En mystisk tendens med æsker

DSC_0005

Jeg har fornyligt ryddet op i alt mit skønhedsgejl, og jo mere jeg kom igennem, jo mere begyndte jeg at lægge mærke til en mystisk tendens. Mange af mine produkter var stadig i den æske jeg købte dem i? Jeg har samlet alle mine æsker og taget et billede.

Når jeg bruger produkterne tager jeg dem op af æsken, for pænt at lægge dem tilbage i æskerne når jeg er færdig. Jeg kan egentlig meget godt lide æskerne, ofte står der meget mere information på æskerne end der gør på selve produktet – og når jeg som blogger på et tidspunkt skal skrive om produkterne, er det meget rart med lidt ekstra information, som jeg ellers ville have smidt ud. Derudover er der rigtig mange flotte æsker – jeg kan huske æsken fra min oils of life ansigtsolie, fra the body shop, og det var virkelig med blødende hjerte at jeg smed æsken ud.

Det er lige før at jeg ikke vil indrømme det, men her kommer det altså: nogen gange får jeg nemlig købt et produkt udelukket på grund af dets flotte æske, og det er jo forfærdeligt, for det skulle ikke have noget som helst at sige om produktet, men skønhed for øjnene gør altså at man/jeg har lyst til at eje produktet. Og når den så endelig er købt skal æsken jo i hvert fald ikke smides ud! Desuden er alle mine produkter lettere at stable når de er i firkantet æsker. MEN det er jo langt fra de fleste af mine produkter der står i æsker, der er ”kun” hvad der ses på billedet, så i forhold til hvor meget jeg har er det jo ingenting! Og nu er de fleste af æskerne altså også smidt ud!

Lad mig endelig vide at jeg ikke er den eneste der døjer med denne mystiske tendens!

12788296_1127522513954940_1053831212_n

Relaterede indlæg

2 kommentarer