Læbepomade afhængig? Ja det er jeg vel, jeg bruger i hvert fald altid læbepomade. Jeg har også fundet frem til mine favoritter og blandt dem ligger Carmex ret højt på listen. Jeg har i rigtig lang tid brugt Classic lip balm hver aften inden sengetid, da jeg synes den plejer og blødgør mine læber virkelig godt. Lip balmen er i en lille krukke, dette synes jeg er ret upraktisk, da man skal bruge fingrene, og på den måde bliver blamen også hurtigt beskidt og har man lange negle fungere det bare ikke rigtigt – hvilket er rigtig ærgerligt for jeg elsker lip balmen. Det der kendetegner Carmex synes jeg er den plejende evne samt duften, den er ret skrap og karakteristisk, men jeg elsker den.
Jeg har altid ønsket mig at kunne få lip balmen som en stift i stedet for, så da jeg fandt Carmex moisturising lip balm lime twist som stift blev jeg ellevilde, den er præcis lige så lækker som den originale, den har stadig den karakteristiske duft – med et lille twist af lime, som bare gør den endnu mere frisk. Desuden er der tilsat en solfaktor 15 i lip balmen, hvilket også er et stort plus! Jeg fandt den i Normal, jeg kan ikke helt huske hvad jeg gav for den, lidt over 20 kr. tror jeg? Men allerede nu fortryder jeg, at jeg ikke købte et par stykker, for hvem ved hvor lang tid de er i butikkerne?
Hvad er din Carmex favorit?
Husk at du stadig kan nå at få 15 % rabat på dit køb hos ditur.dk – se mere under ”eksklusive rabatkoder” ude til højre (mobilversion i bunden), men du skal skynde dig, rabatkoden gælder kun til den 20. august 2016.
1 kommentar