Caudalie rens og toner – første step i en god hudplejerutine

caudalie rens og toner

En god hudplejerutine består af flere elementer, men som base er det en god ting altid at starte med, at rense huden. Og når huden er renset skal porerne lukkes igen, for at mindste at der sætter sig snavs i dem, som senere kan føre til urenheder. Dette kan gøres med en toner. Jeg har testet to produkter fra Caudalie, et fransk hudplejebrand der levere naturlige luksus hudplejeprodukter. Som en lille smuk ting, så donere Caudalie årligt 1 % af deres omsætning til organisationer, der arbejder med økologi, miljøbeskyttelse og velgørenhed. De to produkter jeg har testet i denne omgang, er deres Purifying Gel Cleanser og Moisturizing Toner.

Purifying Gel Cleanser

Denne ansigtsrens renser huden og reducerer urenheder, samtidig med at den sammentrækker porerne og reducerer overskydende talg på hudens overflade. Det er en gel-til-skum formulering, der skulle virke ikke-udtørrende, og så er den formuleret med salicylsyre (BHA), rødme-reducerende druevand og økologisk rosenvand for en flot glød efter afrensning. Rensen er en tynd gel med en lidt kraftigere duft, om end en skøn og opfriskende duft. Rensen skummer stort set ikke op, den er nem at massere ud på huden og at skylle af igen. Efterfølgende er mit ansigt rent og selvom rensen ikke skulle virke udtørrende, så oplever jeg at den virker en smule tør og “fedtfri”.

Moisturizing Toner

Toneren har en noget mildere duft, end rensen har, og så passer den til alle hudtyper og er dermatologisk testet. Den er udstyret med en pumpe, hvor ét pump toner på en vatrondel er en passende mængde til hele ansigtet. Som sådan komplimentere denne toner rensen rigtig godt, i og med at rensen tørre huden lidt ud, så tilføre denne lidt blødgørende pleje, dog kan resten af en hudplejerutine (serum, creme) dog ikke undværes. Det er en OK toner, men ikke den bedst jeg har prøvet.

Kender du Caudalie? Bruger du nogle af deres produkter? Du finder blandt andet produkterne HER *.

Knus Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Indeholder et eller flere affiliate links, markeret med *.

Continue Reading

Yves Rocher Go Green neglelak

yves rocher go green 1

Go Green er den første biobaserede og veganske neglelakkollektion fra Yves Rocher og kommer i 32 farver. Go Green neglelakkerne er med opløsningsmiddel af naturlig oprindelse, giver smukke negle samtidig med at de passer på miljøet. For at sikre maksimal farve og glans, samt at minimere belastningen på miljøet, indeholder formlen ingredienser, der har oprindelse i vegetabilsk biomasse, som roe, sukkerrør og træ. Andre ingredienser som kokosolie og bambusekstrakt sikre pleje, glans og holdbarhed. Formlen resulterer i samme holdbarhed, dækning og glans som en almindelig neglelak. Resultatet er flotte blanke og glatte negle, med intense rige farver.

Neglelakkerne er meget tynde i deres konsistens, men super nem at applikere og nem at fordele jævnt på hele neglen. De dækker også godt, to lag giver en perfekt fuld dækning. En anden veldig god og imponerende ting ved Go Green lakkerne er, hvor ekstremt hurtigt de tørre!

yves rocher go green 2

Blandt de 32 farver er der både ensfarvede farver og nogen med lidt shimmer i. For bedst resultat start med en basecoat og afslut med en topcoat, du kan passende anvende dem fra Go Green kollektionen.

Hvilken farve har du på neglene?

Knus Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Lækre nyheder fra Evolve Organic Beauty

evolve hudpleje 1

Disse fem produkter er ikke de første, som jeg prøver fra brandet Evolve Organic Beauty. Alle de produkter jeg har prøvet, har jeg været super glad for. Hvilket også gør, at Evolve er et favorit brand herfra. Jeg er derfor også altid spændt på at teste nyheder fra brandet. I dag vil jeg fortælle jer om fem af deres nye produkter. Hvoraf jeg faktisk har testet det ene af dem i en ældre udgave.

Radiant Glow Mask (ny formel)

Formlen på den mest velduftende maske, er opdateret. Jeg har testet den forrige udgave, som du kan læse HER. Forskellen på de to masker er, at den forrige var med råt kakaopulver og kokosnød, hvor den nye er med råt kakaopulver og blåbær. Foruden det lille skift i ingrediens, så er formelen også blevet 5% mere organisk, så Radiant Glow Mask nu er 100% naturlig og 86% organisk. Derudover indeholder masken også stadig ler, som revitaliserer og renser huden. Duften er der ikke forskel på, den har stadig den lækreste duft, der får den søde tand, til at løbe i vand. Jeg sagde til min kæreste, at han skulle dufte til den, og han spurgte om det var chokoladekage. Vaniljeolie medvirker også til at give masken dens skønne duft.

evolve hudpleje 2

Masken er dejlig at have på, den er dog ret sej i det, når den skal fordeles ud i ansigtet. Jeg synes faktisk at den er ret svær at fordele jævnt ud på huden. Når masken skal skylles af igen, efter 5 minutter, virker maskens blåbærpartikler eksfolierende på huden, som er både mild og effektiv. Desuden forvandler dens konsistens sig til en mælkehvidlignende væske. Det der sker i denne proces er, at naturlige sukkerekstrakter ved kontakt med vand, omdannes til denne hvide tynde lotion, der let skylles af og efterlader huden glat, fugtet og beroliget.

Liquid Radiance Glycolic Toner

Dette er en flydende eksfoliator til huden, og kan anvendes af alle hudtyper, og så er den 100% naturlig. Den indeholder AHA i form af glykolsyre fra sukkerrør, æblesyre fra æbler og citronsyre fra citrusfrugter og BHA af salicylsyre fra pilebark. Vil du vide mere om AHA og BHA kan du læse DETTE indlæg. Toneren booster hudens udstråling, rense porerne for urenheder og tilføre samtidig fugt. Som sådan er det meget behagelig at anvende, den kan ikke mærkes så meget på huden. Områder med sår, en revne eller en nylig klemt bums, altså steder hvor huden er ødelagt, kan det godt svige en lille smule, men ikke nær så meget, som når man bruger sprit på hænderne og der er et sår. Efterfølgende føler jeg at huden er strammet op. Toneren har en duft der minder mig om et madkrydderi, hvilket jeg ikke ved hvor vild jeg er med. Efterfølgende skal huden plejes med serum og ansigtscreme, som vanligt.

360 Eye And Lip Contour

Dette er en let og vandig creme til øjenomgivelserne, samt til huden omkring læberne. Dens dosering er helt perfekt. I serien sammen med 360 Eye And Lip Contour, fås der også et serum og en ansigtscreme, som jeg tidligere har testet, læs med HER, der passende kan anvendes sammen med øjencremen. Umiddelbart føler jeg mig lidt fjollede, når jeg bruger cremen rundt om læberne. Det er meget uvant for mig. Og når jeg desuden kommer både serum og creme på området også, føler jeg mig lidt fjollede. Men det er en vanesag at pleje dette område også.

Climate Veil Tinted Light/Medium SPF 20

evolve hudpleje 3

Jeg ved ikke om I kan fornemme det på billedet herover, men i hvert fald så skiller cremen lidt. Det er dog ikke noget der har nogen betydning, når den masseres ud i ansigtet. Jeg er vild med denne type af makeupprodukt/ansigtscreme. Det er en type af produkt, som jeg bruger rigtig meget af igennem foråret og sommeren. Lidt farve og solfaktor i et og samme produkt. Huden forfines med en let dækkende farve, plejes og beskyttes mod solens skadelige stråler. Desuden bruger jeg generelt ikke så meget makeup i disse sæsoner.

Daily Defence Moisture Mist

En fugtgivende ansigtsmist, med en skøn duft af blomster. Den sprayer en smule voldsomt, men bruges den efter at huden er renset, kan misten passende lige masseres ind i huden, så trænger den nemlig hurtigt ind. Jeg kan bedst lidt at bruge den på ren hud, da den netop er så voldsom. Men den kan også anvendes oven på makeuppen og i løbet af dagen. Misten øger hudens evne til at optage fugt, så huden bliver mere gennemfugtet samtidig med at den plejer huden. De aktive ingredienser, der blandt andet består af peptider fra afrikansk moringa, beskytter og beroliger huden. Defence Moisture Mist beskytter cellerne i huden for forurenende stoffer og transporterer snavs væk fra huden.

Kender du Evolve Organic Beauty?

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Bondi Sands – bestseller selvbrunerbrand er kommet til Danmark

bondi sands 1

Bondi Sands, det bedst sælgende selvbrunerbrand i Australien, New Zealand og Storbritannien, er kommet til Danmark og forhandles hos Matas og på matas.dk. Bondi Sands tilbyder produkter af salonkvalitet i et bredt udvalg, der passer til alle hudtoner. Med selvbrunerprodukterne fra Bondi Sands opnås en ensartet, naturlig og gylden farve, og så indeholder de fugtende pleje, som er med til at sikre et holdbart resultat. Brandet er inspireret af den ikoniske strand Bondi Beach i Australien, og et ønske om at gøre den ultimative, smukkeste farve tilgængelig for alle.

Generelle gode tips til selvbruner
  • Eksfolier huden og sørg for at der ikke er tørre områder på huden inden brug af selvbruner.
  • Fjern helst hår dagen før. Hvis det gøres samme dag, så afslut badet af med koldt vand for at lukke porerne før selvbruner.
  • Hvis du anvender foams, der skal sidde på huden for derefter at skylles af. Så skal du være opmærksom på, at en anelse afsmitning kan forekomme under processen. SÅ lad vær med at tage det fineste hvide undertøj eller andet hvidt/lyst tøj på før efter badet.
  • Du kan altid blande lidt selvbruner i din vanlige plejecreme til ansigtet, hvis du blot vil have en lille grad af farve.
Liquid Gold Self Tanning Dry Oil

Liquid Gold er en selvbruner tørolie og min personlige favorit. Den dufter dejligt af kokos, den er nem at fordele ud på kroppen, dog giver den stort set inden farve nu og her, så det er med at krydse fingre for et jævnt resultat, der viser sig efter et par timer. Selvbruner tørolien tørre utrolig hurtigt ind på huden, så man sagtens kan have tøj på efterfølgende. Og resultatet er GODT! Jeg er meget overrasket over det. Jeg er ikke selv den store forbruger af selvbrunere, så derfor er mine resultater heller ikke altid lige gode, men det her er virkelig godt.

Resultatet er flot og jævnt og det giver en ekstra glød, uden at farven bliver for mørk, men er naturlig at se på. Ved at give huden et ekstra lag opnås en lidt dybere farve, men stadig super flot. Det eneste sted jeg har kikset, har været på tæerne på den ene fod én gang, men det var selvforskyldt! Den flotte brune kulør holder i ca. en uge, hvorefter den normale blege hud vender tilbage, hvis kuløren ikke holdes ved lige.

Den indeholder fugtgivendeplejende fra arganolie for et holdbart resultat. Tørolien skal ikke vaskes af og er derfor perfekt, når det skal gå hurtigt. Ønskes en dybere tan påføres olien igen efter 30 minutter.

Self Tanning Foam 1 Hour Express

Denne skum kommer ud ligesom en hårmousse og så dufter den henad pinacolada. Også denne indeholder plejende arganolie. Skummen er mørk, så man kan se hvad man laver, men meget af farven vaskes af igen, når man efterfølgende skyller huden. Skummen skal sidde i 1-6 timer før den skylles af. Inden skummen skylles af, fremhæver den alle pore som umiddelbart godt kan virke afskærmende, men dette, samt småfejl der kan være ved f.eks albuerne, forsvinder når kroppen skylles efterfølgende.

Første gang lod jeg skummen sidde i 2-3 timer, før jeg gik i bad, hvor resultatet var at der næsten ikke var nogen farve tilbage. Skummen skal altså sidde i noget længere tid. Resultatet er en meget let tint.

Self Tanning Foam Dark

Denne lette og luftige mousse har samme skønne kokosduft som tørolieolien, men så indeholder den også aleo vera. Moussen giver farve med det samme den påføres, og udvikler sig over et par timer. Moussen skal vaskes af efter 1-6 timer. Kroppen skal selvfølgelig ikke vaskes med scrub, blot skylles, og så skal kroppen dubbes tør efterfølgende. Indtil moussen skylles af smitter den også af på tøj og toiletbrættet. Efter at have været i bad, forsvinder meget af farven igen. Den tilbageværende farve holder i en god uges tid. Jeg synes farven der er tilbage, sidder pænt og er jævnt fordelt. Jeg synes at dark udgaven har en let rødlig nuance over sig.

Self Tanning Foam fås i 3 nuancer: Light, Dark og Ultra Dark.

bondi sands 2

Liquid Gold Self Tanning Dry Oil // Self Tanning Foam 1 Hour Express // Self Tanning Foam Dark

De to mousser er nemme nok at fordele ud på kroppen, men olien er altså lige det nemmere, og så er der den fordel, at olien heller ikke skal skylles af igen. Som nybegynder er det også olien jeg vil give den største anbefaling. Jeg kan godt forstå at Bondi Sands er et bestseller selvbrunerbrand! Det er virkelig godt, og resultaterne af produkterne ligeså.

Kender du Bondi Sands?

Knus Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading