Origins Ginzing Into the Glow Brightening Serum

Origins Ginzing Into the Glow Brightening Serum 1

I dag skal det handle om Origins Ginzing Into the Glow Brightening Serum. Så vidt jeg ved, er det det nyeste produkt fra Origins. Allerede da jeg så de første reklamer, for at det ville blive lanceret, var jeg alle vilde. De få produkter jeg har prøvet fra Ginzing serien har været skønne og så bliver serien generelt bare rost meget højt. Og den har da så absolut heller ikke været en skuffelse.

Origins Ginzing Into the Glow Brightening Serum

Det er et multi-action serum med en hurtigtvirkende formel, som giver klarere hud allerede ved første påføring. Serummet indeholder et 5 % Retexturizing Complex, som er en blanding af ekstrakt fra grønne kaffebønner og AHA/BHA, der bidrager til at understøtte hudens naturlige enzymatiske aktivitet. Dette sætter skub i cellefornyelsen og giver en glattere hud med færre synlige porer. Og så kan vi ikke komme udenom det potente C-vitaminer, som gør huden mere klare allerede efter førte påføring. Samtidig forsyner hyaluronsyre huden med fugt. Dette omhyggeligt sammensatte serum blødgør straks huden og giver en forbedret udstråling. Desuden skulle det over tid reducerer fremtrædende porer.

Det nye serum har en let orange farve og så dufter det fantastisk skønt af appelsin. Det er let at for dele ud i ansigtet og det trænger hurtigt ind. Mest af alt kunne det i sin konsistens godt minde lidt om en tynd lotion. Serummet giver en nu-og-her effekt af fugtet og blød hud. Når serummet er trængt helt ind i huden, efter et kort øjeblik, føles huden glat.

AHA og BHA er ingredienser vi ser i forbindelse med kemisk peeling. Det får blandt andet de døde hudceller til at blive løftet op fra hudens overflade, og man kan måske opleve at huden vil skalle lidt af, det er dog ikke noget jeg selv har oplevet. Man kan godt forvente at huden vil prikke en smule ved brug af dette serum, dog er det ikke noget man skal være bekymret for. Det skyldes blot at produktet er så aktivt. Så det er helt normalt hvis det prikker lidt!

Origins Ginzing Into the Glow Brightening Serum 2

Efter at have brugt serummet morgen og aften i blot et par dage, havde min hud fået en betydelig bedre udstråling og en sundere glød. Over længere tid oplevede jeg også en forbedring i forbindelse med urenheder. Så nej, Origins Ginzing Into the Glow Brightening Serum var absolut ingen skuffelse. Det er smuk at se på, det dufter lækkert, er behageligt at bruge og ikke mindst, så har det en god gavnlig effekt på huden.

Har du prøvet det nye serum fra Origins? Måske det skal på årets ønskeliste til jul?

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produktet til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Relaterede indlæg

8 kommentarer

  1. Hej 🙂
    Bruger du andre serummer i mens du bruger denne?
    Jeg er nemlig i tvivl om hvorvidt jeg skal tilføre andre serummer, da den virker ret potent i sig selv med mange gode egenskaber.

    Hilsen Maria.

    1. Hej Maria 🙂
      Efter at have brugt serummet bruger jeg en dag- eller natcreme, jeg bruger kun ét serum ad gangen, og dette synes jeg er et af de bedre, hvor jeg også ser en synlig effekt på min hud.
      Hilsen Charlotte

  2. Dejligt, at læse dit indlæg om den skønne serum. Jeg tror stavekontrollen har drillet lidt; du skriver at du blev “alle vilde”, da du så de første reklamer for produktet. Du mener vel, at du blev ellevild? Nå, blot en lille detalje. Jeg vil glæde mig til at læse mere herinde.

    Bedste hilsner
    Jane Stephanie

  3. Jeg har virkeligt glædet mig til at prøve den og har fået den i gave. Men min hud er så rød og varm. Puttede det på kl 05 imorges of nu her 17.50 er det stadig det samme. Så jeg kan ikke helt finde ud af om den skal have en chance eller om jegvhar fået en allergisk reaktion. Øv øv

    1. Øv ja det er rigtig længe din hud har reageret. Normalt, hvis det er nye aktive ingredienser, som din hud ikke er vandt til, ville huden nok reagere men aftage igen kort tid efter. I sådanne tilfælde ville jeg starte med at bruge produktet hver anden dag og trappe op. Men jeg ville nok ikke slev fortsætte med at bruge produktet, hvis min hud var rød og varm efter så mange timer 🙁

  4. Er der nogen med gode erfaringer med dette serum? Jeg er ikke begyndt endnu. På emballagen henvises til en brugsvejledning. Denne ser jeg ikke nogen steder – udover henvisning til at konsultere læge, hvis “irritation” fortsætter. Jeg har på en anden platform set en anmeldelse omhandlende negativt resultat i form af udslæt omkring øjne og næse.

    1. Hej Karin, jeg synes det er et vildt lækkert serum, jeg har i hvert fald ingen problemer med det. Er der nogen specielle gener du tænker på?
      Det er normalt at serummet prikker lidt på huden, men dertil skal du blot vænne huden til serummet, ved at starte stille op. Du kan prøve at starte med at bruge det hver anden aften til efter et stykke til at bruge det hver aften.