OPIs forårskollektion 2019 er med inspiration fra Tokyo

opi tokyo collektion spring 2019

En af de ting jeg elsker allermest ved at foråret er på vej, er at alle forårskollektionerne også så småt begynder at blive lanceret. Forår er bare en skøn tid og jeg synes ofte at foråret bringer årets bedste kollektioner fra diverse brands! OPI er selvfølgelig også kommet med en smuk kollektion til neglene, og denne med inspiration fra den livlige og trendsættende ny Tokyo. Jeg fornemmer en city-tendens hos OPI, forrige forårskollektion var med inspiration fra Lisbon og efterårskollektionen fra Peru.

OPI Tokyo kollektionen

Lakkernes farver i Tokyo kollektionen, fremkalder Tokyos energi og kreativitet med dens inspiration fra byens balance mellem rige traditioner og fashion-forward stil samt det meget moderne bybillede. Kollektionen indeholder 12 nye farver i Long-Wear Infinite Shine og GelColor linjerne.

De 12 farver dækker over støvede rosenuancer med toner af lavendel og lilla. Andre har fået sin inspiration fra naturen, lige fra de blomstrende haver til matcha grøn te på terrassen. Og så er der nogen lidt mere levende farver i lilla og blå nuancer, som har et metallisk spil, der fanger byens el energi og natteliv.

”Popfarver med et moderen twist”

opi tokyo collektion spring 2019 swatches

Lakkerne har som altid fået navne, som jeg i denne omgang synes er meget lange.

  • T80 // Rice Rice Baby er en smuk og cremede støvede rosa farve.
  • T81 // Another Ramen-tic Evening minder meget om T80 dog er denne en my friskere i farven.
  • T82 // Arigato from Tokyo er en blanding mellem lyserød og lilla.
  • T83 // Hurry-juku Get This Color! Jeg forstår godt navnet, dette er en smuk og varm lilla farve med et strejf af pink.
  • T84 // All Your Dreams in Vending Machines er endnu en meget smuk farve. Den har stort set samme farve som T83, men til gengæld har den et metallisk perlemorskær over sig, og det er bare så flot.
  • T85 // Samurai Breaks a Nail er en lilla farve med et let indhold af glimmer.
  • T86 // How Does Your Zen Garden Grow? Dette er en meget lys grøn pastelfarve. Smuk farve, men ikke min favorit på neglene.
  • T87 // I’m On a Sushi Roll er en meget flot og trendy nuance turkis.
  • T88 // Suzi-san Climbs Fuji-san minder meget om T87 blot en tand mere blå.
  • T89 // Tempurature is Rising! Dette er en koralfarve i noget der er tæt på at kunne kaldes for neon.
  • T90 // Kampai OPI! Er en støvet grålig blålig farve, meget elegant og stilren.
  • T91 // Chopstix and Stones er en smuk dybblå farve fyldt med hypnotiserende blåt og småt glitter.

Favoritterne er: T80, T81, T82, T83, T84, T85, T87 og T91 (en stor del af kollektionen). På nær T84, T85 og T91, er alle de andre lakker cremede og ensfarvede. Alle 12 lakker har en god dækkeevne med 2-3 lag lak.

Hvad synes du om OPIs Tokyo kollektion?

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Relaterede indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *