Hvad er en god hudplejerutine?

hudplejerutine

Nogen af jer kender måske weheartit.com, som er en hjemmeside hvor man kan sidde og kigge billeder – siden henvender sig til det kvindelige køn og er primært girly girl billeder af alt muligt. En gang imellem ender jeg derinde og kigger billeder, det er afstressende og inspirerende og et fantastisk tidsfordriv. En dag fandt jeg ovenstående billede, der gennemgår hvad en hudplejerutine skal indeholde i 7 nemme trin. Og jeg synes faktisk, at det er nogle rigtig fornuftige trin.

Oversættelse i kursiv, mine kommentere i almindelig skrift.

  1. Vask ansigtet med varmt vand og en mild cleanser, dub ansigtet tørt.
  2. Anvend en toner og lad den tørre før næste trin – toner er gode for folk med fedtet hud. Men det kommer selvfølgelig an på, hvilken slags toner man bruger, man kan jo få tonere til alle hudtyper.
  3. Anvend eventuel medicinske cremer, som fx akne behandling. Jeg har selv brugt clindoxyl, og der stoppede min hudplejerutine her, da der ikke skulle yderligere produkter oven på cremen.
  4. Brug en øjencreme og/eller serum og lad det trænge ind.
  5. Brug en fugtgivende ansigtscreme, udtørre man sin hud ud, vil den producere mere olie. Olieret hud = urenheder.
  6. Anvend en solcreme, med minimum SPF 30. I lille Danmark er en SPF 15 nok, i sommermånederne kan man måske bruge en lidt højere solfaktor, men oftest er en på 15 nok, desuden kan man få almindelige dagcremer hvor der er ”indbygget” en solfaktor, fx har jeg en dagcreme fra The Body Shop fra Aleo serien med SPF 15, og man kan også få deres andre hudpleje serier med SPF 15 – så her kan trin 5 og 6 slås sammen.
  7. Brug en primer før du ligger makeup, for at få et flot finish og bedre hold på makeuppen.

Derudover giver billedet et par tips, som også er rigtig gode:

  • Skift dit hovedpudebetræk ugentligt, og brugt et nyt håndklæde til ansigtet hverdag, for at undgå forurening. Måske lidt overdrevet.
  • Håret producere olie, hænger det ned i hovedet, vil olien sætte sig på huden og tilstoppe porerne.
  • Undgå at komme parfume i ansigtet.
  • Brug en creme med aktive ingredienser, der hjælper med at reparere din hud. Det vigtigste er, at finde en ansigtscreme, der egner sig til lige præcis ens egen hudtype, og ens alder, da det er forskelligt hvad huden har behov for. Aktive ingredienser der kan reparere huden kan fx være vitamin A, C og E, Q 10, antioxidanter og hyaluronsyre.

Hvis du selv sidder inde med et godt hudplejetips, så giv endelig en kommentar med på vejen. ♥

Relaterede indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *