GlamGlow DreamDuo

GlamGlow DreamDuo 1

GlamGlow er et brand, som jeg for nyligt har fået øjnene op for. Jeg fik på et tidspunkt et gavekort til Matas, som jeg i lang tid ikke vidste hvad jeg skulle bruge på – jeg har jo nærmest alt. Jeg besluttet mig så for at prøve noget helt nyt (for mig) – brandet GlamGlow. Men hvilke af deres produkter skulle det så være?

Jeg endte med den beslutning, at det skulle være deres DreamDuo, som er en slags natlig ansigtsbehandling. Den skulle fugtmætte huden i to simple steps, med en DreamSerum og en DreamSeal. Du kan selv købe produktet HER *.

Se lige den smukke holografiske indpakning. Hello Sexy, ja hallo til dig også!

GlamGlow DreamDuo 2

Jeg har bestemt ikke fortrudt mit køb. Tværtimod, så er jeg blevet rigtig glad for GlamGlows DreamDuo. Den er simpelthen så lækker på huden. Den er super drøj i brug, hvilket er meget godt, i og med at bøtten er delt i to; en halvdel til DreamSerum og en halvdel til DreamSeal, som du kan se på billedet herunder. Det vil sige, at der kun er 20 ml. af hver del desværre, det er virkelig ikke meget.

  • DreamSerum er et fløjlsblødt serum med TEAOXI med grøn kaffe og grønne te blade. Det indeholder antioxidanter og en cocktail af essentielle vitaminer, der giver huden en fejlfri finish og beskytter huden mod daglige stressfaktorer. DreamSerumet er let og fugtigt i konsistens.
  • DreamSeal er et plejende fugtboost med hyaluronsyre og grønalger, som giver huden en fornyet glød og fylde. Modsat DreamSerummet har DreamSeal en meget mere fast konsistens.

GlamGlow DreamDuo 3

En anden ting jeg er vild med, er produktets duft. Det er en skøn, sød og lækker duft. Jeg er kommet frem til, at det er chokolade med orangeknas, som duften minder mig om. Mmmh!

Anvendelse af DreamDuo

DreamDuo kan anvendes af de fleste hudtyper: normal, fedtet, kombineret og tør hud og skal påføres inden du går i seng. Først påføres step et, DreamSerum, som er produktet med perlemor, i et jævnt lag. Det skal have lov til at absorbere i huden i ca. 30 sekunder før du påføre step to, DreamSeal, den grå creme.

Min hud bliver med øjeblikkelig virkning vidunderlig silke blød, fugtmættet og får en pæn udstråling. Den ekstremt dejlig bløde effekt min hud får, når DreamDuo påføres, er desværre væk morgenen efter, men min hud har det godt og er velplejet. Det er bare virkelig ærgerligt, at huden ikke forbliver ultra blød.

GlamGlow DreamDuo 4

Ja, DreamDuo er en stjerne! Et produkt der udøver mirakler, både nu og her og i løbet af natten.

Kender du GlamGlow og deres DreamDuo?

Kærligst Charlotte

Indeholder et eller flere affiliate links, markeret med *.

 

Continue Reading

Solbeskyttelse med SPF 50 til ansigtet fra nimue

nimue sun-c environmental shield spf 50

Sommeren er langt fra over endnu, og det er de medfølgende UV-stråler heller ikke. Jeg håber personligt på, at sommervejret fortsætter et godt stykke tid endnu, da jeg ikke har holdt min sommerferie endnu! Jeg elsker det varme vejr, og vil klager bestemt ikke. Men i hvert fald så var det de her UV-stråler jeg kom fra, og man skal altså stadig huske at beskytte sin hud mod dem.

Der er absolut ikke noget værre end solskoldet hud. Jeg er blevet noget så forbrændt på skuldre og brystkasse i år. Jeg havde ellers smurt mig ind i en SPF 15 om morgenen, men når man ikke er ekstra forbedret på at skulle side i solens stærke stråler HELE dagen, så er en SPF 15 ikke nok. Desuden er det klogt at opfriske solcremen løbende, igennem en dag i solen. Så jeg blev rød, og det gjorde ondt i flere dage og min hud begyndte til sidst at skalle af…

Budskabet var altså endnu engang at huske solcreme.

Nimue Sun-C Environmental Shield SPF 50

Jeg har testen en ansigtssolcreme med SPF 50 fra brandet nimue, som jeg ikke tidligere har haft noget kendskab til. Nimue skin technology er førende på markedet for højteknologiske derma-cosmeceutiske hudplejeprodukter, og har nu udvidet sin ellers succesrige solbeskyttelse Sun-C, med en ny formel: Environmental Shield SPF 50. Den nye udgave er det første produkt, som indeholder det revolutionerende og patenterede antioxidant molekyle, cyanoacrylat.

Nimue Sun-C Environmental Shield SPF 50 sikre høj beskyttelse mod de største årsager til ældning før tid. Den beskytter mod hele lysspektrummet; UVA, UVB, infrarødt lys samt blåt lys fra elektronik som telefoner, tablets og computere, også kaldet HEV-lys. Desuden beskytter cremen huden mod forurening som smog, luftforurening og røg, og så beskytter den også mod miljømæssige stressfaktorer som pollen, vind, snavs, luftfugtighed og skiftende årstider.

Hovedingredienserne

  • Cyanoacrylat er et antioxidant molekyle, som absorbere lysets energi og dermed forhindre dannelsen af sigtet oxygen, som derved forhindre dannelsen af frie radikaler og Reactive Oxygen Speciea, ROS.
  • Environmental Shield Polymer danner en barriere mellem de skadelige, miljømæssige, stress-faktore og huden. Kombinationen af polymer og metaltiltrækkende egenskaber, forhindre interaktionen mellem de giftige metaller og huden, hvormed huden bliver beskyttet mod frie radikaler og oxidativ stress.
  • Zinkoxid med en 65 % spredning, sikre en bredspektret, transparent UV-beskyttelse, så huden ikke bliver helt hvid.
  • Solfiltre i både organisk og ikke-organisk form, sikre en høj beskyttelse mod UVA- og UVB-stråler, hvilket også gør produktet velegnet til sensitiv hud.
  • E-vitamin acetat virker både antioxidativ og fugtgivende.
  • Dimethyl Methoxy Chromanol virker antioxidativ.
Min bedømmelse

Cremen er oliefri og skulle virke matterende, og derfor også være velegnet flok med tendens til fedtet og problematisk hud. Lige noget for mig! Jeg oplever dog ikke så meget til den her matterende effekt, må jeg indrømme. Men bortset fra det, så er cremen tynd og let i sin konsistens, og den trænger hurtigt ind i huden. Dens konsistens er noget af det jeg er allermest vild med ved cremen. Det er skønt at den er så let på huden. Og så efterlader den ikke huden med fedtede eller klistrende spor. I og med at den er så let og behagelig at have på, gør den sig også god her i sommermånederne, hvorimod en tung creme (ofte solcreme) er ubehagelig og ulækker at bruge. Jeg kan i hvert fald slet ikke holde en tyk og fed creme ud, om det er i ansigtet eller på kroppen, så er det uudholdeligt når det er så varmt og man sveder lidt.

Jeg synes at Nimue Sun-C Environmental Shield SPF 50 er en skøn ansigtscreme, som kan bruges hele året trods den høje solfaktor, som nok mest retter sig mod de varme sommermåneder.

Kender du nimue?

Kærligst C.

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produktet til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Rituals of Namasté radiant glow cleansing balm

radiant glow cleansing balm 1

Jeg renser min hud dagligt, to gange. Om morgenen er det en hurtig og let omgang, hvormed jeg kan gøre lidt ekstra ud af aftenens rens. For tiden bruger jeg radiant glow cleansing balm fra Rituals nye serie; Ritual of Namasté, sammen med den tilhørende renseklud. Jeg har tidligere anmeldt en dag- og natcreme fra samme serie, som du kan læse HER. Om ikke andet så er Rituals et af mine favorit brands. Deres produkter er altid super skønne og denne rens er heller ingen undtagelse.

Namasté
{nah-mas-tay}
I bow to you. My soul honors your soul. I honor the light, love, truth, beauty & peace within you, because it is also within me. In sharing these things we are united, we are the same, we are one.

Selve produktet har en virkelig lækker konsistens, som hedder gel-til-olie og det er sådan set meget godt beskrevet. Det er en tyk gel konsistens som bliver mere flydende og glat som olie, når den masseres ud i ansigtet. Når rensen masseres ud i ansigtet, fjerner den snavs og rester af makeup. Desuden øger den lette massage hudens blodcirkulation, ilttilførsel og stimulere samtidig produktionen af collagen.

Rensen har en skøn duft, der er lidt til den naturlige side og så alligevel ikke helt. Rensen indeholder ekstrakt fra moringa planten og lotusblomsten, som jeg tænker kan lægge baggrund for rensens duft. Lotusblomsten er et symbol på renhed, skønhed og visdom og er desuden kendt for sine blødgørende og plejende egenskaber. Moringa er oprindeligt kendt som værende et indisk mirakeltræ, med gode fugtgivende egenskaber.

Og så beskytter rensen mod miljømæssig stress.

radiant glow cleansing balm 2

Efter at have masseret rensen ud i ansigtet fjerner jeg produktet ved at bruge den tilhørende renseklud. Kluden vrides op med lunkent vand og kan derefter bruges til forsigtigt at skrubbe produktet af ansigtet. På den måde får huden også en daglig, mild og skånsom eksfoliering, der giver en frisk glød. Og hvis man så vil være rigtig god, så skyller man lige ansigtet i koldt vand efterfølgende, for at lukke porerne. Sidstnævnte er dog ikke noget jeg slev får praktiseret.

radiant glow cleansing balm 3

Jeg blev meget hurtigt overrasket over radiant glow cleansing balm. Over hvor effektiv den er til at fjerne rester af snavs og makeup især. En af de første gange jeg prøvede den, havde jeg lige fjernet mit øjenmakeup med makeupfjerner og min ansigtsmakeup med micellar water, og alligevel blev kluden overraskende beskidt!? Og der gik jeg og troede at mit ansigt blev ren af sådan en omgang, men det er vidst ikke tilfældet! Se selv på billedet herunder.

Alt i alt er det en super lækker rens, den har en fornuftig pris, og så er den bare lidt mere luksuriøs og giver en lidt mere spa oplevelse end så mange andre ansigtsrense.

radiant glow cleansing balm 4

Rituals of Namasté velvety smooth cleansing foam

radiant glow cleansing balm 5

Udover deres cleansing balm, har jeg også prøvet en lille udgave af deres velvet smooth cleansing foam, som også er super lækker. Den har en syrlig duft af citron, som godt kan minde lidt om en meget frisk citronkage. Konsistensen er let og samtidig ret tyk – det er som en kompakt skummasse.

Når jeg har masseret rensen ud i ansigtet, kan jeg godt lide at rense produktet af lidt af gangen, med fuget hænder, som får det til at skumme lidt mere op. Jeg skyller dermed ikke det hele af på en gang. Mit ansigt efterlades rent, friskt, blødt og glat. Jeg er godt tilfreds med denne velvety smooth cleansing foam.

Har du prøvet nogle af disse ansigtsrens?

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Comme Deux – Goodieboxs eget brand

comme deux

Comme Deux er et relativt nyt brand, og det er yndlings Goodiebox som står bag. Det er også gennem Goodiebox, at jeg har modtaget en af deres masker og en af deres serum boosters. Der er tre udgaver af hver; en gul, en lyserød og en blå. Åh hvor ville jeg gerne elske disse produkter til fulde, da jeg elsker ALT hvad Goodiebox gør og står for, men jeg synes bare ikke at produkterne, som jeg har prøvet, har gjort noget særligt for min hud!?

Comme Deux serum booster #YellowDrops

Serum boosteren var at finde i boksen tilbage i marts måned 2018, hvor den var nomineret til årets goodieboxpris. Serumboosteren har faktisk en del forskellige anvendelsesmuligheder. Den kan bruges alene på huden som en serum, eller mikses direkte i et produkt; f.eks. en creme, olie, foundation eller ansigtsmaske. #YellowDrops serum booster skulle renser huden og give den mere glød. Men der er ikke én af de ting jeg rigtig oplever at den gør…

Og det er faktisk rigtig ærgerligt, for selve produktet er vildt lækkert! Serummet er meget vandigt og duftneutralt. Desuden er det utrolig let på huden og så trænger det ind i huden på rekordtid. Men jeg oplever altså ikke nogen effekt på min hud af at bruge serummet, desværre.

Comme Deux face mask #PinkPaint

Ansigtsmasken var i en Goodiebox umiddelbart lige efter de havde lanceret Comme Deux, tilbage i januar måned 2018. Det første der overraskede mig ved masken var dens størrelse, som jeg også har skrevet i det tilhørerne Goodebox indlæg. 30 ml er bare ikke særlig meget maske.

#PinkPaint masken er, som i nok allerede havde gætte, lyserød. Det er en nærende ansigtsmaske der blødgør og hydrere huden med et fugt boost. Og det gør den da også, men kun til en hvis grad. Det er ikke på et niveau, så jeg efterlades med nogen waow følelse.

Masken er utrolig lækker-blød at påføre. Ved indtørring ligner det at huden reagere med voldsom rødme, men det er bare masken. Desuden tørre den ikke helt ind som en lermaske, den forbliver cremet, men ændre en smugle farve, til en lidt mørkere udgave af sig selv.

Har du prøvet nogle af Comme Deux produkter? Hvad synes du om dem?

Kærligst C.
Continue Reading