Goodiebox Crush september 2019 // True Artistry

goodiebox crush september 2019 1

Hver tredje måned sender Goodiebox deres Crush boks ud, som er dedikeret til makeup. Denne gang er temaet True Artistry, der hylder de dygtige makeupartister, som arbejder backstage, på catwalken og under fotooptagelser. Produkterne i denne boks giver os mulighed for at udleve vores egen indre MUA (MakeUp Artist).

Goodiebox Crush september 2019 indeholder:

GOSH: Colour Corrector Kit (full size). Jeg bliver bare aldrig god til colour correcting… Jeg giver det et forsøg hver gang jeg får sådanne kits ind af døren, men nej det bliver ikke bedre. Dette kit er også kommet i min ”giv til andre” kasse.

Niré Beauty: Angled Eyeliner (full size). Niré Beauty laver bare nogle skønne makeuppensler og denne er ingen undtagelse. Måske I husker den glitrende udgave som også har været med i Goodiebox? Jeg har faktisk aldrig praktiserede at påføre eyeliner med en pensel, og havde derfor heller ikke en sådan pensel. Men jeg var nødt til for at prøve eyelineren i krukke, som også fulgte med i denne boks, så jeg måtte ud i det. Og det var slet ikke så slemt som jeg havde forstillet mig! Applikere du eyeliner som blyant eller med pensel?

Revlon: Colorburst Matte Balm (full size). Så fin farve, der matcher efterårets smukke farver. Så lækker at arbejde med, og den sidder godt og behageligt på læberne. Desuden så er farven OK holdbar.

Uoga Uoga: Black Drama – Natural Eye Liner (full size). Og så kom vi til eyelineren – boksens positive overraskelse. Jeg var faktisk lidt nervøs for at teste den. Jeg havde nemlig en ide, om at den ville være meget pigmenteret og meget sort, så man rigtig ville kunne se alle fejlene jeg eventuelt ville komme til at lave ved applikation. Men den er virkelig flot og hverdagsvenlig! Den er lidt flad i farven på en fed måde. Så skulle de to øjnes streger ikke blive helt ens, så er det ikke sådan lige til at se. Jeg er i hvert fald hurtigt blevet glad for denne eyeliner og makeuppenslen fra Niré, som jeg bruger sammen med.

goodiebox crush september 2019 2

Boksen indeholder fire makeupprodukter, hvoraf alle fire er full size produkter, med en samlede værdi på ca. 392 kr. Goodiebox Crush koster 99 kr. hvis du samtidig er medlem af Goodiebox, og 129 kr. hvis du blot ønsker at være Crush medlem. Du kan nemt tilmelde dig på deres hjemmeside HER. Boksen har altid en minimumsværdi af 350 kr. og bliver udsendt hver tredje måned. Og så er abonnementet selvfølgelig uden binding.

Modtager du Goodiebox Crush?

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget boksen til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Goodiebox september 2019 // Switch It Up

goodiebox september 2019 1

Det hed sig jo sådan set, at Goodiebox skulle sendes ud midt på måneden. I lang tid synes jeg dog, at det er senere den bliver sendt afsted. Derfor vidner ankomsten af Goodiebox også om at endnu en måned ved at være slut. September måneds boks har temaet Switch It Up og opfordre til nye rutiner, nu vi er gået en ny årstid i møde. Og det er da også en super lækker boks igen i denne måned. Og mon de har tænkt over alt det lyserøde, som boksen indeholder?

Goodiebox september 2019 indeholder:

AfterSpa: Magic Makeup Remover (full size). Dette er ikke en ny form for produkt for mig. Jeg har prøvet flere forskellige slags og det er simpelthen fantastisk. Det er så nemt og enkelt at fjerne makeup på denne måde; en klud og lidt vand. Det eneste minus er at den selvfølgelig skal vaskes. Men den holder i lang tid og den spare dig for en masse makeupfjerner.

Essentials ny Goodiebox: Face Mist (full size). Endnu en af Goodiebox’ egne kreationer. Det er umiddelbart en almindelig face mist, der fungerer på flere måder. Den køler hvilket er lækkert om sommeren, og den fugter som er rigtig godt i forbindelse med årstidsskift. Face misten er fin at se på, jeg er vild med det enkelte og det lyserøde.

Figs & Rouge: Wounder Love Charm Elixir (full size). Figs & Rouge har tidligere været repræsenteret i Goodiebox, og nu giver de os en ”glow elixir”. Produktet giver glød, revitalisere, blødgør og fugter huden. Man skal anvende 3-6 dråber på huden før makeuppen lægges, men den kan også anvendes uden makeup, for en hud der stråler.

goodiebox september 2019 2

Miqura: Lip Mask (full size). Jeg har tidligere testet denne maske, som du kan læse HER. Det er ikke en maske der har imponeret mig synderligt meget, og slet ikke til prisen.

Æther: Xtræm Eau de Parfum. Månedens højdepunkt er helt sikkert disse 10 ml parfume fra Æther. Duften er unisex, men jeg synes ikke at der er meget mand over den. Duften er en kombination af træ, blomst og et strejf af musk, der tilsammen skaber en subtil, sensuel og varm duft perfekt til efteråret. Det eneste jeg synes er lidt ærgerligt er, at jeg kun kan dufte duften i det øjeblik jeg sprøjter den på. Derefter er den væk. Er der mon andre der oplever det samme?

September måneds Goodeibox indeholder fem produkter, hvoraf fire af disse er full size, og så har den en samlet værdi af ca. 585 kr. Kunne du også tænke dig at blive forkælet af Goodiebox hver måned, så kan du nemt tilmelde dig HER. Det koster 169 kr. om måneden og er inkl. fragt og håndtering. Og så er abonnementet selvfølgelig uden binding. Vil du når at have denne måneds boks med, skal du være hurtig på tasterne, da boksene har det med at blive udsolgt.

Hvad synes du om månedens Goodiebox?

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget boksen til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Goodiebox august 2019 // Recharge

goodiebox august 2019 1

Så er det igen blevet tid til den månedlige Goodiebox. Denne gang er temaet Recharge. Boksen opfordrer til at stoppe op og trække vejret. Til at holde en pause fra det høje og perfekte gear som vi kører i, mens vi bruger masser af tid på de sociale medier, job og i fitnesscenteret samtidig med at vi skal være en god ven, kæreste og forældre. Hvortil man passende kan bruge boksen produkter, til at holde denne pause og tænke lidt på sig selv.

Jeg synes at Recharge temaet kommer med et rigtig godt budskab. Når jeg kigger indad på mig selv, så fylder især Instgram ekstremt meget i min hverdag. Selvfølgelig vil jeg rigtig gerne lave godt indhold til jer, men jeg er også begyndt at skære ned, som nogen måske har opdaget? Det er dels fordi, at jeg for tiden har mange andre ting at se til, men også fordi jeg bruger så meget tid, som jeg gør i stedet for at være rigtig tilstede. Men nu er hverdagsblush.dk og de tidhørende sociale kanaler også min hobby, og jeg elsker at lave indhold til jer, trods det store arbejde der ligger i det! Jeg skal bare skære ned for min skærmtid, og ikke stresse over at skulle være online!

Goodiebox august 2019 indeholder:

-417: Time Control Firming Mask. Denne dybderensende og eksfolierende lermaske indeholder en unik blanding af godter fra Det Døde Hav. Den både renser huden i dybden, absorbere overskydende olie og urenheder. Det er en lækker lermaske, om end en meget almindelig lermaske.

Fulgent World: Glas Neglefil (full size). En glas neglefil er for mig uundværlig. Jeg bruger ikke anden form for neglefil, da disse bare er så meget bedre og de har en virkelig god (hvis ikke evig) holdbarhed. Jeg har efterhånden ret mange, mange flere end jeg bruger, men denne fra Fulgent World er ret flot.

Fulgent World: Neglebåndsskubber (full size). Foruden neglefilen, lå der også en neglebåndsskubber fra samme mærker. Det er ikke noget jeg rigtig har gjort mig i før, men den virker umiddelbart ret luksuriøs og nem at arbejde med, og så matcher den neglefilen.

MineTan: Violet gradual Tan Foam (full size). Hvad er det? Hvordan gør man? Skal det vaskes af? Jeg anede det simpelthen ikke. Jeg fandt hurtigt ud af, at det var en form for slevbruner, men ellers synes jeg at både Goodiebox’ egen tekst og teksten på produktet var meget intetsigende! Men jeg kan så fortælle jer at det er en skum, som skal fordeles på ren og tør hud. Man kan med fordel skrubbe huden forinden. Produktet skal lige have et par minutter til at trænge ind i huden, før man tager tøj på. Den skal derfor heller ikke skylles af. På den måde skulle man kunne opbygge en naturlig solbrun kulør uden strejf af gul. Violet Gradual Tan Foam indeholder nemlig en blanding af violette og mørkebrune bronzerer, som er med til at modvirke orange og gule undertoner i huden. Jeg er meget spændt på at prøve den!

Mudmasky: Aftermask Vitamin Serum (full size). Dette er et meget spændende produkt. Det er et serum, som sammen med ansigtsmasker, er min yndlings hudplejekategori. Og så er det tilmed et serum, særlig velegnet til brug efter en ansigtsmaske af enhver slags. Serummet indeholder blandt andet naturlige vitaminer, tang fra søplanter som tilsammen holder huden sund og giver en fornyet energi og glød.

ZarkoPerfume: Pink Molécule 090●09. Jeg har netop selv købt denne utrolig lækre duft, da NiceHair.dk havde 30 % på alle dufte (+ ekstra 5 % rabat med koden HVERDAGSBLUSH5) og jeg har bestemt ikke fortrudt mit køb, trods at den er ret dyr. Pink Molécule omfavner dig med frodige duftnoter af hyldeblomst, sort orkidé og mahogni blandet med nordiske elementer og pink champagne. Det har været favoritduften siden jeg bestilte den hjem.

goodiebox august 2019 2

Foruden de seks produkter, lå der også en lille smagsprøve og rabatkode til Wally and Whiz, som laver de lækreste gourmetvingummier. Jeg synes de er super lækre, men jeg er også vild med vingummi.

August måneds Goodeibox indeholder seks produkter, hvoraf fire af disse er full size, og så har den en samlet værdi af ca. 850 kr. Kunne du også tænke dig at blive forkælet af Goodiebox hver måned, så kan du nemt tilmelde dig HER. Det koster 169 kr. om måneden og er inkl. fragt og håndtering. Og så er abonnementet selvfølgelig uden binding. Vil du nå at have denne måneds boks med, skal du være hurtig på tasterne, da boksene har det med at blive udsolgt.

Hvad synes du om månedens Goodiebox?

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget boksen til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Goodiebox juli 2019 // Wear Your Pride

Goodiebox juli 2019 1

Wear Your Pride er en fantastisk lækker boks OG så er det Goodeibox nummer 100! Som du måske har gættet så har månedens tema en sammenhæng med den årlige pride festival, som også boksens flotte og farverige design bærer præg af. Boksen fejre det at prøve noget nyt, som os med et Goodiebox abonnement gør hver måned. Men boksen fejre også alle der tør at være anderledes og finder glæde i lige netop det. At have modet til at være sig slev og elske sig selv. ♥

Goodiebox juli 2019 indeholder:

INC.redible: Chase Your Rainbow Sheet Mask (full size). Jeg har tidligere testet noget af disse sheet masks, dog ikke denne eksakte. Chase Your Rainbow Sheet Mask beriger huden med fugt, ved hjælp af hyaluronsyre.

Laritzy Cosmetics: Athena Eyeshadow Collection (full size). Denne palette er sammen med Niré makeupbørsten mine højdepunkter for månedens boks. Jeg synes paletten er fantastisk smuk. Jeg var dog overbevist om at det var en facepalette med blush, highlighter og bronzer men det er altså øjenskygger. Og det er lækre farver, der minder en del om Berry On paletten (LINK), hvis farver jeg også er blevet rigtig glad for. Med sådanne lyserøde og rødlige nuancer skal man dog være OBS på, ikke at lave et look der ligner øjenbetændelse! Min kæreste troede jeg havde fået øjenbetændelse den første gang jeg brugte Berry On palettens farver… Athena (gudinde for krig, håndværk og kunst) paletten indeholder ni pigmenteret varme skygger; fire matte og 5 med shimmer. Jeg er solgt. Se dem lige:

Goodiebox juli 2019 2

Manucurist: Bride of Paradise – Green Nail Lacquer (full size). Farven på denne neglelak fra Manucurist er faktisk valgt at Goodiebox’ medlemmer på Instagram tilbage i januar måned. Og den er smuk. Farven altså. Men den lille flakon er også fantastik! Havde den været lidt større tror jeg at den snildt ville kunne forveksles med en parfume. Jeg kender ikke selv Manucurist, men det lyder lovende. Lakken her er fra deres Green serie, som indeholder 84 % naturlige ingredienser. Se lige hvor smuk farven er:

Goodiebox juli 2019 3

Naobay: Protective Conditioner (full size). Naobay har vi set en del gange i tidligere Goodieboxe. Da jeg så dette Naobay produkt synes jeg at det så helt forkert ud, men jeg kunne ikke lige se hvorfor, men det kom lidt senere. Balsammen mangler nemlig sit trælåg som alle de tidligere Naobay produkter ellers har haft. Et låg der gør at jeg selv synes Naobay ser mere luksuriøst og nordisk ud. Uden trælåget synes jeg at produktet der kedeligt og billigt ud for at være ærlig. Jeg har også først nu opdaget at NaoBay produktet fra min seneste Look Fantasic beautybox heller ikke har sit trælåg, så måske de er gået væk fra det?

Niré: Domed Blending Brush Glitter Edition (full size). Oooo. Mmmm. Gggg. Da jeg pakkede denne lille blending brush ud af dens papkasse fik jeg julelys i øjnene! Den er bare lige mig, det er den absolut flotteste makeuppensel jeg til dato har haft, den er bare alt. Jeg elsker glimmer. Det er ikke andet en to måneder siden, at Goodiebox første gang præsenterede os for Niré og en af deres makeuppensler. Der må hjertens gerne komme flere i deres Glitter Edition!

Juli måneds Goodeibox indeholder fem produkter, hvoraf de ALLE er full size, og så har den en samlet værdi af ca. 668 kr. Kunne du også tænke dig at blive forkælet af Goodiebox hver måned, så kan du nemt tilmelde dig HER. Det koster 169 kr. om måneden og er inkl. fragt og håndtering. Og så er abonnementet selvfølgelig uden binding. Vil du når at have denne måneds boks med, skal du være hurtig på tasterne, da boksene har det med at blive udsolgt.

Hvad synes du om månedens Goodiebox?

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget boksen til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading