Dette er langt fra mit første blogindlæg omhandlende Carmex, trods at deres sortiment er lettere begrænsede. Og alligevel har de formåede at overraske mig, af flere omgange. Første gang jeg blev præsenterede for Carmex, var tilbage i december måned 2014, da jeg dengang modtog min første Goodiebox, hvori der lå en original Carmex lip balm. Siden da har jeg ikke tal på hvor mange balms jeg har opbrugt. Jeg bruger den stort set hver eneste aften, inden jeg går i seng. Generelt bruger jeg rigtig meget læbepleje. Jeg kan simpelthen ikke fungere unde, og Carmex er simpelthen bare et vidunderligt brand til formålet.
Classic Carmex moisturising lip balm som stift
Jeg havde faktisk søgt efter den originale lip balm som stift, da krukken godt kan være uhygiejnisk, men det er først nu lykkedes mig. Jeg fandt ellers en i en lime udgave og senere nogen vildt lækre fugt stifter der dufter fuldstændig fantastisk. Det sørgelige af det hele er så bare, at jeg nu ikke kan finde den originale stift mere… Så jeg må holde mig kørende på den jeg har nu, og derefter nøjes med andre læbepomader, indtil jeg igen finder Carmex’ originale som stift. Og til den tid køber jeg et helt lager!
En anden lækkerhed…
… Er deres cherry lip balm! Hold da op den er lækker. Jeg elsker krisebær, jeg kan spise så mange at jeg får dårlig mave, men de smager simpelthen så godt. Til gengæld kan jeg ikke lide den syntetiske duft af kirsebær, kirsebærslik eller parfume. Jeg synes ikke at der er sammenligning mellem slik og duft af kirsebær og smagen af en reel kirsebær. Jeg synes heller ikke at Carmex’ cherry lip balm har den her kunstige syntetiske kirsebærduft. Den dufter friskt og frugtigt. Først hvis jeg snuser rigtig langt ind gennem næsen, kan jeg fornemme den lidt skrappe og syrlige kirsebærduft. En smule syntetisk, men ikke så meget at jeg ikke kan lide den. Desuden har den jo stadig de skønne fordele som den originale lip balm har.
Jeg er fan!
Hvilke læbeplejeprodukt er du tilhænger af?