0,2 mm nåle og et effektivt serum

swiss clinic face serum 1

Jeg har tidligere haft rigtig god succes med en skinroller. I kan se de imponerende resultater HER. På daværende tidspunkt brugte jeg en skinroller med en nålelængde på 0,5 mm., hvilket var effektivt, men jeg synes at min hud tog skade af at have rullet efter et godt stykke tid. Det ved jeg ikke om I måske også har oplevet? I hvert fald synes jeg at min hud fik en let rug overflade, jeg var nervøs for om jeg måske var ved at danne hård hud i ansigtet og derfor stoppede jeg med at rulle, selvom effekten var fantastisk.

Man kan også få en skinroller med en noget kortere nålelængde; nemlig 0,2 mm., som jeg også har skrevet om HER. I samme indlæg kan du læse om fordelene ved en skinroller, forskellen på de forskellige nålelængder, samt hvordan du bedst muligt rengør din skinroller. I dette indlæg vil mit primære fokus være produktet Face Serum fra Swiss Clinic.

Min hud er aldrig 100 % fejlfri for udbrud af bumser…

… Og det er primært området under kindbenene der er ramt. Det er dét område hvor der altid er placeret en lille håndfuld af røde bumser. Det er simpelthen så irriterende, at jeg ikke kan komme den teenagehud til livs. I hvert fald tænkte jeg at give min skinroller med nålelængden 0,2 mm. et ordentligt forsøg og dette i kombination med Swiss Clinic Face Serum, som er ideelt at anvende i forbindelse med sin skinroller.

Swiss Clinic Face Serum

swiss clinic face serum 2

Ansigtsserummet fra Swiss Clinic har en høj koncentreret, let og silkeblød formel med fem hyaluronsyrer og fem peptidkomplekser; essensen i Swiss Clinics PENTA-teknologi.

De frem hyanuronsyrer bidrager primært med masser af lækker fugt til huden. Derudover øger det også hudens fasthed, modvirker ru hud og gør huden blødere og glatter. Især effekten med at modvirke ru hud tiltaler mig i forhold til mine tidligere oplevelser med min skinroller. De fem peptider styrker huden, virker vitaliserende, stimulerer dannelsen af nyt kollagen som giver en flottere fremtoning af huden, fremmer vævsgeneration samt mindsker og forebygger rynker og fine linjer.

Den høje koncentration af disse ingredienser med anti-age effekt, fremmer en intensiv genopbygning af huden, samtidig med at den bevarer elasticiteten og modvirke at huden bliver slap. Bruger man serummet sammen med en skinroller, vil huden kunne optage serummet op til 300 % bedre end hvis man ”bare” bruger det som serum uden en skinroller. Dette betyder også at huden får meget mere glæde af ansigtsserummets virkning. Man skal dog være opmærksom på, at når man bruger en skinroller, skal huden have ekstremt meget fugt. Huden bliver meget tør. Og i forhold til dette, kunne jeg faktisk godt have tænkt mig, at deres Face Serum virkede endnu mere fugtgivende end det gør.

OBS: Dagen efter at du har rullet dit ansigtet, bør du ikke anvende ansigtsmakeup.

Det er uden tvivl et lækkert, om end meget dyrt serum, med en super skøn konsistens. 30 ml. koster normalt 760 kr.. Det her lette serum lægger sig let på huden og trænger hurtigt ind. Det efterlader ingen former for fedtet spor på huden. Faktisk synes jeg at det minder om et let lag silikone eller en virkelig god primer. Allerede fra første påføring af ansigtsserummet, får huden en finere glans med en smukkere og blødere tone med øjeblikkelig effekt. Huden både føles og ser friskere ud efter at have anvendt serummet. Efter serummet er påført på ansigtet, skal det have lov til at virke i 15-20 minutter før man påføre andre cremer oven på. Der er dog ikke hver dag at min tålmodighed rækker til dette, må jeg nok indrømme.

Før og efterbilleder med en cyklus af 10 dage imellem billederne

swiss clinic 0,2 skinroller

Jeg har rullet huden med 0,2 mm. nåle 5 dage i træk, hvorefter jeg har holdt 5 dages pause og derefter gentaget. I samme periode har jeg udelukkede brugt Swiss Clinic Face Serum og en ansigtscreme uden parfume. Jeg synes at mange produkter sviger på huden efter den er rullet, hvilket er derfor at jeg holder mig til neutrale produkter i den forbindelse. Jeg har brugt ansigtscremerne fra Faaborg Pharma imens. I forhold til fugtdilemmaet, så har jeg i de 5 rulledage brugt 2 pump Face Serum morgen og aften, og 1 pump de almindelige dage.

Ved at have brugt 0,2 mm. nålene, har jeg ikke oplevede den samme super hurtige effekt, som da jeg brugte 0,5 mm. nåle. Jeg synes faktisk slet ikke at kunne se nogen effekt overhovedet, modsat er der kommet flere udbrud på min venstre kind… Og det er trods at nålene bliver desinficeret mellem hver gang. Til gengæld er jeg glad for, at jeg ikke har oplevede nogen ru fornemmelse på huden!

Men jeg er ret skuffet. Jeg havde meget høje forventninger i forhold til hvad jeg tidligere havde oplevet af resultater…

Ruller du? Hvilke plejeprodukter bruger du sammen med?

Knus Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Relaterede indlæg

2 kommentarer

  1. Jeg ruller kun med en jadesten.
    Jeg tror ikke min hud kan klare nåle.
    Lækker serum, gad jeg godt prøve 🙂
    Har du prøvet at smøre dine bumser med teatreeoil creme ?
    Hilsner og en skøn weekend til dig 🙂

    1. Jeg skal også have taget mig sammen til at prøve en jadested rulle!
      Swiss Clinic har nogle gode tilbud engang imellem, som du kan holde øje med, det er nemlig et ret dyrt serum, hvis man køber det til fuld pris.
      Du kan tror at jeg har prøvet ALT… 🙁