Hvidere tænder?

DSC_0014 (3)

Jeg har prøvet Colgate max white nye tandbørste og whitening pen samt den tilhørende tandpasta, der lover hvidere tænder efter kun 5 dage.

Først og fremmes vil jeg sige, at indpakningen var umulig at åbne, tandbørsten og pennen var virkelig fanget inde i plastikkassen, en af mine sakse gik i stykker af at klippe den op.

Første tanker om Colgate max white sættet: det er en meget grov tandbørste, den er stor og voldsom i forhold til den tandbørste jeg har været vant til. Tanpastaen har en lidt spøjs smag, men det vendte jeg mig til i løbet af de første par gange. Gelen er underlig, det skal bare sidde på uden at skylles af, det er en gummiagtig gele, som er lidt svær at smøre ud på tænderne. Først var jeg bange for at lukke munden, ad det ville gnide gelen af tænderne, men på et tidspunkt var jeg nød til det, da det er ret anstrengende at gå med ”frie tænder”. Når munden så er lukket, går gelen lidt i opløsning, den er lige pludselig over det hele, i klumper. Det er faktisk lidt ulækkert.

Det føles som at have været til tandlægen, og det får mig også lidt til at tænke tilbage på min tid med bøjle.

Brugervenligt? Nej overhovedet ikke, jeg er hverken fan af tandbørsten, tandpastaen eller gelen… dog behøver man ikke at bruge tandpastaen, men nu da det hørte sammen, måtte det jo også prøves sammen, for fuldt udbytte. Gelen er besværlig og ubehagelig – ikke at den gør ondt eller smager dårligt, det er mere fordi at den ikke sætter sig ordentligt fast, når jeg har smurt den ud på tænderne og lukker munde, skal min mund faktisk forblive lukket og i samme position for ikke at det forsvinder fra tænderne og havner i resten af munden.

Men har det så virket og givet mig hvidere tænder efter allerede 5 dage? Bedøm selv:

hvidere tænder

Venstre før, højre efter 5 dags brug, to gange dagligt. Billederne er uredigeret, i mine øjne er den eneste forskel lyset, som gør at mine tænder faktisk ser hvidere ud på før billedet… Så nej, jeg synes ikke at det har virket for mig – desværre, men jeg vil også tage højde for, at jeg hverken ryger eller drikker kaffe, så jeg har umilbart ingen misfarvninger.

Continue Reading

Green Harmony

Green Harmony er en webshop, der forhandler økologiske og naturlige hudplejeprodukter, uden tilsat parabener, kemikalier eller andet skadeligt. Derfor er alle produkter der sælges i webshoppen også nøje udvalgt. Et at de lækre mærker der sælges er den økologiske hudplejeserie Trilogy der også egner sig til veganere. Derudover sælges der en masse andre rigtig lækre mærker som OSKIA, CODAGE, Raunsborg, balance me, Skyn, Mythos, Korres og mange flere. Green Harmony sælger produkter inden for hudpleje, hårprodukter og styling, makeup, kropspleje, solbeskyttelse med mere. Jeg synes priserne er til at være med på, selvfølgelig er der prisforskel i produkterne, og nogle produkter ligger også lige i overkanten, af hvad jeg selv ville give, men de fleste produkter ligger til en pris de fleste kan være med på.

På billedet under har jeg samlet en masse produkter fra webshoppen, som i mine øjne er rigtig interessante, jeg har ikke prøvet nogle af dem, men det ville være mig en glæde, og jeg skal nok også få prøvet nogle af dem på et tidspunkt. Desuden er det produkter med en masse god samvittighed. Blandt andet har jeg fundet en creme fra Trilogy, en lip butter fra Korres, Clean rollerball collection og håndsæbe, en serum fra CODAGE, en rouge børste fra Benecos og en solspray med duft af pina colada fra Coola.

gharmony

sponsoreret

 

Continue Reading

Makeover hjemmeside

Hvis du skulle sidde og kede dig, og simpelthen ikke kan finde på noget at lave, så smut ind på denne makeover hjemmeside, og giv dig selv et nyt look.

Det er en super sjov hjemmeside, hvor man kan lave en total makeover af sig selv – eller andre, man kan lave hår, hårfarve, frisure, make-up, blege tænder, rette øjebryn og meget mere. Jeg har brugt meget tid her, dette er vrikelig sjovt. De har også lavet et par færdige makeover, man kan f.eks. klikke på den gale hattemager (se billede).

Man sætter bare et billede af sig selv ind – med håret væk fra ansigtet, samlet bag til og uden make-up, og så kan man ellers lege lidt.

Siden kan også bruges til at give ny inspiration til en klipning, jeg overvejer selv at blive klippet korthåret, og her kan jeg så se om det vil klæde mig – dog skal der lige tage forbehold for, at man ikke nødvendigvis har samme hårtype som det hår man ”prøver”, og derved ikke vil ende ud med helt det samme resultat.

Makeover hjemmeside

Fra venstre: original, kort hår og makeup, Den Gale Hattemager.

Continue Reading

På de sociale medier

Åh de mange kære sociale medier, alle er på dem, jeg er selv på dem, så hvorfor skal bloggen ikke også være på dem? Så jeg har taget mig sammen og både oprettet en facebookside og instagram profil, så det nu er endnu nemmere at følge med. Like facebooksiden Hverdagsblush, og følg instagram profilen hverdagsblush, så du ikke går glip af hverken spændende læsning eller inspirerende billeder.

ig

Continue Reading