fra, læs med HER, HER og HER. Dette brynprodukt er dog ikke et jeg har testet før, men det er et udmærket brynprodukt!

Låge nr. 22: Bubblet Limoted Edition Bath Bomb (full size). Hvem som bare havde et badekar! Men jeg tænker at størrelsesmæssigt, kan de her også fungere fint i et fodbad.

Låge nr. 23: Filorga Meso-Mask. Endnu et af favoritbrandsne er repræsenteret. Meso-Mask har jeg ikke tidligere prøvet, det er en anti-age og fugtgivende maske og den er dejlig behagelig at bruge.

Låge nr. 24: Sleek Makeup Highlighting Palette – Solstice (full size). Det her er så fin en palette og den laver så smukt et highlight af ansigtets højdepunkter.

lookfantastic julekalender 2019 5

Låge nr. 25: Omorovicza Queen of Hungary Mist Limited Edition(full size). Denne ansigtsmist er ekstremt mild I dens spray, eller skulle jeg måske sige forstøver. Jeg kan sprøjte mange gange i ansigtet uden egentlig at bemærke at blive fugtig i ansigtet. Misten har en skøn duft og en fin gave bag den sidste låge. Dog ikke højdepunktet for mit vedkomme.

lookfantastic julekalender 2019 6

Jeg må indrømme at jeg er meget positiv over 2019’s julekalder, det har de gjort godt! Jeg har glædet mig til hver morgen at skulle åben en ny låge, for at se hvad den gemte på. Den har gemt på er flere full size produkter end jeg havde forventet og mange spænde og lækre sager. Dog gjorde kalenderens, ellers smukke skuffedesign, det let at smugkigge, hvilket jeg også kom til i et par af skufferne, da den landede hos mig. UPS…

Hvilke beautyjulekalender(e) har du haft i december?

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget julekalenderen til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

LF beautybox december 2019 // The Christmas Edition

lf beautybox december 2019 1

Årets sidste LF beautybox er fejret med festligt indhold og et smukt julede boksdesign. Boksen indeholder flere produkter som jeg kender i forvejen, hvoraf ét af dem (efter min mening) er det bedste i sin kategori!

”At Christmas, all roads lead home” #LFBEAUTYBOX

Er I ved at være i julestemning? Jeg er, modsat de forrige år! Jeg begyndte tidligt at pynte op, efter vi er flyttet i hus nåede julepynten aldrig at blive pakket væk, så det var alt sammen lige ved hånden. Jeg har lavet en fin juledekoration og så købte jeg et smukt kunstigt juletræ til en rigtig god pris til årets black Friday, som også er sat op og pyntet. Så ja, jeg er i hvert fald kommet i julestemning. Dog mangler jeg stadig at købe et par julegaver. Hvad giver man sin kæreste og der bare ALDRIG ikke ønsker sig noget!?!

LF beautybox december 2019 indeholder:

lf beautybox december 2019 2

Bumble and Bumble: Invisible Oil Heat/UV Protective Primer. Denne letvægts hårolieprimer har mange fordele; den er varmebeskyttende, beskytter håret mod at knække og beskytter det mod UV-stråler. Derudover så er den ikke fedtet i håret. Jeg synes den er rigtig god til lige præcis nu, hvor kulden gør noget ved mit hår. Ved at spraye, ja det er en spray, produktet i spidserne synes jeg at have mere kontrol over håret. Generelt er hårolie rigtig godt for mit hår når det begynder at blive koldt!

Eyeko: Black Magic Liner. Denne eyeliner er dét produkt, som jeg nævnte øverst. Det er simpelthen den bedste fyldende eyeliner jeg nogensinde har prøvet. Jeg bruger normalt ikke flydende eyeliner, men denne her er bare så nem at arbejde med og resultatet er flot. Du kan læse min anmeldelse af den HER.

lf beautybox december 2019 3

Eylure: Texture 117 lashes (full size). Generelt laver Eylure nogle gode vipper. De er både flotte og nemme at sætte på. Det er brandet som jeg i sin tid, første gang havde succes med at anvende. Det vil sige at de er meget brugervenlige!

Prai: Platinum Firm & Lift Crème. Jeg har aldrig hørt om brandet Prai før. Om ikke andet så har månedens boks givet os en anti-age creme derfra. En creme som skulle virke anti-age, beskytte mod frie radikaler, gøre huden glattere, friskere for en mere ungdommelig udstråling. Den dufter i øvrigt virkelig godt.

Real Chemistry: Luminous 3 Minute Peel. Denne peeling var nok det produkt jeg glædede mig mest til at afprøve! Peelingen er en hurtig måde at klargøre huden ved at fjerne døde hudceller for at gøre plads til den nye bløde og fornyede hud. Dog er jeg ikke specielt vild med hvordan min hud føles efterfølgende. Den er glat men får også en mærkelig overflade. Desuden er den ret krads, min hud er meget sensitiv de efterfølgende dage. Så peelingen er ikke en jeg kommer til at bruge frem over.

Sleek: I-Divine Palette, Au Naturel (full size). Også denne øjenskyggepalette har jeg også testet tidligere, den har nemlig været med i en Goodiebox. Du kan også læse min anmeldelse at paletten HER. Paletten indeholder 12 skygger med en blanding af matte og shimmer finish. Farverne er neutrale, brune og mørke.

Månedens boks indeholder seks produkter, hvoraf to af dem er full size, og så har den en samlet værdi af ca. 500 kr. Kunne du tænke dig at prøve Look Fantastic beautybox kan du tilmelde dig HER. Prisen er mellem 139 og 126 kr. pr. boks an på hvor lang tid du vælger at binde dig. Bruger du koden HVERDAGSBLUSHBB får du din første boks til 65 kr. hvis du tilmelder dig et 12 måneders abonnement.

Modtager du din egen Look Fantastic beautybox?

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget boksen til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

LF beautybox november 2019 // The ”hygge” edition

LF beautybox november 2019

Jeg er vild med at de har brugt det danske hygge i månedens ”The ”hygge” edition” boks! Selve boksen er virkelig smuk og rar at se på, i sine smukke svage rosa nuancer. Om indholdet af boksen udstråler hygge, ved jeg nu ikke om jeg er enig i, men det kan I også selv få lov til at bedømme! Jeg synes boksens indhold er super godt i forhold til årstiden og den ekstra pleje som huden kan have behov for, nu hvor temperaturen er faldet.

LF beautybox november 2019 indeholder:

Dr. Botanicals: Hemp Infused Natural Nutrition Moisturiser. Endnu et Dr. Botanicals produkt – jubi! Denne gang er det en Ansigtscreme Hemp. Hemp er i øvrigt blivet mega populært i beautyverdenen, der kommer flere og flere produkter, som anvender planten i skønhedsprodukter. Jeg havde en idé om hvordan denne creme ville dufte, men min forventning blev ikke indfriet, og heldigvis for det. Cremen dufter dejligt og friskt, den er grøn og den kommer ud i store mængder, så der skal næsten ikke trykkes på tuben. Cremen er meget let og drøj i brug og så trænger den hurtigt ind i huden, selv hvis jeg få for meget ud, som tuben tit sørger for. Cremen fungere i øvrigt også godt som håndcreme! Jeg havde nemlig troet at det var en håndcreme, indtil en af mine følgere fortalte at det var en ansigtscreme – ups!

ESPA: Smooth and Firm Body Butter. Denne fede body butter nærer, udglatter og toner huden, så den fremstår blød og smidig. Cremen er nænsomt parfumeret med opløftende æteriske olier fra blandt andet rose og mandarin, som skaber en aromatisk duft. Jeg synes det er en skøn kropscreme, den er god fed, men trænger samtidig hurtigt ind i huden og efterlader den lige præcis blød og smidig uden at fedte.

Konjac Sponge: Charcoal (full size). En overgang, for et par år tilbage, brugte jeg disse Konjac Sponge hele tiden, jeg var så glad for dem. At jeg ikke har dem i min rutine mere, ved jeg egentlig ikke hvorfor? Men nu er der i hvert fald mulighed for at genfinde begejstringen for dem!

Nuxe: Huile Prodigieuse. Generelt er disse olier fra Nuxe blandt mine favoritter, de er simpelthen så gode. Med ”de” er det fordi at de fes i flere varianter, men er lige fantastiske. Jeg er vild med hvor luksuriøs selv prøvestørrelsen er. Den har samme ydre som full size udgaven. Det er så fint. Du kan læse min anmeldelse af en Nuxe olie HER.

Skimono: Beauty Hand Mask For Intense Nourishment (full size). I forbindelse med det koldere vejr, som vi går i møde, så er ekstra håndpleje meget vigtigt for mig. Jeg få nemlig ekstremt tør hud, der nogle gange tangere til udslet på mine knoer især. Så en håndmaske som denne og en god håndcreme er uundværlige lige nu.

Thisworks: Deep Sleep Pillow Spray (full size). Jeg har ofte set denne spray, jeg tror endda at den har været med i LF boksene flere gange. Men i hvert fald så har jeg aldrig prøvet den.

Hygge, noun ”hoo-gah”. A quality or cosiness and comfortable conviviality that creates a feeling of contentment or well-being. #LFBEAUTYBOX

Månedens boks indeholder seks produkter, hvoraf tre af dem er full size, og så har den en samlet værdi af ca. 430 kr. Kunne du tænke dig at prøve Look Fantastic beautybox kan du tilmelde dig HER. Prisen er mellem 139 og 126 kr. pr. boks an på hvor lang tid du vælger at binde dig. Bruger du koden HVERDAGSBLUSHBB får du din første boks til 65 kr. hvis du tilmelder dig et 12 måneders abonnement. OG så har de også fået deres beautyjulekalender på shoppe til 660 kr. som du finder HER.

Modtager du din egen Look Fantastic beautybox?

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget boksen til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading