Farvel negle

lsidgfidfsghsæofr

I morgen starter jeg i klinik (klink er vores form for praktik) i Slagelse, på mikrobiologisk afdeling. Og derfor er det fra nu af og de næste 8 uger, forbudt med lange negle og neglelak. Så i dag har jeg måtte sige farvel til længden på dem, efter de ellers har fået lov til, at gro fint det sidste stykke tid.

Men sådan er det i mit fag, som bioanalytiker, og det må jeg jo bare tage med. Jeg har også længe overvejet at klippe håret til en skulderlængde. Når jeg er færdig uddannet skal mit hår også været sat op hver dag, og med den længde jeg har nu, er hestehale ikke nok oppe, så det er knold dag ud og dag ind, de gange jeg har været i klinik, i nogle uger er jeg blevet så træt af at have knold, for det er også rigtig tungt for hovedet og min hovedbund bliver helt smadret. Og med hvid kittel, ingen neglelak eller smykker er det eneste man kan gøre ved sig selv – så man ser lidt interessant ud, mit hår, makeup og lidt øreringe/halskæde. Så min tanke er, at håret ryger i hvert fald når jeg er uddannet om 2 års tid, måske før, det er bare en svær beslutning, da jeg har meget langt hår, MEN jeg synes også at det er virkelig kedeligt som det er nu, bare langt og glat og fladt, så nu må vi se.

Men jeg glæder mig også til at starte i klinik, for at se hvad det egentlig sker på en mikrobiologisk afdeling, og så er det jo rigtig spændende med bakterier! Desuden er det noget lidt andet, at være ude i klinik på sygehuse, hvor det hele rent faktisk sker, i forhold til almindelig klasseundervisning.

Derudover har jeg anskaffet mig nogle lækre nye nike sko, der giver lidt farve til den ellers hvide uniform.

ædfjgædfoigjædfg

Continue Reading

Julen der gik

DSC_0013

Det var så julen 2015, tiden går godt nok stærkt! I år er jeg slet ikke nået at komme i julestemning, og nu er det for sent. Men det har da været en god jul alligevel, dog har vejret ikke været så julen, surprise… Men en masse god mad, hygge med familien og gode gaver er heller ikke helt dårligt. På billedet har jeg vist et udpluk af mine julegaver, dem jeg er gladest for. Jeg har længe gået og snakket med min mor, om at jeg godt kunne tænke mig, en rund træ bakke, og at jeg håbede at de ville få en som spot vare i Netto på et tidspunkt. De nået så heldigvis ikke at få en inden jul, for min mor gav mig nemlig en Erik Bagger bakke. Jeg blev meget overrasket og glad for den, jeg synes den er rigtig flot, og lige sådan en jeg havde forestillet mig. Så havde min kat, Baloo, været et smut i The Body Shop, for at købe den nye olis of life intesely revitalising cream og drops of youth bouncy sleeping mask, lige hvad jeg havde ønsket mig. 😉 Af min bror og hans kæreste har jeg fået den fine hvide Hammershøi vase fra Kähler. Men den julegave jeg blev mest overrasket og glad for, er peberfuglen af Sven Erik Tonn-Petersen, for uden at det er en fin pyntefugl er det også en peberkværn, jeg synes simpelthen at den er intet mindre end fantastisk, og så passer den til alle mine ting i træ.

Derudover har jeg fået en pink værktøjskasse men en masse forskelligt værktøj, også i pink, den er jeg også rigtig glad for, og noget som jeg får godt brug af, når jeg engang flytter hjemmefra. Så fik jeg et gavekort til The Body Shop, et par vanter, en lille hjemmelavet træfugl, en gaveæske med 3 10 ml Marc Jacobs parfumer; Daisy, Daisy eau so fresh og Daisy Dream. Så jeg har fået en masse rigtig lækre gaver, synes jeg.

Håber I også havde et par dejlige juledage! 🙂

Continue Reading

Julehygge *<:-D

12358253_1075119085861950_1466887679_n

En af de andre gode ting ved julen er havregrynskugler. Havregrynskugler er mit yndlingsjulekonfekt, generelt er jeg ikke så vil med julekonfekt, men havregrynskugler er også noget lidt andet. Derfor synes jeg at jeg lige ville dele den mest fantastiske opskrift på hjemmelavede havregrynskugler, der er en blanding mellem et par forskellige opskrifter. Her hjemme er der allerede lavede for over 3 kg havregryn, men de er altså også rigtig gode!

  • 840 g havregryn
  • 250 g flormelis
  • 11 spsk. kakao
  • Korn fra 1 vaniljestang
  • 250 g blødt smør
  • 2 spsk. fløde
  • 5 spsk. kaffe

Alle de tørre ingredienser bandes før smør, fløde og kaffe kommer i. Og så skal de bare rulles til kugler i kokos. 😀

Mens I laver de dejlige havregrynskugler kan i jo julehygge endnu mere, ved også at høre julemusik imens, en af mine yndlings julesange hedder  The Christmas Song af Owl City.

Continue Reading

Penselkrukke

Jeg fandt denne flotte krukke i Tiger til kun 30 kr. Den kan også fås i blå, der hvor min er grøn, og så kan den fås mindre til 20 kr. Jeg tænkte med det samme, at jeg skulle have den til mine makeuppensler, da de ellers har ligget i et etui. På denne måde får jeg nok også brugt dem mere end jeg ellers har gjort, fordi det har været lidt besværligt at skulle folde ind og ud hver gang.

krukke

Continue Reading