Masker i massevis fra Oh K!

oh k! sheet masker 1

Oh K! er et koreansk hudplejebrand, som blandt andet forhandles i Matas, Normal og H&M. Det er primært sheet masker i den ene og anden form, men de laver også andre former for skønhedsprodukter. Brandet er meget hurtigt blevet populært med deres prisvindende design, de sjove emballager og de banebrydende ingredienser som udvikles og produceres i Sydkorea. Udviklingen af deres skønhedsprodukter siges at være syv år forud for resten af verdenen. I Korea tror man på, at man kan læse sin skæbne og lykke ud fra huden, og derfor har en perfekt teint en enorm betydning i den koreanske kultur. De praktiserer typisk også den populære 10-trins hudplejerutine, hvor vi i denne del af verdenen typisk nøjes med en 3-trins rutine.

Oh K! sheet masker

Oh K!’s omfattende udvalg af produkter begynder med brandets signatur; essential sheet masker, som er fremstillet af bløde bambusfiber og gennemvædet med nærende essence. For at løfte maskeoplevelsen til et endnu højere niveau, bruger Oh K! flere banebrydende ingredienser, som guldfolie, og rosa ler, med hver deres unikke fordele.

Foruden almindelige sheet masker tilbyder Oh K! målrettede masker til læber, øjenomgivelser og næsestrips samt body masker til kroppens hårdtarbejdende områder som hænder, fødder og hår. Og så vil jeg lige nævne at mange af maskerne er veganer venlige og INGEN er testet på dyr.

oh k! sheet masker 2

Jeg har selv testet en god håndfuld af Oh K!’s sheet masker, som jeg også vil fortælle jer om.

Awakening ginseng and eucalyptus under eye mask

På denne maske sidder der et beskyttende lag på begge sider af selve masken, som skal fjernes før brug. De er superbehagelige og let kølende at have på. Huden under øjnene efterlades blød og fugtmættet.

Brightening watermelon sheet mask

Dette er en lyserød tencel (stof) sheet maske, som dufter godt. I forhold til maskens huller til øjnene så passer den ikke rigtig til mig. Sidder mine øjne for langt fra hinanden? Eller sidder øjnene på koreanere tættere? Men bortset fra det, så er masken behagelig at have på og efterlader min hud opfrisket, fugtet og mere klar i hudtonen.

Bubble sheet mask

Generelt er jeg rigtig glad for denne type af masker: det er en behagelig og let kildende oplevelse at maske med bobler. Sheet masken skal masseres inden den åbnes, for at fordele dens indhold ud på hele masken. Masken er en sart stofmaske hvorpå hvidt skumme stille og roligt vokser frem. Jeg oplevede dog ikke at hele området boblede op trods en grundig blanding af masken inden brug. Min hud efterlades ren og frisk.

Illuminating chok chok holographic sheet mask

Dette er en meget tyk maske og en smule stiv i det og så sidder den faktisk ikke specielt godt. Jeg brugte et stykke tid på at fjerne det inderste sorte lag, men det lykkedes mig ikke fordi det ikke kunne fjernes. Maskens tætte øjenhuller gør at jeg faktisk får masken helt tæt på mit åbne æje. I og med at masken mod huden er sort stof har det flotte ydre ikke anden effekt end af være til pynt og at få mig til at ligne en robot. Masekn lugter som jeg husker permanentvæske til håret lugter, i en mild udgave. Når masken fjernes efterlader den meget serum tilbage på huden, som langsomt absorberes efterfølgende. Når det så er sagt, så efterlades min hud utrolig godt fugtet og ikke på sådan en vandet måde som jeg synes at mange sheet masker gør. Det er en god ”fed” fugt som huden har fået.

Purifying pink clay sheet mask

Denne sheet maske er 2-delt, og minder lidt om en noget dyre maske fra Swiss Clinic. Den ene del er til øverste del af andigtet inklusivt øjne og næse, og den nederste del dækker mund, kinder og kæbe. Masken er mere hudfarvet end pink. Den er dejlig at have på. Modsat de fleste sheet masker, så skal ansigtet skylles efter brug. Masken tørre en smule ind, men ikke på et niveau der kan sammenlignes med en almindelig lermaske. Efterfølgende føler jeg at min hud er renset, hudtonen er betydeligt mere ensartede, glat og blød. Virkelig lækker!

Oh K! er et af mine fortrukkende brands, når det kommer til sheet masker. De kan altså bare noget! Har du prøvet noget af Oh K!’s mange produkter?

Knus C.

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Eksfolierende behandling til hovedbunden

innersense true enlightenment scalp scrub 1

innersense true enlightenment scalp scrub 2

Jeg har nu for første gang stiftet bekendtskab med brandet Innersense Organic Beauty, med produktet True Enlightenment Scalp Scrub. Innersense Organic Beauty er et prisbelønnet amerikansk brand, hvis mål er at bringe mere rene og non-toxic hårplejeprodukter ud til saloner, stylister og forbrugere, som forsøger at træffe en sundere valg i dagligdagen.

Nyhed fra Innersence

I oktober måned sidste hår kom en tilføjelse til deres række af sunde hårprodukter, nemlig True Enlightenment Scalp Scrub. Det er en eksfolierende behandling til hovedbunden, der nænsomt renser og lindre inflammation og giver en afbalanceret og sund hovedbund. Skrubben er fremstillet af Hawaiian Red Salt, der er rig på vulkansk ler og mineraler. De eksfolierende ingredienser fjerner nænsomt urenheder, hvorefter æblesyre tilfører fugt til hovedbunden. Alt imens at sellerifrø, grøn te, pebermynte og tea-treeekstrakter hjælper med at dulme inflammation og irritation.

Skrubben skal anvendes inden hårvask og kan anvendes af alle

Hovedbundsskrubben har en meget kraftig og udrensende duft af pebermynte, duften kan virkelig mærkes i næsen og hele vejen ned i lungerne og så føles den kølene i hovedbunden. Skrubben skal masseres grundigt og længe i hovedbunden, før kornene opløses. Det føles lidt som om, at massen vokser lidt i håret og så føles det dejlig blødt når skrubben vaskes ud igen. Hvis skrubben er masseret ind i tilpas lang tid, synes jeg at det en nemt at vaske resterne ud af håret, dog skal der lige vaskes efter med shampoo, for at tage det hele.

Jeg kan forestille mig at denne type af produkt ville være fantastisk til folk der døjer med skæld. Det er ikke et problem jeg selv har, men jeg tænker at den ville være god.

En hovedbundsskrub er af den type produkt, som man ikke vidste at man havde behov for, før man prøver det. Jeg havde heller aldrig prøvet sådan en skrub før jeg testede True Enlightenment Scalp Scrub. Men jeg har hurtigt fået den ind i min hårplejerutine. Bare en enkelt gange eller to gange om ugen bruger jeg den – og det er lækkert.

Har du prøvet en hovedbundsskrub før?

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produktet til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Skønneste produkter fra My Moments by Matas

my moments by matas 1

My Moments er Matas’ eget mærke. Et lidt mere luksuriøst mærke end deres striber, men med produkter der stadig ligger i en prisklasse hvor de fleste kan være med. Jeg tror faktisk at disse produkter, er de første fra My Moments, som jeg har testet. Jeg vil også sige at det er nogle virkelig gode basisprodukter, jeg føler at man får meget for pengene her.

My Moments Silky Softening Cleansing Foam

Dette er en blid renseskum, der kan anvendes af alle hudtyper. Renseskummen mindsker effektivt urenheder og snavs uden at virke udtørrende på huden. Formlen indeholder økologisk rosenekstrakt, der renser samt virker anti-bakteriel og opstrammende på huden. Økologisk kamilleekstrakt, der beroliger og modvirker irritation. Hvedeekstrakt, som virker fugtplejende og blødgørende. Økologisk aloe vera, der tilfører huden fugt samt vitaminer og mineraler. Det tilsatte glycerin forbedrer hudens fugtbalance og øger elasticiteten i huden.

My Moments Silky Softening Cleansing Foam kan både anvendes på tør eller let fugtig hud, både morgen og aften. Fordel 2-3 pump på huden og massér det bløde skum ind i huden og skyl af med lunkent vand. Renseskummen kan passende anvendes sammen med en rensebørste, af den ene eller anden form. Jeg har nogen gange brugt den sammen med M.Cosmetics PRO Exfoliating Gente Facial Cleansing Pad. Det er en blød, fleksibel silikonepude der skånsomt masserer og renser din hud, samtidig med at den virker exfolierende og hjælper med at reducere urenheder, så huden fremstår blødere og med fornyet glød. M.Cosmetics er desuden også et af Matas’ egne mærker.

my moments by matas 2

Renseskummen er nogen fyldigere og blødere end mange andre lignende renseskumme. Den er en behagelig og mild rens at rense huden med. Det er det lækreste skum jeg hidtil har testet, og det alene fordi skummen er så fyldig som den er. Jeg oplever at rensen strammer huden en smule op, men ellers efterlader den mig med et afrenset og friskt ansigt.

My Moments Rich Hydrating Face Cream

my moments by matas 3

Ansigtscremen har heller ikke skuffet mig. Den beskytter effektivt huden mod eksterne faktorer som miljø, kulde, vind og frie radikaler, som vores hud hver dag bliver udsat for. Den modvirker derved ældningstegn og holder huden frisk og fugtet og så kan den anvendes både morgen og aften. Ansigtscremen indeholder ekstrakt fra alger, der beskytter huden mod frie radikaler og dermed modvirker ældningstegn ligesom hudbarrieren også styrkes. Økologisk kamilleekstrakt, som virker beroligende på sart hud. Hvedekim- og økologisk rapsolie er begge er rig på E-vitamin, som beskytter huden. Cremen er endvidere tilsat ren E-vitamin ekstrakt. Mandelolie og sheanødsmør nærer og øger hudens elasticitet. Det tilsatte økologiske aloe vera giver fugt.

For begge My Moments produkterne gælder det, at 99 % af de totale ingredienser af naturlig oprindelse og 22 % af de totale ingredienser er økologisk dyrket.

Som sagt har ansigtscremen heller ikke skuffet mig. Det er en blød og smidig creme, der er let og fed på samme tid, og en sand fugtmætter. Cremen kan anvendes både som dag- og natcreme, men jeg selv fortrækker at anvende den til natten, da den er så fugtgivende og plejende som den er. Cremen trænger ikke ind i huden lige med det samme, og den giver huden en let fedtet overflade, hvilket er lidt upraktisk når der efterfølgende skal ligges makeup. Men med en ansigtsolie eller et godt serum under, har man den perfekte natpleje.

Har du prøvet nogle af produkterne fra My Moments by Matas?

Knus Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Curl Girl Nordic produkter til Curly Girl metoden

curl girl nordic 1

Curly Girl er en metode hvorpå, at håret vender tilbage til sin oprindelig struktur. Produkterne fra Curl Girl Nordic henvender sig dog mest til hår med krøller eller naturligt fald i håret, men andre vil også kunne få glæde af produkterne da de både er lækre at anvende, men også indeholder gode og naturlige ingredienser. Curl Girl Nordic er et dansk brand med produktion i Italien. Produkterne er 100 % veganske og lavet på en bionedbrydelig emballage. Produkterne er godkendt til Curly Girl metoden, som du måske allerede kender. Det er en serie på fem produkter, der består af en Cleansing Conditioner, Hair Mask, Conditioner, Leave-In og Curling Gel. Produkterne har en meget meget sød duft, som faktisk er en tand for sød og slikagtig efter min personlige smag.

Til dem af jer, der endnu ikke kender Curly Girl metoden, går det ganske enkelt ud på at følge specifikke trin i hårplejerutinen og lade håret arbejde selv. Det anbefales ikke at bruge shampoo, og derfor er step 1 i stedet en rensebalsam, der er specielt udviklet til at rense håret meget mildt.

Reglerne

De grundlæggende don’ts i metoden er produkter, der indeholder sulfater, silikone, mineralolier og udtørrende alkohol, hårbørster og varmeprodukter. Altså ingen glattejern eller krøllejern, men hvis din føntørrer har en koldluftsfunktion, må den gerne anvendes.

Alle de ”forbudte” produkter nedbryder nemlig hårets naturlige struktur, når de bruges igennem længere tid. Man vil derfor opleve, at når man stopper med at bruge produkterne og i stedet følger Curly Girl metoden, så finder håret langsom tilbage til sin naturlige struktur. For folk med naturligt krøllet hår, vil håret derfor trække sig sammen i flotte, fleksible krøller. For folk med naturligt fald i håret, der måske har glattet håret, eller på anden vis skadet det, gennem flere år, vil nogle også opleve pludselig at få krøller, de ikke anede, de havde, fordi de simpelthen bare har gået og nedbrudt håret gennem årene.

Det er vigtigt at sige, at metoden ikke er et quick fix men en livstil! Og man får selvfølgelig heller ikke stort, krøllet hår, hvis den naturlige struktur i håret er fuldkommen glat. Alligevel er produkterne gavnlige for alle, fordi de kun indeholder gode og naturlige ingredienser for håret.

Man skal følge metoden i minimum tre måneder, før man kan forvente fuldt resultat. Men mange vil kunne se resultater efter et par uger.

I badet
Step 1

Første step i badet er en rensende Cleansing Conditioner. Det er en balsam lavet specielt til at rense hår og hovedbund, uden at fjerne dets naturlige fugt. Der går meget produkt til, den er ikke særlig drøj i brug, det er som at vaske hår i creme, der heller ikke skummer op. Jeg er ikke særlig tilfreds med hvordan den renser håret, jeg synes ikke at den gør det særlig godt, jeg har i hvert fald hurtigt fedtet hår igen efterfølgende. Og så vil jeg lige sige at pumpefunktionen i step 1 og 3 er rigtig svære at aktivere. Jeg troede faktisk at de var gået i stykker.

Step 2

Andet step i badet er den nærende hårmaske. Det er en fugtgivende hårmaske, som gør håret utrolig blødt og glat. Det er et af mine favoritprodukter blandt de 5 steps. Når jeg hører ordet hårmaske, tænker jeg at det er en som skal bruges 2-3 gange om ugen, men jeg har ikke umiddelbart fundet nogen information der siger sådan. Jeg har derfor brugt den hver gang, da det jo er step 2 i en rækkefølge af produkter.

Step 3

Tredje og sidste step i badet er en balsam der fugter og forsegler håret. Dette er et vigtigt step, da det lukker hårets ydre skal og dermed fjerner krus, blødgør og holder på frugten i håret. Sammen med step 2 er dette også et favoritprodukt, mit hår bliver om noget endnu mere blødt og glat.

Efter badet
Step 4

Første step efter badet er denne Leave-In Conditioner. Det er en cremede letvægtsfugtgivende leave-in balsam som spray. Den er til for at løsne, definere og fugte håret og dets krøller. Den kan også bruges som en forfriskning på dage, hvor håret ikke vaskes. Umiddelbart oplever jeg ikke så meget ved at bruge denne spray. Men den sprayer godt.

Step 5

Andet step efter badet, og sidste step i Curly Girl metoden er deres Curling Gel der giver en blødt, defineret og bouncy resultat. Det er især i dette step og jeg oplever at fremme krøllerne, da jeg krammer gelen ind i håret. Man skal være sparsom med gelen, da for meget af den gør håret stift og fedtet.

Mit resultat efter ca. 4 ugers brug af Curl Girl produkterne

curl girl nordic 2

Jeg synes at jeg har et naturligt fald i mit hår, det er ikke meget, men lidt. I sin forstand så virker metoden, men jeg fremprovokere også krøller. Foruden de meget fugtgivende og rene produkter, så er det især i de sidste to steps, hvor jeg “krammer” produkterne ind i håret at krøllerne viser sig.

Det er som sagt en livsstil man skal følge, og det er ikke en livsstil som jeg selv kommer til at følge. Jeg savner nemlig utrolig meget en shampoo som skummer og renser hele mit hår, og renser det tilfredsstillende og så savner jeg at kunne bruge en hårbørste. Det sidste har virkelig været svært for mig, og de gange jeg forsigtigt har prøvet med en grovtakket kam, har det gjort så ondt fordi det bliver så filtreret.

Det har været sjovt at prøve, men jeg går tilbage til mine almindelige hårplejeprodukter, da disse bare fungere bedre for mig og mit temperament. Curl Girls produkterne forhandles i Normal butikkerne.

Kender du Curly Girl metoden? Har du selv prøvet den?

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading