Sats alt // Boganmeldelse

amy daws sats alt

  • Titel: Sats Alt
  • Serie: Harries Brothers
  • Forfatter: Amy Daws
  • Forlag: Flamingo
Bagsidetekst

Da Poppy vender tilbage til England efter seks år i udlandet, glæder hun sig til at genoplive venskabet med sin barndomsven Booker.

Booker har aldrig forstået, hvorfor Poppy rejste så abrupt, men har en lykkelig over at have fået sin bedste ven tilbage. Så da hun mangler et midlertidigt sted at bo, tilbyder han hende at flytte ind hos ham.

Poppy siger ja, for Booker ved jo ikke, at han knuste hendes hjerte dengang, og desuden er hun jo ikke forelsket i ham længere. Vel? Men det går hurtigt op for Poppy, at fortiden er svær at begrave, ligesom Booker aldrig før har være så opfyldt af så modstridende følelser. For Poppy er ikke længere den lille pige med rottehaler, som han legede med som barn. Hun er nu en voksen kvinde. Og en superlækker en af slagsen.

Af falde for sin bedste ven er en skæmmende tanke, for venskabet med Poppy betyder alt for Booker. Men måske er det på tide at gå efter noget mere? Måske er det på tide at satse alt?

Hvad synes jeg om Sats Alt?

Sats Alt er tredje selvstændige bog i Harris Brothers serien. Det er ingen hemmelighed, at jeg var vild med seriens to første bøger. Som i virkelig vild med dem. Jeg var derfor også alle vilde da tredje bog udkom på dansk. Nogle gange, med sådanne bøger, kan jeg godt tænke tanken, kan forfatteren blive ved med at skabe gode historier? Og svaret er ja, det kan Amt Daws godt. Også denne bog er fangende fra side ét. Den er velskrevet, letlæselig og underholdende hele vejen igennem.

Der bliver hele tiden sat en grænse der hedder venner. De er venner, gode venner, bedste venner, men KUN venner.

‘Det føles som måden, en dreng rører ved en pige, han har følelser for. Ikke som en ven, der rører ved en ven.’

Da de endelig begynder at åbne op for at blive mere end venner er der stadig en lille barriere, af følelser og fortid der kommer lidt i klemme.

‘I den perfekte verden elsker Booker mig på samme måde, som jeg elsker ham, og så vil den sørgelige del af vores fortid være irrelevant.’

Sats Alt var bestem ingen skuffelse, den bød på en fantastiks historie med både grin og tåre. Og så er det ikke den klassiske fortælling med to fremmede mennesker der møder hinanden og bliver forelsket. Her har vi en historie, med fortid og et langt venskab. Og det er svært at blive mere end venner, når man først er i vennezonnen.

Mine varmeste anbefalinger går til Harris Brothers serien.

Knus fra Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget bogen til anmeldelse og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

GODT NYTÅR!

Ja så blev det 2021 og så er der vel ikke så meget andet at sige end; Godt Nytår. 2021 er kært velkommen, jeg håber på et mindre turbulent år end 2020 har budt os. Jeg arbejder på et sygehus og har dagligt stået midt i kaosset, men året er alligevel gået sindssygt hurtigt! Hvor bliver tiden dog af.

C Vitamin

godt nytår 2021 1

På beautyfronten har jeg set en lille tendens i løbet af 2020, nemlig C vitamin  som ingrediens. Det er i hvert fald en ingrediens, som jeg er stødt på rigtig mange gange. Og det er forståeligt, for det er en god og gavnlig ingrediens. Det er først og fremmest en kraftig antioxidant, som styrker huden og udligner fine linjer og pigmentforandringer. C Vitamin stimulerer dannelsen af kollagen og øger cellefornyelsen og så findes det ofte i anti-age produkter, da det mindsker solskader, som kan vise sig som rynker. Jeg har, og er stadig, især været glad for Evolves Bio-Retinol + C Booster, Origins Into the Glow Brigthening Serum og Ecookings C-Vitamin Serum.

Derudover blev 2020 året hvor jeg opbrugte 148 beautyprodukter, hvilket vidner lidt om min passion for emnet. Men lidt går der også til, når jeg laver fuld hudplejerutine både morgen og aften, og derudover får min krop også lidt kærlighed. Jeg vil så også sige at jeg har sluttet år 2020 med rigtig flot hud – hvilket jeg skal passe på med at sige. Det er som om hver gang jeg bemærker at min hud har været flot i en længere periode, så kommer der flere bumser som lige skal sige hej…

Mit største bedrift i 2020

Et af mine største bedrifter i 2020, som jeg virkelig er stolt af er, at jeg har lært mig selv at hækle igennem youtube. Jeg har prøvet at lære det en gang før, men opgav hurtigt igen. I sommers tænkte jeg at nu skulle det altså være. Jeg ville starte med en citron, men når jeg kiggede på en hækleopskrift var jeg helt lost. Men jeg lærte det og er vild med at hækle små figurer. Her er et udpluk af mine kreationer:

godt nytår 2021 2

Jeg er spændt på hvad 2021 kommer til at byde på. Jeg har ingen decideret nytårsforsætter, men en hulens masse ønsker for året vi er gået ind i. Jeg krydser i hvert fald fingre for et godt og lykkebringende år.

I ønskes alt godt i det nye år!

Kærligst Charlotte
Continue Reading