Look Fantastic beautybox juli 2019 // The Hydration Edition

Look fantastic beautybox juli 2019 1

Kender du Look Fantastic? Det er en online og engelsk skønhedsshop, men de har også en dansk hjemmeside. Look Fantastic (LF) forhandler alverdens beautybrands, men de har også deres egen beautybox. Jeg mener, at LF boksen har eksisteret i længere tid end Goodiebox? Og findes der noget bedre end månedlige bokse, der overrasker med beautyindhold til en fordelagtig pris? Nej vel? Jeg synes i hvert fald at det er noget af det bedste.

Om ikke andet, så er jeg nu blevet medlem af den månedlige LF beautybox. Det er en boks jeg aldrig har været medlem af før. Jeg har overvejet det flere gange, men er hoppet fra i sidste ende – hver gang. Man kan købe boksen i intervaller af 1 (139 kr.), 3 (135 kr.), 6 (129 kr.) eller 12 (126 kr.) måneder, og jo længere periode man vælger, jo billigere er den månedlige boks. Men på den måde binder man sig også til abonnementet, som fornyes automatisk med det interval man startede ud med. På det punkt kan jeg bedre lide at det er uden binding. Boksen sendes ud den første arbejdsdag i måneden og leveres til adressen i Danmark efter ca. en uge.

Personligt har jeg altid været af den opfattelse, at Goodiebox er bedre. Goodiebox levere flere full size produkter, hvor LF har store mængder af småtterier. MEN til gengæld så har LF også en masse brands som jeg ikke har set i Goodiebox. Derfor er jeg også meget spændt på hvilke produkter de fremtidige LF beautyboxe indeholder. Jeg kan også fortælle at jeg virkelig glædede mig til at åbne månedens LF beautybox, og dermed også min første af slagsen, da jeg til en forandring ikke havde fået indholdet spoilet!

Look Fantastic beautybox juli 2019

Look fantastic beautybox juli 2019 2

For det første, så er selve boksen virkelig pæn, enkel, sød og fin. Jeg er vild med den lyseblå farve der spiller sammen med den meget lysegrønne, delt opdelt af en lille sløvlinje. Inde i låget af boksen er der som altid et lille citat, som denne gang lyder:

”The mind is like water. When it’s calm, everthing becomes clear.” #LFBEAUTYBOX

Foruden beautyprodukter, så indeholder boksen også den nyeste udgave af det engelske ELLE UK, som jeg mener er med i boksen hver gang måned. Og så har LF deres eget lille Beauty Box Magazine, hvor blandt andet boksens produkter bliver præsenteret. Men på en meget bedre måde end hvad Goodiebox f.eks. gør. Dog var et af produkterne i min boks ikke den samme udgave af produkt, som det viste i folderen. Folderen indeholder desuden også tips, inspiration og interviews, med boksens tema i fokus, og så indeholder den også en sneak peek på næste måneds boks. Juli måneds tema er hydration.

Indhold af månedens beautybox:

Look fantastic beautybox juli 2019 3

Aromatherapy Associates: Revive Body Gel. Dette er ikke et brandt jeg kender overhovedet. Jeg havde faktisk sat den frem, for at den skulle med i bad som shower gel, men så så jeg at der stod BODY gel og fik lige læst lidt om den. Og ja det er en body gel, der ikke skal vaskes af. Dog blev jeg igen i tvivl, da jeg tog den i brug, da den konsistensmæssigt ligger meget op af en shower gel. Om ikke andet så skal den masseres godt ind i huden, da den er meget fugtig til start, og imens den masseres ind virker den let kølende. Den trænger hurtigt ind og efterlader huden glat på en spøjs tør og stram måde. Det er ikke en følelse jeg umiddelbart bryder mig om. Desuden så har den en meget kraftig parfumeret duft, der mest af alt virker maskulin.

Elemis: Hydra-Balance Day Cream. Elemis er ikke et brand jeg selv har prøvet, jeg har dog set og hørt godt om det. Og denne førstegangsoplevelse skuffer bestemt heller ikke. Det er en fantastisk dagcreme, der umiddelbart er meget fugtig på huden, men den trænger relativt hurtig ind og efterlader huden fugtmættet uden at syne fedtet. Cremen er velegnet til normal og kombineret hud. Mjødurtekstrakt er med til at regulere olieproduktionen, samtidig med at hyaluronsyre fugter huden. Cremen har en naturlig duft over sig.

Eyeko: FAT Liquid Eyeliner Black (full size). Jeg har én gang testet nogle produkter fra Eyeko, og de var intet mindre end fantastiske. Du kan læse min anmeldelse HER. Derfor var jeg også ret begejstret for at se deres FAT Liquid Eyeliner ligge i boksen. Dog synes jeg ikke, at den er specielt nem at arbejde med i forhold til den anden flydende eyeliner fra Eyeko som jeg har prøvet.

Glov: Makeup Remover (full size). Dette er en absolut lækker lille handske/klud til at fjerne makeup, og samtidig mindske forbruget af makeupfjerner, rensegel/-mælk, peelings og toner og ikke mindst brugen af vatrondeller. Kludens indpakning er heller ikke lavet af plastik. Jeg har før prøvet denne type af klude og det fungere rigtig godt.

Naobay: Illuminating Micellar Water (full size). Naobay er et brandt jeg kender og har prøvet flere forskellige produkter fra igennem Goodiebox. Denne naturlige micellar water er jeg dog ikke stødt på tidligere. Den indeholder grøn te, som virker anti-pollution og aleo vera der fugter og blødgør huden.

Vitamasques: Gold Eye Pads (full size). Jeg er ret glad for denne type af øjenmasker. De køler og er rigtig behagelige at bruge. Denne fra Vitamasques, som jeg i øvrigt heller ikke kender, skulle virke kølende, mindske hævede øjne og fugte huden. De indeholder blandt andet guldekstrakt for at lysne området og hyaluronsyre for at fugte. Det eneste lille irritationsmoment der er med denne maske er, at den glider ned af kinderne, selvom den sættes på plads flere gange. Den funger godt, og selvom der er guldstykker i, er det ikke nogle spor der sætter sig på huden efterfølgende.

Look fantastic beautybox juli 2019 4

Efter at have modtaget min første LF beautybox er jeg meget positivt stemt. Fire ud af seks produkter er full size, hvilket stemmer meget overens med Goodiebox, og så er det bare fedt at få lov til at teste en masse nye brands!

Månedens boks indeholder seks produkter, hvoraf fire af dem er full size, og så har den en samlet værdi af ca. 550 kr. Kunne du tænke dig at prøve Look Fantastic beautybox kan du tilmelde dig HER. Prisen er mellem 139 og 126 kr. pr. boks an på hvor lang tid du vælger at binde dig.

Modtager du din egen Look Fantastic beautybox?

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget boksen til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Glitrende solcreme fra Mádara

mádara sun 15 beach bb shimmering sunscreen spf 15 1

mádara sun 15 beach bb shimmering sunscreen spf 15 2

Det er sommer, som oftest er lig med sol og varme og UV-stråler. Derfor er det også forbandet vigtigt, at man husker solcremen. Jeg synes selv at det er forfærdeligt at blive solbrændt. Det gør ondt, det er grimt, det forårsager dårlig nattesøvn, huden kan hives af i ulækre flapper og efterfølgende ser den endnu værre ud. Der er absolut ingen fordele ved at blive solskoldet!

Mádara SUN 15 beach BB shimmering sunscreen SPF 15

Dertil har Mádara gjort solcremen en smule mere lækker ved at tilsætte glimmer. Solcremen virker illuminerende og udjævner hudtonen, samtidig med at den beskytter mod solens stråler. Den er beriget med hindbærkerneolie og efterlader huden med en ekstra flot glød. De glansfulde mineraler er af naturlig oprindelse og spiller smukt på huden i sollyset. Påføres cremen i gavmild størrelse, er vi ude i noget der kunne ligne at huden var smurt ind i en let flydende highlighter. Jeg synes det er vildt smukt. Og ikke kun som anvendelse til solbadning, men også i sig selv hvis huden skal stråle lidt ekstra til en havefest. Så det er ren win-win!

mádara sun 15 beach bb shimmering sunscreen spf 15 3

Som navnet også fortæller, så er det en BB cream til kroppen. Det vil sige, at cremen faktisk er nudefarvede. Det er dog ikke noget, som jeg oplever har noget effekt. Jeg ser ingen farveforskel på huden når jeg bruger den. Det eneste jeg er en smule utilfreds med, er cremens duft, som jeg personligt ikke bryder mig om.

Jeg fandt solcremen på tilbud hos NiceHair lige HER. Da jeg er ambassadør hos dem, får du ALTID ekstra 5 % rabat på hele din ordre med koden HVERDAGSBLUSH5. Koden kan også lægges oveni rabatten fra deres lækre dagtilbud, så du opnår yderligere rabat.

Prøv også Piz Buin Instant Glow Skin Illuminating Sun Spray SPF 15

mádara sun 15 beach bb shimmering sunscreen spf 15 4

Et andet produkt der minder meget om Mádara SUN 15 beach BB shimmering sunscreen SPF 15 er Piz Buin Instant Glow Skin Illuminating Sun Spray SPF 15. Den væsentligste forskel er at Piz Buin ikke er en BB cream, den giver blot smukt smukt glitter og så dufter den meget bedre! Piz Buin er dusuden sved- og vandafvisende og så applikeres denne som spray, hvilket jeg synes fungere super godt.

Husk altid: Påfør din solcreme i rigelige mængder og igen efter du har været i vandet. Og så skal du selvfølgelig holde dig væk fra de nværste middagssol.

Hvilken solcreme bruger du i øjeblikket?

Sommerhilsner Charlotte
Continue Reading

Lidt om duftfri neglelakfjerner og effektivitet af samme

duftfri neglelakfjerner

Det er ingen hemmelighed, at jeg har virkelig mange neglelakker, og i den forbindelse også swatcher rigtig mange lakker. Og når jeg gør det, skal de selvfølgelig også fjernes igen med neglelakfjerner, hvilket jeg også bruger rigtig meget af. Jeg har derfor også prøvet mange forskellige. Der er især én, som jeg har haft rigtig dårlig oplevelse med, og den var fra Matas Striber… Den udtørrede simpelthen mine negle med øjeblikkelig og synlig effekt. Så den vil jeg virkelig ikke anbefale jer at købe.

Depend duftfri neglelakfjerner

Til gengæld så har mit sidste køb af Depend duftfri neglelakfjerner været en succes. Jeg måtte smide min tidligere DIP-IN neglelakfjerner fra Depend ud. Jeg har haft den siden maj 2016, og har brugt den rigtig meget. Det fortæller også lidt om holdbarheden på sådan en DIP-IN. Men om ikke andet, så kunne jeg mærke at den var begyndt at blive lidt ulækker af neglelakrester nede i svampen. Så jeg smed den ud og gik i Matas * for at købe en ny DIP-IN. Dér så jeg at de havde en duftfri udgave. ”Ja right… Som om… En neglelakfjerner lugter altid hovedpineagtig ulækkert”, men den er god nok.

Da jeg kom hjem og skulle fjerne lak fra mine negle, skulle den såkaldte “duftfrie neglelakfjerner” selvfølgelig testes, og jeg sniffede forsigtigt til bøtten. Den duft/luft der er tilstede er minimal. Jeg er meget imponeret. De to duftfrie neglelakfjernere; DIP-IN og den almindelige udgave, er næsten lige så effektive som almindelige neglelakfjernere. Dog synes jeg at der skal en smule mere arbejde til, end ved almindelige neglelakfjernere.

De indeholder ikke acetone, som kan virke udtørrende for neglene, gøre dem porøse og beskadige den naturlige negleoverflade. De indeholder heller ikke olie, farve eller parfume, der kan forårsage misfarvning af neglene. Især at de ikke indeholder olie kom bag på mig. De områder der har været i kontakt med neglelakfjernerne bliver nemlig helt fedtet, som var de smurt ind i olie. Der står på bagsiden af dem begge to, at hænderne skal vaskes efter brug, og det kan jeg sådan set godt forstår. Det er faktisk det eneste jeg oplever adskiller disse to duftfrie neglelakfjernere fra andre slags.

Hvilken neglelakfjerner bruger du?

Knus Charlotte

Indeholder et eller flere affiliate links, markeret med *.

Continue Reading

Nye deo roll-on fra Ecooking

ecooking deo roll-on 1

Det er altid spændende, når der kommer nyheder fra Ecooking. Ikke mindst fordi deres produkter plejer at være fantastiske. I denne omgang er der kommet to nye og naturlige deo roll-on, hvoraf den ene er parfumefri og den anden er med. Og er deo ikke noget vi alle beskæftiger os med hver eneste dag? Det håber jeg da lidt i hvert fald!

De lyder jo rigtig lækre

Ecookings nye deodoranter er naturlige, veganske og dermatologisk testet. Deodoranterne indeholder ingredienser som Zinc Ricinoleate, der kemisk fælder og absorberer de lugtmolekyler, der dannes under bakteriel nedbrydning af sved. Imens Dermo Decalact (et mælkesyre kompleks) har en positiv indflydelse på bakterier under armene, og andre steder der kan forekomme grim lugt, som mellem tæerne og i hudfolder. Desuden indeholder de blandt andet agurkeekstrakt, der virker anti-inflammatorisk. Glycerin der virker fugtgivende og blødgørende. Triethyl Citrate som er et naturlig stof med deodoriserende egenskaber, samt Cyricalm CLR der reducerer inflammation og holder betændelse under kontrol.

Deodoranterne er meget milde mod huden. De kan sagtens anvendes umiddelbart efter en barbering af armhulerne. Jeg oplever i hvert fald ingen former for gener ved at bruge nogen af dem.

ecooking deo roll-on 2

Vigtigst af alt: Holder de svedlugten væk?

Deodoranten med duft, har en duft af citrus, viol og hvid peber. Jeg ikke den største fan af denne duftkombination. Faktisk synes jeg at den har en snært af noget, som jeg kunne forbinde med lugten af sved? Jeg synes meget bedre om den parfumefri deodorant, der alligevel har en svag om end naturlig og mild duft af agurk.

Men nu til det vigtigste spørgsmål af dem alle: Holder de to Ecooking deo roll-on svedlugten væk? Og svaret er desværre nej. Jeg havde deodoranten med parfume på, en dag på arbejde, og jeg har aldrig været mere flov end jeg var den dag, for hold nu op hvor jeg lugtede fælt af gammel gnu! Det var bare så pinligt! Lugten indtraf allerede omkring middagstid og så er der altså rigtig lang tid til klokken er 15. Og det skal lige siges at jeg arbejder med mennesker på nært hold…

De fungerer fint på dage der ikke er lumre eller varme. Men de fungerer ikke til sommerperioden og heller ikke til sport. Hvilket munder ud i om man tør tage chancen den givende dag. Det er ikke noget jeg selv har lyst til at stå i, for jeg vil simpelthen ikke lugte af sved. Så hellere gå med de mere sikre deodoranter. Ecookings to nye deo roll-ons var desværre en kort fornøjelse for mit vedkomme. Jeg er tilbage til Rexona, som er favoritmærket, når det kommer til deodoranter. Det var rigtig ærgerligt, men nok også de første produkter fra Ecooking som jeg ikke kan lide.

Hvilke deodoranter bruger du?

Kærligst C.

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading