Beauty blender dyr eller billig?

beauty blender dyr eller billig

The Original Beautyblender // W7

Hvad er en beauty blender: En beauty blender er en svamp der bruges til at påføre makeup som foundation, bb-, cc cream, concealer med mere. Svampen gør, at man slipper for linjer og streger, der kan forekomme ved brug af pensler, makeuppen sætter sig dermed meget pænere på huden. Formen på beauty blenderne kan variere – de fås også i forskellige størrelser, de små er f.eks. bedre egnet til applikation af concealer under øjnene end de store er. Alle beauty blendere skal gøres våd og vrides op før brug.

Priser: Jeg har to beauty blendere, af to forskellige mærker og til to meget forskellige priser. Den billige er fra W7 til 20 kr. og den dyre fra The Original Beautyblender til 120 kr. hvilket er en ret stor prisforskel. Derfor har jeg nu testet de to, for at se hvilke forskel der er – og om der er nogen i det hele taget.

Forskelle:

Den umildbare indlysende forskel er formen på de to, formen synes jeg ikke gør nogen forskel i applikationen af foundation, men den fra W7 er meget lettere at holde på, jeg følger at kegleformen gør, at jeg har mere styr på den og bedre kan holde fast.

Den anden forskel kan først mærkes, når man har stået med dem i hånden, beauty blenderen fra The Original Beautyblender er meget blød, både før og efter den er blevet vredet op med vand. Efter min mening er den for blød, den bliver lidt uhåndterlig, da den er så bøjelig. Modsat W7 der er mere fast.

Og disse to forskelle er faktisk de eneste jeg har – og den første er jo bare udseende, man kan sagtens få dråbeformen billigere i mærket W7 også. Jeg selv blev hurtigt glad for mine beauty blendere, da de netop giver et pænere resultat, ved applikation af foundation og bb creams. Jeg fortrækker ikke den ene frem for den anden i forhold til brug, da der ikke er forskel i hvordan resultatet bliver. Så man kan roligt vælge den billige løsning når det kommer til beauty blendere. Og blødheden er bare en vanesag, nu har jeg været mest vandt til den mere faste fra W7, da det var den jeg havde først, men begge skal uden tvivl nok blive slidt op.

Relaterede indlæg