Goodiebox maj 2016

Goodiebox maj 2016

Månedens (eller rettere sagt sidste måneds) Goodiebox tema var City Break, med en masse produkter i praktiske størrelser, der passer lige ned i en rejsetasken. Boksen indeholder denne gang 9 produkter, til en samlet værdig af ca. 500 kr. Maj måneds Goodiebox indeholder:

Garnier respons body mythic olive dry oil. Boksens – i mine øjne – højdepunkt. Jeg er selv lige begyndt at bruge body lotionen af samme mærke og serie, og jeg er helt vild med den (som i virkelig totalt forelsket), så jeg glæder mig rigtig meget, til at give mig i kast med denne olie. Olien skulle være en rigtig god fugtgiver og trænge hurtigt ind i huden.

Nicka K hydro lipstick. Udseendemæssigt var min første tanke at denne læbestift, var noget billigt bras, og så sad jeg med en følelse af ”åh nej ikke endnu en rød læbestift”. Men når alt kommer til alt, er det en flot farve – den er MEGET rød. Men det var nu heller ikke fordi jeg ligefrem manglede rød læbestift. Nicka K er et mærke fra New York, det producere prisvenligt makeup af høj kvalitet.

Perfume pod atomizer. Sådan en har jeg aldrig haft, og jeg ved heller ikke om jeg kommer til at bruge den, jeg kan godt se at den er smart, men når jeg endelig er ude og rejse, tager jeg nogle af alle mine parfumeprøver med. Med perfume poden kan man tage sin favorit parfume med i en mindre mængde, og så er den godkendt til at have med i håndbagagen i flyet.

Dove advanced hair series shampoo + balsam. Produkterne indeholder blandt andet rødalge kompleks og keratin nutri kompleks. Serien skulle være rigtig god for især skadet hår.

Depend 02 dip-in neglelakfjerner. Med denne neglelakfjerner fra Depend, behøver man ikke længere, at tænke på neglelakfjerner og vatrodeller – denne ene dip-in er nok, da fingeren bare skal ned i og drejes rundt et par gange, før man er fri for sin neglelak. Desuden indeholder den ikke acetone – dog slipper man ikke for den kraftige lugt af neglelaksfjerner.

Iroha deep repair foot socks. Dem her er jeg også rigtig spændt på, jeg har flere gange været ved at købe et par, men har så ombestemt mig alligevel. De fungere som et par sokker i poseform, med en masse plejende ingredienser, der på kort tid reparerer, blødgør og fugter fødderne.

Compeed vabelplaster. Ja, hvem kan ikke bruge et par vableplastre?

Etre belle golden skin caviar eye roll on. Sidste produkt for denne omgang. Den her roll on er til de trætte øjne, den opstrammer og opfrisker huden, gelen er kølende og virker derfor også mod hævede øjne.

By the way så giver Goodiebox dig lige nu, mulighed for at vinde et års abonnement lige her, hvis det skulle have interesse. Ellers kan du nemt tilmelde dig et Goodiebox abonnement HER. ♥

Relaterede indlæg