Fantastisk fugt maske fra Matas striber

matas fugt maske

Matas fugt maske er en af mine favorit produkter fra Matas striber. Det er en billig og utrolig god fugt maske, som sagtens konkurrere med meget dyrere fugt masker.

I den tid på året hvor vejret rammer huden lidt hårdere end ellers, har i hvert fald min hud behov for ekstra fugtpleje. Udover mine daglige fugtgivende ansigtscremer, bruger jeg engang imellem en fugtmaske. Den fugt maske jeg har haft mest glæde af er Matas egen fugt maske.

Anvendelse:

Efter renset hud påføres den i et gavmildt lag og skal så sidde i 5 minutter. Det er den tid det tager for huden, at optage den mængde fugt som den nu har behov for. Herefter skal det overskydende blot fjernes med en, eller 5, vatrondeller. Efterfølgende er huden klar til pleje, jeg bruger gerne lige toner, da der godt kan sidde lidt rester, en fugtgivende olie og så en god ansigtscreme.

Masken har en meget mild og behagelig duft ”som er udvalgt med særligt stor omtanke for din hud”.

På bagsiden af masken står der, at den skal bruges efter behov ”gerne 3-4 gange om ugen”! Dette får jeg ikke gjort, det er simpelthen for mange gange, det tager alligevel lidt ekstra tid og det er ikke altid at den ekstra tid lige er til rådighed. Jeg plejer at bruge den en gang om ugen, men jeg er også god til at give min hud andre former for fugtpleje, fx har jeg min facemist stående på mit skrivebord, som bruges flere gange dagligt.

Hvad gør I for at holde jeres hud fugtet?

Indeholder et eller flere affiliate links.

Continue Reading

Plaisir refreshing cleansing gel

plaisir cleansing gel

Jeg har været meget lang tid om at få dette indlæg skrevet, da jeg står med en meget ”mmhhææ”-følelse omkring denne cleansing gel fra Plaisir. Egentlig synes jeg den er ok, men samtidig er jeg ikke rigtig solgt. For det første startede jeg på den, med en fordom. Jeg elsker matas striber produkterne, men jeg har ikke særlig gode erfaringer med deres renseprodukter. Plaisir er også en af matas’ egne serier, så jeg frygtede lidt at det ville være lidt alla det samme.

Det er den dog ikke, Paisirs cleansing gel er bedre end renseprodukterne fra striberne. Plaisir er generelt mere luksuriøs end striberne, samtidig med at de fås til en fornuftig pris. Men når det kommer til hudpleje, vil jeg gerne give lidt/eller meget ekstra for at give min hud den ekstra luksus, og den ekstra luksus finder jeg ikke rigtig her.

Cleansing gelen renser huden, den dufter godt, den er fast nok til kun sjældent at glide ned i øjnene og den har en fin mængde skummen. Efter rensen er huden ren, glat og klar til den efterfølgende pleje. Altså den gør hvad en rens skal gøre men mere gør den heller ikke.

Sådan bruger jeg Plaisir refreshing cleansing gel

Når jeg renser mit ansigt grundigt bruger jeg cleansing gelen sammen med min foreo, som gør min hud ekstra ren. Der er virkelig forskel på at bruge en ansigtsrens alene og at bruge den sammen med en foreo – jeg er kæmpe fan. Efter rensen bruger jeg en toner, i øjeblikket er jeg ved at tømme ud i alle mine gamle sjatter. Derefter bruger jeg en ansigtsserum, der i øjeblikket består af The Body Shops vitamin E overnight serum-in-oil, og den bruger jeg faktisk både morgen og aften. Over min serum bruger jeg henholdsvis dag- eller natcreme. Også her er jeg ved at tømme ud i sjatterne.

Som jeg også nævnte i min anmeldelse af Plaisirs makeupfjerner, så er jeg helt vild med Plaisirs design. Enkelt, klassisk, feminint, sølv og pasteller – smukt.

Alt i alt er Plaisir cleansing gel et ok renseprodukt, men et renseprodukte der ikke rigtig gør mere end at rense huden. Dette må der så kompenseres for i den efterfølgende hudpleje.

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produktet til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Indeholder et eller flere affiliate links.

Continue Reading

Spotbehandling med tea tree olie

tea tree

Tea tree har en meget kraftig og speciel duft – ikke en duft jeg elsker må jeg ærligt indrømme. Men tea tree som middel til behandling af urenheder, skulle være rigtig godt. Dette skyldes tea trees meget stærke indhold af antibakterielle egenskaber.

Tror på at det virker

Allerede når jeg kan mærke at der er en bums på vej, bruger jeg min tea tree olie. Jeg bruger den et par gange om dagen, ved let at massere det ud på det ramte område. Jeg vil så gerne tro på at det virker, men ærligt synes jeg ikke det virker, det er i hvert fald en meget langsommelig proces. Sådan har jeg det faktisk med, ja alle, de spot behandlingsprodukter jeg har prøvet. I teorien kan jeg godt se at det burde virke, men i praktisk synes jeg ikke det fungere. Det jeg får ud af at bruge min tea tree olie, er at jeg får en meget speciel og kraftig duft.

Men jeg bruger den alligevel, for som jeg sagde, så vil jeg gerne tro på at det virker. Det kan da også godt være, at det hjælper en smugle, men så er det på en niveau jeg ikke kan se eller mærke. Måske har jeg også bare for høje forventninger til sådanne produkter. Jeg er godt klar over at en bums ikke forsvinder 100 % efter en times tid, men det ville nu være fantastisk hvis der fandtes et produkt der gjorder sådan.

Man kan få masser af produkter der indeholder tea tree, The Body Shop har blandt andet en hel ansigtspleje serie, som min tea tree olie også er fra. Jeg har dog ikke slev prøvet andre produkter fra serien.

Bruger du nogen form for spotbehandling som virker rigtig godt?

Continue Reading

10 dags C vitamin ansigtskur

c vitamin ansigtskur

Pakken indeholder // Vitamin C Facial Radiance Powder Mix (serum og mix sammenblandet, prop udskiftet)

Nu er jeg gået forbi dette produkt rigtig rigtig mange gange uden egentlig at vide præcis hvad det er. Jeg fandt Vitamin C Facial Radiance Powder Mix i The Body Shop i Ringsted outlet til blot 95 kr. Efterfølgende har jeg læst indlægssedlen og fundet ud af at det faktisk er en form for ansigtskur. Den friskblandet C vitamin ansigtskur skal forbedre hudens tone, struktur og give en naturlig glød på blot 10 dage. Det lød for mig utroligt spændende, så jeg glædede mig med det samme, til at skulle hjem og teste.

Blanding af C vitamin ansigtskur

Den lille pakke indeholder en klar serum (10 ml.), hvor der i låget gemmer sig på koncentreret C vitamin powder mix (0,6 g.). Powder mix skal frigives og blandes i serummen hvor det blandes/rystes sammen. Disse skal blandes når man planlægger at starte på sin ansigtskur, da blandingen skal bruges inden for 10 dage.

Gennem min uddannelse og fremtidige arbejde (bioanalytiker), er sådanne blandinger meget familiært. Jeg troede sådan set at jeg købte det klar til brug med den orange farve den i butikken havde. Jeg troede derfor også at kuren kunne bruges til flere gange – det kan den ikke. Men da jeg åbnede og så den helt klare væske sad jeg en anelse forvirret, men efter at have læst indlægssedlen faldt det hele på plads. Og super hyggeligt i øvrigt selv at skulle blande sit produkt!

Jeg forventede at serummen ville give et farveskift fra klar til orange, da det er sådan blandingen ser ud i butikkerne. MEN efter sammenblandingen var det stadig en helt klar serum, efter boblerne have lagt sig.

Anvendelse

Ansigtskuren skal påføres morgen og aften på nyrenset hud efterfulgt af en dag-/natcreme i en periode af 10 dage. Er der efterfølgende mere produkt tilbage SKAL dette smides ud.

Da man som sagt kun må bruge produktet i 10 dage fra åbning/sammenblanding kan man godt tillade sig at være gavmild. Der er 10 ml. i det hele (+0,6 g.), det vil sige at der er 1 ml. om dagen og da man skal bruge den to gange dagligt, kan man tillade sig at bruge ½ ml. ad gangen. Jeg kan ikke sige hvor mange dråber ½ ml. svare til, men det er rigeligt. Jeg har været meget generøs hver gang og der er stadig massere af produkt tilbage. Man kan sagtens være to om én.

Resultat af ansigtskuren

Jeg synes min hud har fået en bedre struktur, og så synes jeg at den er blevet mere ensartet. Det er ikke fordi jeg synes der er sket så sindssygt meget på den naturlige glød front, men jeg synes at den fremstår sundere. Så lidt har C vitamin kuren hjulpet.

Jeg havde egentligt tage både før og efter billeder, som min plan var at vise. Problemet er bare at man ikke kan sammenligne de to billeder, da det er meget forskelligt lys. Den danske vinter. Nogen gange er det blå himmel og solskin andre dage er overskyede, og det har ret stor betydning for billeder, i kender det sikkert selv.

Er der nogen af jer der har prøvet kuren? Hvad synes I om den?

Continue Reading