Tørshampoo fra Batiste

Det er faktisk først inden for det seneste år, at jeg er begyndt at bruge tørshampoo, jeg har aldrig rigtig været fan. Dem jeg havde prøvet lugtede, håret blev gråt og fik en mærkelig konsistens. Men så fik jeg en i rejsestørrelse fra Batiste – XXL volume. Og den ændrede min syn på tørshampoo. Den havde ikke den grimme lugt, og den fungerede faktisk i mit hår, så da den var brugt op, måtte jeg simpelthen købe en ny, fordi jeg var blevet så glad for den, og er nu flittig bruger af tørshampoo.

Grunden til at jeg bruger tørshampoo, er at jeg kun vasker mit har med shampoo, hver anden dag, ellers skylder jeg det kun, og så på anden dagen har det engang imellem brug for lidt hjælp. Desuden gør tørshampooen, at mit hår bliver meget medgørligt, så håret er lettere at have med at gøre, ved opsætning. Jeg har ikke prøvet andre tørshampoos fra Batiste endnu, men når jeg engang gør, håber jeg ikke at de skuffer!

tørshampoo

Relaterede indlæg