En fantastisk mascara fra Sandstone Scandinavia

sandstone mascara intense 1

Det er gennem det fantastiske Goodiebox koncept, at jeg har testet Sandstone Mascara Intense, som jeg er blevet virkelig glad for. Det skal lige siges, at jeg har været medlem af Goodiebox siden december 2014 og blandt alle de mascaraer jeg har modtaget derigennem, har langt størstedelen ikke været noget for mine vipper og jeg. Men denne er absolut fantastisk og er meget hurtigt blevet et hit.

Sandstone Scandinavia er ikke et brand jeg har stiftet bekendtskab med før. Jeg har hørt lidt om det, men det er også det. Men nej hvor er jeg glad for at blive præsenteret for brandet. Det er helt klart et af den slags, som jeg har lyst til at prøve flere produkter fra. Sandstone startede sin historie i 2015 af en far til tre teenagedøtre, med en mission om at udvikle en komplet hudvenlig makeupserie uden parfume, skadelige allergener og med hudvenlige konserveringsmidler for at mindske risikoen for at udvikle allergi. Rene produkter fa høj kvalitet – ja tak. Og så er priserne også i orden. Denne mascara koster f.eks. ikke mere end 149 kr.

Imponerende holdbarhed

sandstone mascara intense 2

Sandstone Mascara Intense er en vegansk mascara, som indeholder vitamin A, C og E og så er den fri for parfume og parabener. Mascaraen er også velegnet til kontaktlinsebrugere. Dens smalle applikator giver en god separation af vipperne, så det ligner at der er flere end der egentlig er. Den lægger sig rigtig flot på vipperne, uden at efterlade nogle klumper. Faktisk vil jeg sige, at den får mine vipper til at se friske ud. Desuden oplever jeg at den løfter mine vipper, og får dem til at syne længere og giver et flot og langtidsholdbart resultat. Dens formel får mascaraen til at holde på vippernes form i op til 12 timer. Og det er et punkt som jeg især er imponeret over. Mine vipper har samme flotte længde og buk når jeg kommer hjem om eftermiddagen, som de har når jeg tager hjemmefra om morgenen.

Hvis du ikke allerede har fornemmet det, så er jeg rigtig glad for at have prøvet denne vidunderlige mascara. Jeg havde nok aldrig selv købt den, for ærlig talt så tæller det ydre også når jeg køber makeup. Og den er altså lidt kedelig at se på. Men den er helt klart en ny favorit på hylden.

Har du prøvet Sandstone Scandinavia Mascara Intense?

Knus Charlotte
Continue Reading

Ny allergi-certificeret Repair Balm fra Nilens Jord

Nilens jord repair balm 1

Nilens jord repair balm 2

Nilens Jord er et skønt dansk brand, der både laver kosmetik og hudpleje. Jeg har prøvet og er glad for flere af deres makeupprodukter. Jeg mindes ikke at jeg har prøvet noget af deres hudpleje, men det kommer nok en dag. I dag skal det handle om en nyhed fra Nilens Jord; en reparerende salve, der kan anvendes til alle de steder, som har behov for lidt ekstra pleje og fugt, som læber og neglebånd. Salven hedder Repair Balm.

Du indtager 4 læbestifter om året gennem munden

Og det vil jeg gerne lige uddybe. Ifølge Forbrugerrådet Tænk Kemi anslår EU’s videnskabelige komité, at man ved dagligt brug af læbeprodukter, som læbepomade og læbestift, kan komme til at indtage hele fire styks om året gennem munden!?! Er det ikke vildt?! Jeg var slet ikke klar over at det var så meget!

Men i hvert fald, hvis jeg skal kæde det tilbage til den nye Repair Balm, så kan du være helt tryk ved at bruge den. Ingredienserne er blevet gennemgået af en toksikolog som har foretaget en risikovurdering, for risiko for udvikling af allergi. Nilens Jord Repair Balm er allergi-certificeret af AllergyCertified, hvilket betyder at produktet med god samvittighed kan anvendes til blandt andet læberne, hvor noget af produktet med stor sandsynlighed vil blive indtaget.

Nilens jord repair balm 3

Nilens Jord Repair Balm indeholder sheabutter og mandelolie, der blødgør, tilfører fugt og smidighed samt forstærker hudens elasticitet. Derudover indeholder den ikke parfume. Den er dejlig og behagelig at bruge på læberne og så er den på ingen måder klistret at have på. Salven giver et sundt læbelook uden at skinne unaturligt meget.

Lipgloss i farven nude

Nilens jord repair balm 4

Foruden den plejende Reapir Balm som kan gøre læberne lækre, så har jeg også testet Nilens Jords lipgloss i farven nude. Denne serie af non-sticky lipgloss er også allergi-certificeret, skulle tilføre farve og virke fugtgivende. Jeg er ikke så god til lipgloss, da jeg simpelthen ikke bryder mig om det klistrer som oftest medfølger. Dog synes jeg at det er flot med lipgloss på læberne. Derfor har denne gloss overrasket mig, fordi jeg ikke kan mærke, at det er en lipgloss der sidder på mine læber. Den klistrer ikke, dog synes jeg heller ikke at den har samme niveau af shine og gloss, som jeg forbinder med en lipgloss. Resultatet er en pæn diskret nude farve og læber med en sund og velplejet udstråling. Helt perfekt til hverdagsmakeuppen.

Nilens jord repair balm 5

Repair Balm & Lipgloss i farven nude
Vind et sæt Nilens Jord Repair Balm & Lipgloss i farven nude til dig selv!

Jeg har fået mulighed for at forkæle en af jer med et sæt magen til mit. For at deltage i konkurrencen om dette sæt fra Nilens Jord, skal du blot smide en kommentar til dette indlæg herunder. Husk at oplyse din rigtige e-mail adresse, så jeg kan få fat på dig, hvis du skulle være den heldige vinder. Forøg dine vinderchancer, ved også at deltage på facebook og instagram. Jeg finder en vinder ud fra samtlige deltagere på søndag den 16. juni 2019.

KONKURRENCEN ER SLUT og vinderen er fundet og kontaktet. Stort tillykke til @gittejensen_ der har deltaget på Instagram.

Nilens jord repair balm 6

Kender du Nilens Jord?

Kærligst Charlotte

Indlægget og konkurrencen er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Lidt mere kærlighed til Carmex

cherry lip balm

Dette er langt fra mit første blogindlæg omhandlende Carmex, trods at deres sortiment er lettere begrænsede. Og alligevel har de formåede at overraske mig, af flere omgange. Første gang jeg blev præsenterede for Carmex, var tilbage i december måned 2014, da jeg dengang modtog min første Goodiebox, hvori der lå en original Carmex lip balm. Siden da har jeg ikke tal på hvor mange balms jeg har opbrugt. Jeg bruger den stort set hver eneste aften, inden jeg går i seng. Generelt bruger jeg rigtig meget læbepleje. Jeg kan simpelthen ikke fungere unde, og Carmex er simpelthen bare et vidunderligt brand til formålet.

Classic Carmex moisturising lip balm som stift

Jeg havde faktisk søgt efter den originale lip balm som stift, da krukken godt kan være uhygiejnisk, men det er først nu lykkedes mig. Jeg fandt ellers en i en lime udgave og senere nogen vildt lækre fugt stifter der dufter fuldstændig fantastisk. Det sørgelige af det hele er så bare, at jeg nu ikke kan finde den originale stift mere… Så jeg må holde mig kørende på den jeg har nu, og derefter nøjes med andre læbepomader, indtil jeg igen finder Carmex’ originale som stift. Og til den tid køber jeg et helt lager!

En anden lækkerhed…

… Er deres cherry lip balm! Hold da op den er lækker. Jeg elsker krisebær, jeg kan spise så mange at jeg får dårlig mave, men de smager simpelthen så godt. Til gengæld kan jeg ikke lide den syntetiske duft af kirsebær, kirsebærslik eller parfume. Jeg synes ikke at der er sammenligning mellem slik og duft af kirsebær og smagen af en reel kirsebær. Jeg synes heller ikke at Carmex’ cherry lip balm har den her kunstige syntetiske kirsebærduft. Den dufter friskt og frugtigt. Først hvis jeg snuser rigtig langt ind gennem næsen, kan jeg fornemme den lidt skrappe og syrlige kirsebærduft. En smule syntetisk, men ikke så meget at jeg ikke kan lide den. Desuden har den jo stadig de skønne fordele som den originale lip balm har.

Jeg er fan!

Hvilke læbeplejeprodukt er du tilhænger af?

Kærligst C.
Continue Reading

Tromborg har virkelig skuffet denne gang

Tromborg mineral rich powder

Tromborg er et dansk luksusbrand. Et brand som jeg ikke har prøvet ret meget fra, men de få produkter jeg har prøvet derfra har været skønne. I en af de tidligere Goodiebox Crush bokse fik jeg deres mineral rich powder, hvilke jeg synes var rigtig fedt, da jeg gerne vil lære det danske brand bedre at kende!

Pudderet er transparent, og fremstillet af majs- og risstivelse. Det siges at skulle være et vægtlæst pudder, som skulle lægge sig på huden med et mat og friskt finish, der holder hele dagen. Og så skulle det ikke ligge sig i rynker eller hudfolder og heller ikke fæstne de små hår i ansigtet. Alt dette synes jeg sådan set også passer udmærket.

Pudderen fungerer ikke for mig

Men den fungerer overhovedet ikke for mig i praksis. Jeg synes at den giver et grimt resultat. Den sætter sig i små plamager/klumper i mine porer, og det er bare ikke særlig pænt. Jeg var inde på nettet for at skulle finde den. Blandt andet for at se hvad den lå til prismæssigt, men det er faktisk sådan at den er udgået. Om det er fordi den ikke er så god, eller hvad grunden for det ligger ved jeg ikke. Men det er fint, for så er der ingen der får købt den og bliver skuffet. Jeg er i hvert fald dybt skuffet over den.

Kender du Tromborg og bruger nogle af deres produkter? Måske du har modtaget samme Crush boks og har prøvet deres mineral rich powder selv?

Knus Charlotte
Continue Reading