4 gaveideer til mors dag

mors dag

Tiden nærmer sig datoen 14. maj – også kendt som mors dag. Det er på søndag venner! Har du allerede mors dag gaven i hus eller halter det lidt endnu? Hvis dette er tilfældet kommer jeg her med 4 forslag til hvad du kan overraske din søde mor med på mors dag.

Blomster

Den nemme løsning – som hun meget sikkert også vil værdsætte, er en smuk buket blomster. Hvem kan ikke lide en smuk buket blomster. Du kan jo tage i et plantecenter og få en buket lavet specielt til din mor ud fra hvilke farver og blomster hun kan lide. Her bestemmer du også selv hvor meget du vil give for en buket. Og de er altså bare lidt flottere end dem man lige fisker op på tanken. Hvis du tænker du vil gøre lidt ekstra ud over en buket kan du tilføje året mors dags vase fra Kähler i den fine blomme farve.

3 måneders Goodiebox abonnement

Hvis din mor kan lide at forkæle sig selv på skønhedsområdet, ville det måske være en idé, at give hende et tre måneders Goodiebox abonnement? Hvis du har fulgt med på bloggen bare en lille smugle, ved du nok allerede helt præcis hvad Goodiebox er. Men er du helt ny her, kan jeg fortælle, at Goodiebox er et månedligt abonnement til 169 kr. (inkl. fragt og håndtering) hvor man hver måned modtager en boks fyldt med beautyrelateret produkter. Klik evt. HER og se/læs om den seneste boks.

Gaveæske

Der findes masser af forskellige former for gaveæsker, med alt hvad hjertet begære. Ved du ikke lige hvor du skal lede er the body shop f.eks. et super godt sted at starte – i hvert fald hvis din mor kan lide cremer til krop og ansigt og elsker at forkæle næsen i form af lækre dufte. Jeg kan personligt anbefale at finde en gaveæske fra kropsplejeserien fuji green tea. Det er min yndlingsserie, den dufter intet mindre end fantastisk.

Tag ud og spise

Du kunne også reservere et bor på en cafe, hvor de servere brunch på søndag, og inviter din mor ud og spise. Så er dagen i hvert fald startet godt ud. God og lækker mad i godt selskab.

Dette er kun et lille udvalg af bud på hvad du kan give din mor i mors dags gave. Fejre du mors dag og har du fundet den perfekte gave?

Relaterede indlæg