Denne måneds Goodiebox handler om at booste vores selvtillid. I stedet for at tale ned til os selv, skal vi alle huske at rose os selv og give os selv komplimenter. En ting jeg elskede ved teksten i folderen, var at de opfordrede os til at tænke på tre ting som vi gør godt. Jeg synes det er så vigtigt at vi husker at rose os selv, i stedet for at tænke på alt det negative og det vi ikke kan lide. Positivitet er vejen frem!
Goodiebox november 2020 indeholder:
Ivy AIA: Face Cream with Provitamin B5 (full size). Denne ansigtscreme kan anvendes både morgen og aften. Den indeholder Provitamin B5 som bliver omdannet til vitamin B5, der virker beroligende for huden samtidig med at nære huden. En ansigtscreme der giver huden intens fugt hele dagen. Ja tak!
Luxliss: Nourishing Hair Care Serum. Det her er noget jeg altid godt kan bruge. Mit hår får ekstra pleje hver dag, om det er oile, serum, creme eller en anden form for produkt til hårets spidser. I øjeblikket er mit hår utrolig meget elektrisk, så jeg krydser fingre for at denne måske kan afhjælpe mit lille problem – om ikke andet så dufter den skønt.
Nails Inc.: 45 Second Top Coat with Retinol (full size). Hvis dette virker, så er det skide smart! 45 sekunders tørretid og et glossy finish som var det en salonbehandling. Men hvordan gør man lige? Kommer man den direkte ovenpå sin våde lak? Nogen der har prøvet det?
Phase Zero: Bare Necessities Eyeshadow Palette (full size). Dette må siges at være en All-in-One palette, da den både indeholder øjenskygger, bronzer og blush. Paletten har nogle virkelig fine skygger, jeg er især vild med de tre med glimmerskygger, især to af dem er blevet brugt flittigt siden Goodieboxen landede. Derudover er der en fin skygge med shimmer og to matte skygger.
Starskin: VIP the Gold Mask Eye – Revitalizing Luxury Gold Foil Eye Mask. Jeg har endnu ikke nået at få denne maske afprøvet. Men det er en øjenmaske, der gør at vi hurtigt og nemt sipper for mørke rande og hævede øjne. Masken skulle opfriske og forbedre huden omkring øjnene.
The Body Shop: Hand Cream (full size). Der er sendt fire forskellige håndcremer ud fra The Body Shops sæsonserier. Jeg har modtaget Vanilla Pumpkin i min boks. Den dufter sødt, lidt som de der karamelsnørebånd man lavede konkurrencer med som barn. Mums.
Som en lille ekstra gave, har Goodiebox også vedlagt en pose Halls med smag af appelsin. En ny udgave, der er sukkerfri og som indeholder vitamin C som støtter immunforsvaret.
November måneds Goodiebox indeholder seks produkter, hvoraf fire af dem full size, og har en samlet værdi af ca. 645 kr. Kunne du også tænke dig at blive forkælet af Goodiebox hver måned, så kan du nemt tilmelde dig HER. Det koster 169 kr. om måneden og er inkl. fragt og håndtering. Og så er abonnementet selvfølgelig uden binding. Vil du nå at have denne måneds boks med, skal du være hurtig på tasterne, da boksene har det med at blive udsolgt.
Hvad var der i din boks? Hvad synes du om månedens Goodiebox?
Knus Charlotte
Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget boksen til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.