Get your glow on – peel off mask

get your glow on peel off maske formula 10.0.6

Get your glow on er en opfriskende peel off maske med papaya og citrus. Masken er af mærket formula 10.0.6 og den første ansigtsmaske fra mærket, som jeg har prøvet. Peel off masken skulle fjerne urenheder, rense porerne i dybden, eksfoliere huden og give en lys og sund glød. Den er især velegnet til træt og trist hud, da den revitalisere og forøger hudens udstråling.

Mig og peel off masker

Generelt er jeg ikke så meget til peel off masker, da jeg ikke rigtig syntes, at jeg får noget ud af at bruge dem. Jeg er i hvert fald endnu ikke stødt på en peel off maske, som har givet nogen effekt på min hud. Jeg syntes generelt, at peel off masker er meget besværlige og så har de en ikke særlig tiltrækkende konsistens.

Anmeldelse af get your glow on

Først vil jeg lige poientere dens duft. Det er virkelig utroligt så godt formula 10.0.6’s produkter dufter – også masken her har en skøn, sød og frisk duft der minder om barndom.

Get your glow on masken skal påføres i små bidder, du kan ikke bare tage en stor klat ud i håndfladen, og så massere den ud i ansigtet. Jeg har bedst erfaringer med at tage en lille klat af gangen, og så arbejde mig gennem hele ansigtet. Masken er meget tyk og klistret og det kan til start virke lettere uoverskueligt.

Det anbefales, at masken skal sidde i 10-15 minutter, før den er tør. Jeg lader den altid sidde i 20-25 minutter, før synes jeg ikke den er klar til at tages af. OBS: Det skal måske lige nævnes, at get ypur glow on ikke er ment som en der trækker hudorme ud.

Efterfølgende er huden stram, blød, glat og lidt gummiagtig og er på ingen måde udtørrende.

Alt i alt: Get your glow on er heller ikke peel off masken, der får mig til at ændre mening om peel off masker. Jeg får bare ikke så meget ud af at bruge den. MEN jeg vil sige at det heller ikke er den værste peel off maske jeg har prøvet.

Relaterede indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *