2 x renseprodukter i hver sin form fra Ecooking

ecooking rensescrub 1

I dag vil jeg fortælle jer om to forskellige typer af renseprodukter fra Ecooking. Det er ikke den klassiske gelrens men i to andre former. Den ene er en Micellar Water, en type af produkt, som for mig er uundværlig, og det andet produkt er en rensescrub. Begge produkter har være på markedet i et lille års tid.

Det at rense huden er et af de vigtigste trin i hudplejerutinen. Både for at undgå tilstoppet porer og urenheder, men også for at de efterfølgende plejeprodukter kan virke optimalt, som de kun gør på en ren hud.

Ecooking Micellar Rensevand

En Micellar gør bare alting meget nemmere. Jeg bruger dem hver dag. Mange siger at en Micellar Water ikke kan erstatte en decideret ansigtsrens, og der er jeg også delvis enig. Men jeg bruger faktisk kun en Micellar til at rense min hud om morgenen, før min hudpleje. Det er nemt og det er hurtigt, og det fungerer fint for mig. Og så giver jeg min hud den store omgang rens om aftenen. Men jeg bruger samtidig også en Micellar til at fjerne dagens makeup med før jeg renser huden.

MEN nu var det Ecooking Micellar Rensevand som det skulle handle om! Ecookings hudpleje skal være nem, hurtig og effektiv. De arbejder hele tiden på at gøre hudplejerutinen lettere. Deres Micellar Rensevand renser huden på et øjeblik samtidig med at den giver fugt og pleje. Men den booster også hudens kollagen- og elastinproduktion. Det er en skånsom og mild rens, der kan anvendes af alle hudtyper, også sart og tør hud.

Den er parfumefri men har en duft af agurk, som kommer fra økologiks og naturlig agukeekstrakt, aleo vera og C-vitamin. C-vitamin har jeg også testet masser af i årets løb. C-vitamin får huden til at syne sundere, lysere og yngre. I forhold til duften, så er den mild og frisk og dufter bare af agurk. Men jeg er faktisk ikke så vild med den. Jeg kan ellers godt lide agurk, men der er noget over denne duft som bare ikke lige er mig.

Micellar Rensevand er udstyret med en pumpe så den kan sprayes direkte ud i ansigtet eller på en vatrondel. Jeg fortrækker sidstnævnte. Jeg oplever nemlig at den er alt for voldsom at spraye direkte ud i ansigtet. Men når det så er sagt så er det en super effektiv Micellar, den nemt og hurtigt fjerner dagens makeup.

Ecooking Rensescrub

ecooking rensescrub 2

En scrub er nogen jeg altid bruger efter at jeg har renset mit ansigt. Men Ecooking Rensescrub er en mild 2-i-1 rens, der rengør huden i dybden og blidt eksfoliere døde hudceller væk. Det er en rens, som kan anvendes dagligt, men som er ekstra effektiv for at gøre huden ren, glat og blød. Ved at skrubbe huden sættes der også gang i blodcirkulationen, som øger hudens egen regenerering og giver glød.

Rensescrubben er en grå masse med mange sorte korn. Den er god som ansigtsskrub, og den virker ikke udtørrende på huden. Huden efterlades blød og glat, samt mat på en ikke-tør måde. Skrubbekornene som er i rensescrubben, er naturlige lavasten. Mængden er nøje afstemt, for at den kan anvendes hver dag, både morgen og aften – ja den er god nok! Jeg synes at det lyder voldsomt at eksfoliere huden så meget, og selvom den er udviklet til at kunne anvendes så ofte, er det ikke noget jeg selv vil gøre. Foruden lavasten, så indeholder den også Olivin ekstrakt, der er rig på magnesium som stimulerer cellernes metaboliske aktivitet og hjælper på en kedelig og træt hud.

Ecookings Rensescrub er parfumefri, Allergy Certified, dermatologisk testet og vegansk.

Bruger du nogen af Ecookings produkter?

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Relaterede indlæg