Mere end venner & For evigt // Boganmeldelse

mere end venner & for evigt

Jeg har fået sommerferie, og jeg har allerede hakket det første punkt på liste af; at få læst del to af denne duo færdig, og lavet en boganmeldelse af bøgerne, og her har vi resultatet:

  • Titel: Mere end venner
  • Serie: Del 1
  • Forfatter: Monica Murphy
  • Forlag: Flamingo
Bagsidetekst

Jordan Tuttle er skolens mest populære fyr. Han er perfekt. Og alligevel opfører han sig, som om han ikke vil have andre end… mig.

Det har været mit livs mest turbulente sommer.

Efter at jeg fandt min ekskæreste i seng med min bedste veninde, har jeg fået nye venner, et nyt arbejde og nye interesser.

Men der er en helt særlig fyr, der er interesseret i mig – og jeg forstår det ikke.

Jordan Tuttle kan få lige den, han vil have. Han er skolens mest populære fyr. Sexet, intelligent, rig og stjernequarterback.

På trods af mine bange anelser og min tvivl lader jeg ham komme tæt på mig. Sandsynligvis for tæt. Jeg opdager, at han ikke er så perfekt, når det kommer til stykket, men jeg er ved at falde for ham.

Jeg ved, at han en dag vil knuse mit hjerte.

Og at jeg vil lade ham gøre det.

Hvad synes jeg om Mere End Venner?

Bogen starter så brat, at jeg faktisk blev i tvivl om det var del 2, jeg ved et uheld var kommet til at starte på. Men nej den var god nok, Mere End Venner er den første bog. Da denne bog starter, har Amanda og Jordan faktisk set til hinanden i et par måneder. Amanda er den her “nobody” pige, mens Jordan er skolens mest eftertragtede og populære fyr.

‘Hvad tænker han på? Hader han mig, fordi jeg ikke vil have ham. Sikkert. Det oplever han nok ikke særlig tit. Han er typen, der får det, han peger på.’ – Amanda

Jeg kan meget godt lide Amanda, hun ved hvor hun står i det sociale hierarki, men samtidig er hun også strid over for Jordan, selvom det er for at beskytte sig selv. Jeg forstår faktisk ikke hvorfor han ikke bare opgiver hende, selvom han tydeligvis er syg efter hende. Amanda løsner dog stille og roligt op overfor Jordan, hvilket blandt andet bliver mødt med væmmelse fra især én populær cheerleader kælling; Lauren, Jordans ekskæreste.

‘Det er det bedste Jordan Tuttle-smil, jeg nogen siden har set.’ – Amanda

Amanda og Jordan er sammen om en engelskopgave, der går ud på at skrive en dagbog fra to “kendtes” synspunkt, og deres par har de fælles valgt som Romeo og Julie, hvilket gør at de skal skrive deres dybeste følelser “fra et andet menneske” og lade hinanden læse dem. Jeg synes faktisk at det er rigtig sødt, for selvom f.eks. Jordans dagbog rigtigt er Romeo, så spiller hans egne følelser til Amanda også ind i dagbogs beretning.

Bogen skifter engang imellem fortæller over til Jordan, f.eks. da han skal læse Amandas første dagbogsberetning fra Julie. Ellers er den primær skrevet fra Amandas synspunkt.

‘Det føles ikke, som om hun taler om Julie og hendes følelser for Romeo. Det føles, som om Mandy taler om sine følelser for mig.’ – Jordan
‘Jeg skrev det i går aftes, mens jeg tænkte på vores omfavnelse på parkeringspladsen. Jeg er vidst kommet til at lægge alle mine egne følelser i Romeos dagbog, og nu er jeg ikke sikker på, om jeg synes, hun skal læse det.’ – Jordan

Jeg kan virkelig godt lide Jordan, han er virkelig sød! Men han har nogle hemmeligheder, som han ikke vil stå ved overfor Amanda. Han er nogen gange vred og det er som om han ikke har noget familie. I hvert fald ikke noget han holder af, i modsætning til de tætte familiebånd der er i Amandas familie.

De regner begge to med at blive såret, før de overhovedet er begyndt at betragte sig selv som kærester. Jordan har længe været forelsker i Amanda og han er så absolut vild med hende. Det er frustrerende at læse at de begge er så usikre på den andens følelser, og at de begge regner med at det hele går i stykker, og at de begge vil ende med at blive såret… Og det er virkelig mange sidder, som bliver brugt på de her dumme tanker… Som bliver til virkelighed.

Mere End Venner er en smadder god og fængende bog, den var lige præcis hvad jeg havde brug for. Den fik mig til at huske hvorfor jeg elsker at læse, efter en længere læsepause siden Hot Mess. Mere End Venner har budt på smil, grin, længsel efter min egen kæreste og i enden også tåre.

Bogen er fængende fra start af og så er den skrevet i et let og flydende sprog, så man hurtigt kommer igennem bogen. Desuden er jeg godt tilfreds med bogens kapitellængder og at der er mindre afsnit inde i kapitlerne. På den måde kommer man ofte til et sted, hvor man f.eks. kan holde en lille tissepause.


S P O I L E R   A L A R T


  • Titel: For evigt
  • Serie: Del 2
  • Forfatter: Monica Murphy
  • Forlag: Flamingo
Bagsidetekst

Kold. Urørlig. Ufølsom.

Det er det, de siger om mig på skolen.

Der er kun én pige, der nogensinde ville kunne få mig til ar ændre mig, og det er Amanda Winters. Men jeg knuste hendes hjerte.

Så for at komme igennem high school prøver jeg at fokusere på at føre vores footballhold til finalen og komme ind på det college, jeg drømmer om. Og færdiggøre mit år som senior uden at flygte fra mine problemer.

Men jo længere til jeg tilbringer uden Amanda, jo mere savner jeg hende. Hendes smil. Hendes latter. De ting, hun sagde. Hvordan hun så på mig, som om jeg var den eneste person, der betød noget. Den måde, hun fik mig til at føle…

Hvorfor kan jeg ikke få det hele, inklusive pigen? Jeg er fast besluttet på at gøre det hele godt igen og vinde Amandas hjerte tilbage.

For evigt.

Hvad synes jeg om For Evigt?

For Evigt starter to uger efter Mere End Venner sluttede. Og jeg må indrømme at jeg mistede lidt for Amanda i denne bog, hun er simpelthen for nem og holder ikke fast i sine egne beslutninger, vi får at se hvor svag hun faktisk er. Det får hende også rodet ud i et trekantsdrama og modbydelige rygter. Men hun finder også ud af at rygter ikke er lige så slemt, som hvis det rent faktisk var sket, som det skete for en af hendes veninder.

‘“Du er lækker.” Ordene er ude, før jeg når at stoppe dem. Jeg slår den frie hånd for munden og føler mig som en idiot.’ – Amanda

Jordan er stadig meget hemmelighedsfuld. Amanda og Em er gået sammen om at finde ud af hvem han egentlig er, hvad er hans fortid og han historie. Hvad er det han holder hemmeligt. Det går dog ikke så godt, men heldigvis åbner Jordan selv op for Amanda. Alligevel giver hun Jordan ALT for mange chancer, selvom han er en skide sød fyr over for hende – for det meste i hvert fald.

Jeg synes ikke af For Evigt er lige så spændende og fangende som Mere End Venner var. Selvfølgelig får man opklaret en masse og man får en perfekt slutning, men jeg synes den er lidt flad desværre. De sidste 50-40 sider er rigtig gode, der er et omkring slutningen i historien, og så faldt der også en lille tåre.

Har du læst Mere End Venner og For Evigt?

Kærligst C.

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget bogen af forlaget og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Relaterede indlæg

2 kommentarer

  1. Jeg har læst dem, jeg fløj igennem dem begge, men kan godt forstå hvad du skriver om Amandas manglende rygrad 😛