The Ritual of Ayurveda håndpleje

rituals softening miracle hand scrub

Jeg er vild med sort set alle Rituals forskellige serier. De dufter alle fantastisk på hver deres unikke måde. I the Ritual of Ayurveda er series produkter præet af en dejlig varm og cremede duft af fra indisk rose, honning fra himmalaya og sød mandel olie, og det er altså en duft der går op i højere enheder kan jeg hilse og sige!

“The ancient art of living wisely”

Det første produkt jeg prøvede fra Rituals i tidernes morgen, var faktisk fra the Ritual of Ayurveda serien. Det var en krops creme. Jeg kan godt sige, at jeg sparede på cremen da den duftet så skønt, at jeg kun brugte det ved særlige lejligheder. Nu har jeg ervagerede mig flere produkter fra serien, og det er blandt andet de tre håndplejeprodukter som jeg vil fortælle jer om i dag. Og håndpleje er virkelig vigtig når det er så koldt udenfor, som det er nu. Hænderne er bare mere udsatte, og tager ofte hurtigt skade af kulden. Nogen påvirkes mere end andre, men forebyggelse skader selvfølgelig heller aldrig.

Softening miracle hand scrub

“Softening miracle hand scrub” hmm? En scrub til hænderne? Jeg har aldrig haft en scrub decideret designet til hænderne. Når jeg bruger en almindelig bodyscrub får håndfladen automatisk også en tur, men ellers er det ikke noget jeg har gjort mig i. Men hold nu op det her er lækkert. Skrubben er utrolig dejlig og blødgørende. Det er faktisk ligesom at vaske hænder med en flydende håndsæbe, blot med en masse små effektive eksfolierende korn. Hænderne efterlades velduftende og med en let olieret hinde for en skøn og blødgørende effekt.

Soothing Hand Balm & Hydrating Hand Lotion

Efter at have skrubbet hænderne, og i løbet af dagen, kan man passende bruge en af de tilhørende håndcremer fra samme serie. Vi har den blødgørende Soothing Hand Balm, som er en lidt tykkere creme, der også er en smule længere tid om at trænge ind i hænderne. Og så har vi den fugtgivende Hydrating Hand Lotion der, som navnet også antyder, er af tyndere slags. Lotionen trænger også hurtigere ind i huden. Begge cremer efterlader hænderne yderst velduftende af den karakteristiske duft fra serien, og let fugtige til cremerne er absorberet. Balmen er min favorit, jeg kan godt lide den ekstra pleje, og det kan mine hænder bestemt også!

Husker du at passe på dine hænder?

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Relaterede indlæg

1 kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *