Rens af huden med L’Oréal Paris Rare Flowers

rare flowers L'oreal Paris 1

Jeg kender mest til L’oréal i forbindelse med deres makeup. Deres skønne og absolut lækre makeup. Men de har længe, for ikke at sige tæt på altid, også haft hudpleje i deres sortiment. Men i hvert fald så har jeg altid haft det lidt svært med lige præcis makeupbrands der laver hudpleje. Jeg ved ikke hvorfor, men noget siger mig bare, at det ikke har samme gode kvalitet, som produkter fra decideret hudplejebrands.

Om ikke andet så har jeg fornyligt testet og skrevet om deres vidunderlige smooth sugars clearing scrub, som overraskede mig dejlig positivt. Så den mærkelige ide jeg altid har haft med hudpleje fra makeupbrands, er en ide jeg bør glemme og give produkterne en reel chance i stedet for. Derefter kan jeg bedømme de individuelle produkter ud fra oplevelsen, og ikke ud fra min fordom. Jeg har dog testet et par renseprodukter fra L’Oréal, som jeg vil fortælle om i dag, hvor jeg efterfølgende ikke føler den samme begejstring, som jeg gjorde med deres scrub. Ikke at sige at de er decideret dårlige, de er bare ikke mine typer, så om sige. Men nu har jeg prøvet dem, og så vil jeg sige at meget dyre hudplejebrands også kan lave hudplejeprodukter der ikke falder i min smag. Man er nød til at opleve produkterne på egen hud, før man kan have en reel holdning til dem!

L’Oréal Rare Flowers

Rare flowers er en renseserie udviklet af L’Oéal Paris, der især velegner sig til tør og sensitiv hud. Produkterne indeholder alle tre en kombination af nøje udvalgte ekstrakter fra rose og jasmin, der begge er kendt for deres beroligende egenskaber. Produkterne har alle en skøn og meget mild blomsterrig duft, som jeg synes er meget passende til serien.

Makeup Removal Cream

Man har vel altid en form for forventning til et produkt. Det havde jeg i hvert fald til hver af de tre produkter. Om ikke andet, så fandt jeg hurtigt ud af at denne makeup removal cream ikke var hvad jeg havde forventet, efter at have læst dens brugsanvisning på bagsiden. Den var faktisk en stor modsætning til mine forventninger.

Makeupfjerneren er for det første IKKE til øjnene, for det andet kan den bruges som rens af huden alene og sluttes af med en toner. Desuden skal den påføres på et fugtet ansigt og fjernes med vatrondeller. Det skal siges, at der går ret mange vatrondeller til sådan en omgang. Produktet fjerner makeuppen tilfredsstillende, men jeg ville ikke bruge den som rens af huden alene. Og så kan jeg tilføje at en micellar water er 100 gange nemmere at have med at gøre, og så har en micellar water samme virkning; fjerner makeup og renser huden OG så kan den bruges til øjenmakeup. Så nej, makeup removal cream er ikke rigtig blevet et hit hos mig.

rare flowers L'oreal Paris 2

Cleansing Milk

Heller ikke deres cleansing milk var som jeg forventede. Jeg tænkte at dette var en mere almindelig rens. Men nej. Denne her skal påføres ansigt og hals med en vatrondel, og ansigtet behøves ikke at være fugtet. På bagsiden er der ikke oplyst, om produktet skal skylles af huden efterfølgende? Men det gør jeg, selvom jeg har haft min tvivl. Rensemælken masseres ind i huden, så der er ikke så meget tilbage at vaske af igen. Jeg oplever at den fjerner min makeup, den renser huden og efterlader den blød, ren og smidig.

Purifying Toner

Her har vi til gengæld et produkt der lever op til forventningen om en helt almindelig toner! Den er en smugle tykkere end en almindelig toner, ellers er alt som det skal være for en standard toner. Måske I har gættet det, ellers så kan jeg fortælle at den er mild og UDEN alkohol, og virker derfor ikke udtørrende for huden. Den fjerner de sidste rester af snavs fra huden som de to ovenstående produkter ikke har fjernet. Og jeg oplever altså desværre ofte at der er en lille smule snavs af den ene eller anden form tilbage, når jeg har brugt en af Rare Flowers renseprodukterne.

Så alt i alt vil jeg side at dette ikke er en favorit trio. Der findes bedre alternativer til makeupfjernelse, hvor jeg selv klart ville fortrække en micellar water. Men der findes også bedre alternativer til rens af ansigtet. Jeg skal i hvert fald personligt bruge produkter, som renser huden mere dybdegående end disse kan præstere.

Bruger du nogle af L’Oréal Paris’ hudplejeprodukter?

Knus C.

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Relaterede indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *