Cream compact foundation med SPF 15

Cream compact foundation med SPF 15

I sommers valgte jeg at købe en kompakt foundation i stedet for en almindelig flydende, da jeg ikke er så god til eller vild med foundations. Så jeg endte i en af mine favorit butikker; The Body Shop. Der købte deres extra virgin minerals cream compact foundation med SPF 15. Jeg fortrød dog hurtigt mit køb…

Jeg synes den er en smugle for fed, evnen til at trænge ind i huden er ikke særlig god. Huden efterlades cremet og så smitter farven ret meget af, både hvis jeg får rørt ansigtet med mine hænder og på mit tøj. Dækkeevnen er udmærket, huden bliver ikke 100 % fejlfri, men den tager rødme og det værste af urenheder. De gange jeg brugte foundationen i sommers, hvor det var varmt, kunne det godt føles og virke som om den smelter af huden.

Meget positivt, synes jeg at man får en meget naturlig ansigtsmakeup. Dens shineniveau er naturligt i den forstand, at den ikke er fedtet at se på, men den er heller ikke mat – et naturligt niveau. Dog kan man sagtens komme et lag pudder over, det gør jeg også selv en gang i mellem.

Den tilhørende børste der følger med, er efter min mening ikke optimal. Ikke alene i hvert fald. Foundationen er meget fed og efterlader derfor rigeligt med streger på huden, hvis den påføres med pensel. Jeg plejer selv at påføre foundationen med en pensel og efterfølgende duppe stregerne af med min beauty blender.

TIP: Den er rigtig god, som concealer under øjnene.

Jeg bruger farven 205 rose vanilla. Til en anden gang vil jeg nok vælge deres almindelig mineral foundation, i stedet for denne compact foundation. Dog kan jeg ikke se nogle af typerne på The Body Shops hjemmeside, så jeg ved faktisk ikke om de stadig sælges normalt, eller om de er uddøende?

Bruger du, eller har du brugt en kompakt foundation, fra et andet mærke, som du vil anbefale?

Relaterede indlæg