Den meget blå Cold Plunge Pore Mask fra Ole Henriksen

ole henriksen cold plunge pore mask

Jeg har efterhånden prøvet et par af balance produkterne fra Ole Henriksen, da Goodiebox har været så elskværdig at præsentere mig for produkterne. Balance serien er velegnet til dig, og mig, med olieret og uren hud. Jeg har nu prøvet den meget blå dybderensende maske; Cold plunge Pore Mask, der blandt andet forhandles hos billigvoks. Masken er som sagt dybderensende og renser porerne, den skulle give et koldt gys, køle, afgifte og dermed kontrollerer hudens produktion af talg. Jeg oplever dog ikke nogen form for koldt gys, når jeg bruger masken. Det eneste kolde gys kommer i forbindelse med at vakse masken af i koldt vand. Jeg havde forventet at selve masken ville være meget kold at få på, men selve maskens temperatur er kun en anelse koldere end andre almindelige lermasker.

Masken er beriget med ekstrakt fra dueurt og fjeldskær, som lindre huden, forfiner porerne og giver et naturligt og mat finish. Masken indeholder desuden også AHA og BHA, som forbedre hudens struktur for at opnå den her friske og såkaldte ”Ole Glow”. Og det kan vi lide!

Olieret hud

Som du nok allerede ved, hvis du har læst med her på bloggen et stykke tid, så døjer jeg meget meget olieret hud. Og jeg synes bare ikke at jeg kan komme det til livs, og opnå en pæn og almindelig hud, der ikke skinner som jeg ved ikke hvad. Derfor er jeg altid meget spændt på at prøve produkter, som lover en mat hud.

Hej Smølfine!

44441996_2454990447861379_5931900678216613888_n

Jeg synes at Cold Plunge Pore Masken er SÅ smuk! Det blå ler er så intens og kraftig i farven.

Anvendelse

Cold Plunge Pore Masken skal påføres ansigtet i et jævnt lag. Den indeholder ler, så man skal lade masken sidde og virke, indtil den begynder at slå revner. Derefter skal man massere masken godt ind i huden med koldt vand på hænderne. Masken transformeres nemlig om til skum, som fjerner overflødige olier og urenheder. Til sidst skal man skylle grundigt efter med koldt vand, hvilket godt kan blive en udfordring. Den blå maske er nemlig ikke helt nem at fjerne.

TIP: brug evt. en vaskeklud.

Maskens effekt

Som jeg også skrev tidligere, så oplever jeg ikke rigtig det her kolde gys, som jeg havde forventet. Til gengæld så efterlades huden afkølet. En effekt som faktisk holder et godt stykke tid efter masken er fjernet. Huden er efterfølgende opfrisket og glat. Porerne er rene og sammentrukket og så får huden en naturlig mat udstråling. Det matte forsvinder dog efterfølgende når huden cremes ind. Men masken skulle kunne kontrollere olieproduktionen i op til 8 timer, hvilket gør masken ideel til brug om morgenen, hvis man da har tiden til at maske om morgenen.

Cold Plunge Pore Mask er en opfriskende og behagelig maske, med en frisk duft af mint.

44380804_175047586738029_7269524446774296576_n

Har du prøvet den flotte blå maske fra Ole Henriksen?

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produktet til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Relaterede indlæg