Tømte produkter for marts måned

tømte produkter

Uge 9 // Uge 10 // Uge 11 // Uge 12

Hvis du følger bloggen på instagram – hverdagsblush, har du måske lagt mærke til mine seneste søndags billeder, hvor jeg har taget et billede, af alle ugens tømte produkter. I marts måned har jeg samtidig kørt min body lotion challenge, så jeg har givet den ekstra gas med cremerne, som billederne også bære præ af.

Mange af de tømte produkter har været rester og små sjatter, som jeg endelig fik mig taget sammen til at tømme, så der kan blive ryddet lidt ud i det hele – for jeg har ret mange produkter! Især fordi jeg hvert år plejer at have en beauty-julekalender, hvor jeg får en masse småtterier, hvor meget af det bare ligger og fylder, men nu har jeg sagt til mig selv, at jeg skal se at få brugt nogle af alle de små produktprøver, som jeg har liggende – de kan jo også gå hen og blive for gamle…

I alt har jeg opbrugt 17 produkter i marts måned, hvor 8 af dem er en eller anden form for kropscreme. Det andet: en shampoo, en tørshampoo, tre tonere, en læbepomade, en creme-deodorant, en ansigts cleanser og en facemist. Det er første gang at jeg har gemt mine tømte produkter for at tage et ugentligt billede, og jeg synes faktisk at det er blevet til ret meget! Jeg var ikke klar over at jeg rent faktisk brugte SÅ meget, eller om det bare er et tilfælde, jeg synes i hvert fald at det er mange produkter der er på billederne, i forhold til at det kun er på én måned.

Continue Reading

En mystisk tendens med æsker

DSC_0005

Jeg har fornyligt ryddet op i alt mit skønhedsgejl, og jo mere jeg kom igennem, jo mere begyndte jeg at lægge mærke til en mystisk tendens. Mange af mine produkter var stadig i den æske jeg købte dem i? Jeg har samlet alle mine æsker og taget et billede.

Når jeg bruger produkterne tager jeg dem op af æsken, for pænt at lægge dem tilbage i æskerne når jeg er færdig. Jeg kan egentlig meget godt lide æskerne, ofte står der meget mere information på æskerne end der gør på selve produktet – og når jeg som blogger på et tidspunkt skal skrive om produkterne, er det meget rart med lidt ekstra information, som jeg ellers ville have smidt ud. Derudover er der rigtig mange flotte æsker – jeg kan huske æsken fra min oils of life ansigtsolie, fra the body shop, og det var virkelig med blødende hjerte at jeg smed æsken ud.

Det er lige før at jeg ikke vil indrømme det, men her kommer det altså: nogen gange får jeg nemlig købt et produkt udelukket på grund af dets flotte æske, og det er jo forfærdeligt, for det skulle ikke have noget som helst at sige om produktet, men skønhed for øjnene gør altså at man/jeg har lyst til at eje produktet. Og når den så endelig er købt skal æsken jo i hvert fald ikke smides ud! Desuden er alle mine produkter lettere at stable når de er i firkantet æsker. MEN det er jo langt fra de fleste af mine produkter der står i æsker, der er ”kun” hvad der ses på billedet, så i forhold til hvor meget jeg har er det jo ingenting! Og nu er de fleste af æskerne altså også smidt ud!

Lad mig endelig vide at jeg ikke er den eneste der døjer med denne mystiske tendens!

12788296_1127522513954940_1053831212_n

Continue Reading

Velkommen!

12498939_1139461446094380_1759167383_n

Hej søde læsere

Først og fremmest velkommen til min nye blog.

Så skete det endelig! Den nye blog Hverdagsblush.dk er endelig kommet op og køre, og den gamle beautyintowords.wordpress.com bliver inden for nogle få dage slette.

Jeg har nemlig købt mit eget domæne, så bloggen ikke længere har den lange endelse, og samtidig blevet til en .dk blog. Derudover besluttede jeg at skifte bloggens navn, mens jeg var i gang, så den fremover vil hedde hverdagsblush og vil være at finde her på hverdagsblush.dk. Men selvom det er en ny blog men nyt navn og nyt udseende, vil den indeholde alle de samme indlæg fra den gamle blog.

Jeg har skiftet til eget domæne, fordi det har flere fordele for mig som blogger, jeg har fået mange flere muligheder med bloggen, samt at nu har jeg den fulde kontrol over den, det vil sige at skulle WordPress beslutte sig at lukke ned, vil det ikke gå ud over min blog, da det er mig selv der styrer den. Desuden kommer bloggen til at vise sig pænere og mere professionelt.

Grunde til navnestift er at jeg ikke rigtig var helt tilfreds med navnet beautyintowords, desuden syntes jeg ikke at beautyintowords.dk lød særlig godt; det er engelsk, langt og ikke særlig personligt. Navnet hverdagsblush fortæller noget om at det er en blog om skønhed – blush er både makeup, men at have røde kinder signalere også om en sund hud, og en sund og velplejede hud er en af de ting jeg går meget op i, og som jeg allerede har skrevet en del om på bloggen. Derudover er det noget der sker på hverdagsbasis, både i den forstand at man – i min optik – bør pleje sin hud hverdag, men også at jeg har den ambition, at udgive et nyt indlæg hver anden dag.

Jeg håber i vil bære over med mig, og tage godt i mod den nye blog, bloggens instagram og facebookside har allerede skiftet navn, og kan findes her: facebook, instagram og bloglovin’.

Continue Reading

Brændenælde te som detoxing

DSC_0018

Jeg læste mig frem til, at brændenælde te skulle have en fantastisk virkning på rigtig mange ting, da det skulle virker blodrensende, så man på den måde detoxer kroppen for skidt. Det virker jo som en meget simpel måde, at få udrenset hele systemet på, ved bare at drikke et par kopper te om dagen.

Brændenælder har et meget højt indhold af klorofyl, mineraler og vitaminer, og er faktisk blevet brugt som lægemiddel, da urten kan bruges mod rigtig mange problemer:

  • Hæmmelse af sæsonmæssige allergier og slidgigt
  • God mod halsbrænd, sur mave, urinsur gigt og eksem fordi mineralerne i brændenælderne er basiske
  • Blodmangel, nedsat immunforsvar, sprøde negle og trist hår på grund af det høje indhold af jern
  • Hudirritation, kløe og urenheder.

Og da jeg jo har lidt problemer med min hud i ansigtet, så tænkte jeg at jeg ville prøve det, lidt te kan jo umuligt gøre det værre. Så jeg gik i Matas for at købe Pukka cleansing te (flot pakke i øvrigt), som består af 40 % brændenælde, derudover indeholder teen mælkebøtte, finnikelfrø, pebermønteblade, aleo vera juice og lakridsrod. I sådan en pakke er der 20 breve som man får til 38 kr. – lidt dyrt…

Måden det så skulle virke mod urenheder, er at drikke omkring en liter te om dagen, enten som varm nylavet te, eller lavet dagen i forvejen og stillet i køleskab, så man kan drikke den kold dagen efter.

Så jeg lavede teen… Og jeg synes den smager forfærdeligt, jeg kan heller ikke lide duften, og jeg fik faktisk lidt kvalmende sammentrækninger i halsen, de gange jeg har prøvet drikke den, så det er faktisk ikke andet end ubehag, desværre. Så jeg har ikke fundet ud af om den virker mod urenheder, og jeg har ikke tænkt mig at drikke en liter om dagen, for at finde ud af det. Men bare fordi jeg ikke kan lide smagen, betyder det jo ikke alle ikke kan lide den, så hvis du døjer med uren hud – eller andre af de ovenstående ting, så prøv det, og se om det virker for dig.

Continue Reading