Clinique turnaround instant facial masque

Clinique turnaround instant facial masque

Kender du Emma.dk?

Emma.dk er en fordelsklub, hvor medlemmer spare op til 85 % på luksusmærker og hverdagsvare – inden for beautyhandlen. Man bliver automatisk medlem når man handler hos dem, dog er den første uge gratis. Derefter koster det 85 kr. om måneden af være medlem hos Emma.dk.

Personligt kunne jeg godt mangle lidt produktforklaringer. Ved de fleste produkter, som jeg har været forbi, har jeg kun stødt på produktets navn, antal ml. og pris (normalprisen, emma prisen og det man spare). Nogle af produkterne er af ældre årgang. Der er selvfølgelig også nogle produkter, som er helt nye på markedet. Clinique turnaround masken som jeg i dag også vil fortælle lidt om, fås f.eks. ikke på Cliniques egen hjemmeside. De har også lidt produkter fra the body shop, men også produkter hvis emballage for længst er opdateret, eller produkter der er udgået. Det får mig til at tænke på om Emma.dk er en form for restlager for en række brands, hvilket også er derfor de kan sælge deres vare så billigt.

Clinique turnaround instant facial masque

Jeg har modtaget denne Clinique maske gennem Emma.dk, heller ikke her var der nogle produktbeskrivelse. Om ikke andet tænkte jeg, at det ikke kunne gå helt galt, når det var brandet Clinique. Jeg havde en ide om at masken var en form for glødgiver; en klar, mild og blød peel off maske, eller måske en glødgivende og opfriskende gelmaske. Det var i hvert fald mine ideer…

MEN at det så viste sig at være en eksfolierende maske var jeg en smugle utilfreds med i starten. Jeg har grundet mit lille hudproblem (læs med HER), valgt helt at droppe alle scrubs og eksfolieringer af min hud for at se om det ville hjælpe. Heldigvis er det en meget mild skrub, der er mange korn men de er bitte bitte små.

Genantænd hudens naturlige glød med Turnaround Revitalizing Instant Facial fra Clinique. Med en oliefri formel eksfolierer den udstrålingsgenoplivende ansigtsmaske overfladen for at afsløre en raffineret, glat tekstur. Velegnet til alle hudtyper og understøtter cellefornyelsen for en forfrisket, sund teint. E.N.
I brug og resultat

Masken er tyk cremet og let sandet, den er virkelig lækker at påføre. Når den tørre, krakelere og stivner den ikke huden som en ler maske f.eks. gør, den tørre bare og bliver mat. Igen når den skal vaskes af er den super lækker. At det er en eksfolierende maske er ikke noget der fylder meget i selve maskens virkning synes jeg, det er på et meget mildt niveau. Hvilket for mit vedkomme er rigtig godt!

Masken indeholder en masse små skinnende glimmerpigmenter, som efterfølgende få huden til at stråle. Første gang jeg brugte masken, skyllede jeg den af mens jeg var i bad, som jeg plejer at gøre med ansigtsmasker. Men da jeg kom ud og havde tørt min krop, opdagede jeg at hele min krop glitrede når lyset ramte. Og hvor kom det glitter fra? Var det min nye shower gel? Nej der var ikke skyggen af glimmer i. Så var det jeg opdaget at det var masken. Det er en rigtig fin lille detalje den har, ikke at den skal ud på hele kroppen, men som bieffekt klager jeg ikke over strålende hud.

Anvendelse: Start som altid med at rense din hud. Påfør masken i et jævnt lag og lad den sidde 5 minutter. Fjern masken med varmt vand, samtidig med at du massere ansigtet let. Masken kan anvendes af alle hudtyper 2-3 gange om ugen.

Allergiteste – Oliefri – Parfumefri

Maskens normalpris er 395 kr. Emmaprisen er 279 kr. og man spare dermed 116 kr./29 %

Kærligst C.

Sponsoreret indlæg, indhold og holdninger er mine egne.

Continue Reading

Test af foreo ESPADA

Opdateret 11. december 2017

DSC_0137

Hvis du lider af akne og udbrud af urenheder, er foreo ESPADA måske noget for dig. Du kan i hvert fald læse med her, og bedømme det efterfølgende. OBS: den virker IKKE på hudorme, da hudorme ikke er en betændelsestilstand.

Jeg har lidt af uren hud så længe jeg kan huske. Jeg har i en årrække også været slemt ramt af akne. Min hud får stadig udbrud i alle former; både almindelige bumser, men også dem der karakterisere akne. Jeg er rigtig ked af min hud, da den bare aldrig er 100 % pæn og fejlfri, trods hvor meget jeg går op i rens og hudpleje. Og ikke mindst hvor mange penge jeg har brugt på forskellige produkter og behandlingsmetoder.

Da jeg fik mulighed for at teste foreo ESPADA blev jeg virkelig glad. Det er en nyere teknologi udviklet til brug i hjemmet. Det er en behandlingsform jeg ikke før har prøvet. Behandlingstypen har dog eksisteret længe. I forhold til prisen på en professionel behandling er Foreo ESPADA en rigtig god investering – selvom den er en smugle dyr nu og her. Den er dog på tilbud i Matas lige nu. Så jeg krydsede mine fingre alt hvad jeg kunne, og håbede på det bedste!

Hvad er foreo ESPADA?

foreo espada

Foreo ESPADA er en lyspen udviklet til SOS behandling af akne og udbrud af urenheder. Behandlingen er til brug i hjemmet, men på et professionelt skønhedsbehandlingsniveau. Foreo ESPADA dræber bakterier der forårsager akne under hudoverfladen, ved at sende 415 NM blåt LED-lys ned i porerne og T-sonic pulseringringer, der stimulere huden og bringer lyset ned i de dybeste hudlag. Derudover er pennen udstyret med et rødt lys, der fungere som sigtekorn, for at få en målrettet behandling med bedste muligt resultat.

Fås i tre farver: baby lyserød, pink og blå.

Pennen består af en silikoneoverflade, den er vandtæt og derfor også nem at holde ren. Den er genopladelig. Ved fuld opladning står der, at den kan udføre op til 60 x 2 minutters behandlinger. Hvad? 60 x 2 minutters behandling? En behandling vare da 30 sekunder? Når men jeg har talt hvor mange 30 sekunders behandlinger den har udført på min hud, fra fuldt opladet, til død. Den kunne klare 84 behandlinger af 30 sekunder.

Foreo ESPADA skulle kunne give en glattere, lysere og mere fejlfri hud. Kliniske test viser at 3 ud af 4 oplevede synlige resultater efter første behandling. 100 % fik en pænere hud på områder med ”problemer” og 4 ud af 5 oplevede en markant reduktion i antallet af bumser og udbrud.

Hvordan skal den anvendes?
  • Du skal starte med at rense dit ansigt. Det blå lys er mest effektivt på en ren hud. Jeg behandler selv min hud om aftenen.
  • Tryk på knappen i midten af pennen én gang for at aktivere den. Hold den over bumsen ved hjælp af det røde lys (sigtekornet). Derefter aktiveres det blå lys af sig selv, ved kontakt med huden.
  • Hold Foreo ESPADA over bumsen i 30 sekunder. Der er indstillet en timer i, så den pulsere tre gange, for at markere afslutningen på behandlingen.
  • Ved mild akne gentages rutinen to gange. Ved moderat akne, gentages rutinen tre gange. Jeg behandler mine udbrud 2 gange.
  • Efter behandlingen, kan bu bare bruge dine almindelige pleje produkter, som afslutning.
  • Husk også at rense pennens hovedet med vand og sæbe.

Jeg har brugt pennen hver aften. Det anbefales at man ikke bruger pennen mere end 3 gange på samme sted om dagen. Ved overbehandling kan man risikere brandsår og skader, og det skal vi ikke have noget af!

Har den virket på mig?

Jeg vil sige, at jeg følte mig lidt fjollede i starten, da jeg brugte lyspennen. Det ligner at jeg sidder og trykker en lommelygte – om end en flot og stilfuld lommelygte – mod ansigtet. Og så er der det faktum, at jeg slet ikke kan mærke noget, udover de små t-sonic pulseringer, men ellers intet. Der er ikke varme eller stikken eller andet.

foreo espada resultat

Efter første behandling oplevede jeg ikke nogle umildbar forandring.

Dagen efter kunne jeg mærke en lille forbedring i forhold til at udbruddene havde lagt sig lidt. Rødmen og selve udbruddene havde ikke aftaget sig på daværende tidspunkt, så ingen decideret synlig forbedring.

Efter en uge synes jeg stadig ikke at der var den store synlige forbedring. Min hud var stadig grim og fyld med udbrud. Der var en forbedring i forhold til at huden var blevet mere jævn, mere flad og ensartede at føle på, men stadige en masse synlige udbrud og rødme om samme, som i også kan se på billederne. Efter den første uge begyndte jeg heldigvis at se fremskridt i forhold til synligheden!

Efter at have brugt den i en måned synes jeg ikke rigtig at den kan holde det helt nede. Jo min hud er blevet pænere end før jeg startede, den virker og den hjælper, men jeg kunne godt have tænkt mig at den var endnu mere effektiv. Pennen er som sagt en spot behandling, der til dels kan forebygge nye udbrud, HVIS de vel og mærket ligger lige ved det udbrud man behandler. Jeg ser desværre stadig en masse nye udbrud, men de kommer som regel også nye steder end de områder jeg lige har behandlet.

Som i også kan se på billederne er det ikke fordi min hud bliver helt vildt flot af at bruge Foreo ESPADA. Jeg synes knap nok jeg når at få bugt med ét udbrud, før der når at komme et nyt.

Efter to måneders brug er jeg samme sted som efter en måned. Jeg bliver ved med at få nye udbrud. Nu har jeg så lige haft en lille hudkrise op til to måneders markeringen. Jeg havde brugt min peel off black mask på kinderne, som jeg ellers kun bruger på næse og hage. Jeg kunne lige så godt have brugt voks! Det gjorde ondt og hev alle de små dun ud. Jeg tror at den lille episode har været skyld i lidt betændelsestilstande, da de udbrud der efterfølgende kom (og der kom mange) ikke føles som dem jeg normalt plejer at få.

På dette punkt virker Foreo ESPADA rigtig godt

Jeg synes den er god til at komme selve betændelsestilstanden til livs. Men jeg synes ikke den er så god i forhold til hjælp på synlighedsfronten. Når jeg har et betændelsesudbrud, bruger jeg Foreo ESPADA 2-3 gange om aftenen, og så synes jeg at det behandlede udbrud har lagt sig betydeligt til dagen efter og er knap så ømt. MEN synlighedsmæssigt er der næsten ingen forskel. Selvfølgelig kan man se at udbruddet har lagt sig, men udbruddet forbliver rødt og er faktisk rigtig lang tid om at komme tilbage til normal hudfarve, selvom udbruddet under huden er væk. Det er noget jeg er rigtig ærgerlig over. Havde rødmen nu bare fortaget sig i samme fart som selve udbruddet ville jeg være alle vild.

Afsluttende om Foreo ESPADA

Det er en behandlingsmetode der tager tid. Man skal have tålmodighed og vigtigst af alt – ikke give op. Det er også en forebyggende behandlingsmetode, da man under en behandling også rammer den omkringliggende hud. Skulle der være nogle bakterier dér bekæmpes de på et tidligt stadie, før de udvikler sig til en bums.

Alt i alt ved jeg ikke om jeg synes det er en god investering. Der er fordele ved selve lysbehandlingen, som at du undgår brug af hårde kemikalier og ubehagelig salver, den er smertefri og mindre indgribende. Og så virker den til en vids grad. Jeg kunne som sagt godt have tænkt mig at den virkede lidt mere, med et skidt i den rigtige retning er bedre end ingen skridt!

Et af mine største ønsker er bare at få en pæn og jævn hud. Jeg vil fortsætte med at bruge min foreo ESPADA, da jeg selv kan se en effekt. Og så skal man altså huske, at det er en spot behandling og ikke en fuld ansigtsbehandling. Det er samme princip som når man fx bruger tea tree oile direkte på én bums.

U P D A T E !

Efter at have udgivet Foreo Espada indlægget efter tre måneders brug, skete der noget. Jeg fik bugt med de mærkelige udbrud efter black masken og siden da, har min hud stort set været fri for nye udbrud. Jeg har haft den pæneste hud i det længste periode jeg kan huske – vi er oppe op 3 uger nu. OG jeg har haft menstruation i mellemtiden, som nogen gange kan give en hormonel ubalance, og forårsage flere udbrud – det er ikke sket denne gang.

Så jeg vil faktisk ændre min tidligere knap så anbefalende holdning til, at jeg synes Foreo Espada er en god investering! Det tager bare tid. Men når jeg tager min egen hud i betragtning, som aldrig har været helt pæn, så er jeg lykkelig over hvordan min hud ser ud nu, og hvordan den har set ud de sidste 3 uger!

foreo espada resultat

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produktet til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Indeholder et eller flere affiliate links.

Continue Reading

Tea tree anti-imperfection night mask

tea tree anti-imperfection night mask

Jeg har tidligere skrevet om drops of youth bouncy sleeping mask som jeg har været, og stadig er, rigtig glad for. Nu har the body shop fornyeligt lanceret endnu en natmaske. Masken blev lanceret umildbart efter jeg havde skrevet DETTE indlæg, hvori jeg beder om hjælp til fedtet hud. Masken kom masken som kaldet. Tea tree anti-imperfection night mask er i serien tea tree. Tea tree serien er en serie der retter sig til urne hud.

Tea tree anti-imperfection night mask er 100 % vegansk, indeholder salicylsyre (BHA som du kan læse mere om HER), samt selvfølgelig Community Trade tea tree olie. Men den indeholder faktisk også tamanu olie, som alene virkelig har hjulpet mig tidligere. Læs med HER. Masken er i leave-on kategorien, den er alkoholfri og efterlader ikke pletter på hovedpuden. Du skal selvfølgelig heller ikke bruge et lige så tykt lag som en almindelig ansigtsmaske. Jeg bruger samme mængde som med en natcreme, og lader den lige sidde lidt inden jeg ligger mig til at sove. Den skulle give en klarer og glattere hud, reducere antallet og størrelsen på urenheder, så man generelt får en hud der ser sundere ud.

Anmeldelse af Tea tree anti-imperfection night mask

Tea tree seriens karakteristiske duft er der selvfølgelig også i maske. Det er absolut ikke en af mine favorit dufte. Jeg synes den er meget kraftig og skrab og så synes jeg, at der er en lille snært af katteurin i duften. Duften aftager heldigvis, eller også vænner man sig bare så hurtigt til den, at man ikke kan dufte den. Jeg prøvede den på hånden i butikken og der synes jeg kun, at duften mindskes, den forsvandt ikke helt. Men i ansigtet bliver jeg ikke generet af duften.

Den lader huden ånde og har særlige egenskaber som plejer fedtet hud og urenheder natten over. Dog synes jeg alligevel at den klistre en anelse til hovedpuden, mere end almindelig natcreme gør.

Påføring: Du kan sådan set påføre masken som du vil. Jeg bruger the body shop facial mask brush som jeg købte i forbindelse med masken (en Foundation børste virker mindst lige så godt). Bruger du sådan en skal du huske at vaske den efter brug. Du kan også bruge fingrene og evt. en spatel til at få produktet op af krukken. Jeg vil anbefale at man bruger et eller andet, andet end fingrene til at få maske op, da dette mindsker forurening nede i masken. Undgå desuden at få masken på øjne- og læbeområderne.

Konsistensen er lidt grynet til at starte med, det ændre sig dog når masken smøres ud i ansigtet, til en let, glat og våd konsistens. Masken er virkelig hurtig til at trænge ind i huden (under 5 minutter), og så er huden mat. Det var lidt sjovt og uventet, synes jeg. Det føles en lille smugle stramt i ansigtet, at have den på, og så mærkes det som et tyndt, ekstra lag beskyttende hud.

Effekt på min hud

Allerede efter første gang jeg brugte masken, var mine urenheder mindsket i størrelse. Rødmen omkring urenhederne var også faldet, huden var mere beroligeret. Generelt set er huden mere opfrisket, ren og glattere efter brug. Den skulle også virke matterede, men det er kun noget jeg selv oplever, umildbart efter masken er trængt ind i huden. Masken skulle også virke på synligheden af porerne, men heller ikke det synes jeg at bemærke noget af.

I princippet kan masken bruges hver dag. Der står ingen ting på nette eller på bøtten om hvor ofte den skal anvendes. At produktet indeholder ordet ”maske” i navnet har forvirret mig lidt, i forhold til hvor ofte den skal anvendes. I og med at det hed en maske ville jeg skyde på 2-3 gange om ugen, men umildbart kan jeg ikke se en grund til ikke at bruge den hver aften. Selvfølgelig skal du altid holde øje med, hvordan DIN hud reagere. Hvis den giver meget rødme eller andet efter flere dages brug, så hold en pause eller brug den mindre hyppigt.

TIP: Vil du friske huden lige mere op kan du opbevare masken i køleskabet, som den er et koldt chok at få på.

Den er overraskende billig. Jeg havde regnet med en 200-300 kr. men da jeg var inde på hjemmesiden og se den, stod den til kun 95 kr. for 75 ml. (!?). Har du slev lyst til at prøve masken, kan den købes HER. Har du allerede prøvet tea tree anti-imperfection night mask? Hvad synes du om den?

I må have en (forhåbentlig) forsat god lørdag! Kærligst Charlotte
Continue Reading

Face Mask med tea tree oil

autralian bodycare face mask tea tree oil

Jeg har tidligere skrevet om et produkt fra Australian Bodycare, nemlig deres Body Balm after shaving. Jeg havde en ret god oplevelse med den, den virkede rigtig godt i forbindelse med epilering af mine ben. Du kan læse hele indlægget HER. Når men det har så betydet, at jeg ikke er bleg for at teste flere af deres produkter. Dagens indlæg, og det næste, kommer til at omhandle to nyheder fra brandet, som jeg med glæde vil fortælle jer lidt om!

Face Mask

I dag skal det primært handle om deres nye ansigtsmaske; Face Mask. Masken kan bruges af alle hudtyper, fra normal til sensitiv såvel som uren og akneramt hud. Hovedingrediensen i Australian Bodycare produkterne er tea tree oil. Olien virker bakteriehæmmende og anti-inflammatorisk og er blandt andet godt mod uren og akneramt hud – og mange andre hudlidelser for den sags skyld! Olien bliver brugt i rigtig produkter som især henvender sig til uren hud. De faste læsere, her på bloggen, ved nok hvor mange problemer jeg har med min hud. Den er virkelig ikke pæn… Så alle hjælpemidler til en pæn hud er kærkommende.

Tea tree er i flere årtusinder blevet brugt af aboriginals i Australien og kaldes ”healing ground”.

Face Mask er en grålig eksfolierende lermaske, med små mørke korn. Det er sandeltræ nøddeskaller som eksfoliere huden og nænsomt fjerner døde hudceller og stimulere hudens naturlige cellefornyelse. Porerne renses og uren hud mindskes. Derudover indeholder masken caviar lime, som har et naturligt højt indhold af AHA. Har du ikke helt styr på AHA og BHA så kan du læse med i indlægget ”AHA og BHA hudpleje” HER. Og så er den dermatologisk testet, ligesom alle de andre Australian Bodycare produkter.

Anvendelse: Fjern makeup, skidt og snavs fra hudens overflade før du bruger masken. Lad den sidde på huden i minimum 10 minutter, hvor du efterfølgende renser og bruger en ansigtscreme. Masken anvendes 1-2 gange ugentligt, hyppigheden reguleres efter behov.

Masken frisker huden op og modvirker dannelsen af urenheder. Umildbart efter brug er min hud en anelse rød, men rødmen aftager hurtigt igen. Huden efterlades ren, blød og med et lag bakteriedræbende tea tree oil. Duften af tea tree er ikke til at komme uden om. Den er skrap og meget karakteristisk. Dog synes jeg ikke den er helt så gennemtrængende i masken, som duften er i nogle af de andre produkter. Jeg synes duften er til at holde ud.

Face Cream

Jer selv har brugt Australian Bodycare Face Cream som efterbehandling til lermasken, for at få optimalt udbytte af den plejende og anti-inflammatoriske behandling. Cremen er af tykkere slags og minder en smugle om en gel, den er super drøj i brug og så trænger den hurtigt ind i huden. Huden efterlades blød, fugtet og med et let mat finish, og så syner og føles den mere frisk.

Derudover er den fugtgivende, beroligende, modvirker irritation og så indeholder den selvfølgelig tea tree oil der virker anti-inflammatorisk. Den karakteristiske ”duft” som tea tree oile nu engang har, forsvinder kort tid efter cremen er smurt på. Så der er ikke noget at frygte på den kant. Face Cream kan anvendes både morgen og aften.

Få 25 % rabat hos www.australian-bodycare.com med koden: abc2017

Bruger du nogle af Australian Bodycare’s produkter?

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produktet til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading