Goodiebox august 2020 // The I’m feeling myself Box

goodiebox august 2020

Efter min egen personlige mening, er august måneds Goodiebox en af de bedste længe. Jeg tænker også at de har noget af en opgave for sig, hvis menneskerne bag Goodiebox skal gøre alle lige glade hver måned. I denne måned er jeg i hvert fald alle vilde. Boksen er The I’m feeling myself Box som omfavner dig med en masse selvforkælelse til både ansigt, krop og fødder.

Goodiebox august 2020 indeholder:

Evoluderm: Smoothing Foot Scrub (full size). Det var lige hvad jeg havde brug for. Efter at have gået i sandaler hele sommeren, har jeg virkelig brug for at give mine fødder en kærlig omgang. Min hud under fødderne er tør på en måde jeg ikke har oplevet tidligere, så denne kan måske rette lidt op på det.

Masque Me Up: Hemp Sheet Mask (full size). Denne maske indeholder naturlige, fugtgivende og regenererende ingredienser fra Hempefrø. Hempefrøolie er kendt for sin naturlige regenererende og antiinflammatoriske effekt samtidig med at styrke huden. Masken dufter dejligt, dog ikke som jeg havde forventet, den er lidt parfumeret, hvor jeg havde troet at den ville dufte naturligt og botanisk. Den er meget våd og kold at få på, så hvis den anvendes om morgenen vågner man i hvert fald op! Når masken tages af, efterlader den meget serum på huden, som skal masseres grundigt, før alt er absorberet. Her kan man passende anvende den nye rulle.

Moshi Moshi Mind: Mind Roller (full size). Dette er helt klart boksens højdepunkt. Jeg har meget længe gerne ville prøve sådan en jaderulle, men jeg har bare aldrig fået købt en. Så nu skal den testes.

Rituals: The Ritual Of Ayurveda Nurruring Shower Oil. En af mine yndlingsserier fra Rituals og så tror jeg faktisk aldrig at jeg har prøvet denne Shower Oil før. Den har dog ikke helt samme effekt på huden, som så mange andre Shower Oils, men den er nem at fordele ud på huden og giver super dejlig duft på kroppen og i badeværelset.

Seraphine Botanicals: Sugar + Lemon Moisturizing Lip Scrub (full size). Jeg er vild med indpakningen på denne Lip Scrub, den er simpelthen så fin. Inden i den lille cylinder, gemmer sig en lille tube med skønt duftende scrub. Det er en tyk gul gel med effektive skrubbekorn (sukker), der fjerner døde hudceller og plejer læberne. Den er så lækker.

August måneds Goodiebox indeholder fem produkter, hvoraf fire af dem full size, og har en samlet værdi af ca. 659 kr. Kunne du også tænke dig at blive forkælet af Goodiebox hver måned, så kan du nemt tilmelde dig HER. Det koster 169 kr. om måneden og er inkl. fragt og håndtering. Og så er abonnementet selvfølgelig uden binding. Vil du nå at have denne måneds boks med, skal du være hurtig på tasterne, da boksene har det med at blive udsolgt.

Hvad var der i din boks? Hvad synes du om månedens Goodiebox?

Knus Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget boksen til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Relaterede indlæg

1 kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *