Brug din facemist alternativt

brug din facemist alternativt

Jeg er MEGET kræsen når det kommer til brug af facemist. Det er meget få facemists, som jeg bryder mig om. Hvis de er bare den mindste smugle for voldsomme, ikke fordeler sig i en fin og let sky og dermed perler, eller at jeg ikke bryder mig om duften, kommer jeg ikke til at bruge dem. Og det er desværre noget jeg støder på ret ofte hos en facemist…

Og det gælder også denne her fra Karmameju. I dette tilfælde er det dog duften, som jeg ikke bryder mig om. Jeg synes, at den har en snært af noget der minder mig om katteurin. Hvilket ikke er noget jeg har lyst til at spraye i mit ansigt. Jeg ved ikke om der måske er andre der har prøvet den, og synes det samme? Min mor synes ikke at den duftede dårligt.

Et lille facemist tip til dig fra mig

Når men i hvert fald, så vil jeg i dag dele et lille tip med jer, som I måske kan nyde godt af. Jeg er nemlig begyndt at bruge de ”kasserede” facemists på en alternativ måde. På den måde lægger de ikke bare og fylder, men bliver rent faktisk brugt op. OG jeg får på den måde også glæde af dem!

Jeg bruger dem som fodmists i stedet for. På dem måde friskes de trætte fusser op og de fugtes. Jeg er ikke så god til at få plejet mine føder så ofte som jeg gerne ville. Men på denne måde er det hurtigt og nemt at give den lidt opmærksomhed. Jeg har især haft glæde af det i de mange varme måneder som vi har haft i år.

Så hvis du har en facemist liggende, som du ikke bruger, så prøv dig frem med alternative metoder. Hvis du ikke allerede gør det i forvejen. I så fald, hvordan bruger du din ”face”-mist?

Kærligst C.

Relaterede indlæg

2 kommentarer

  1. Jeg kan godt finde på at bruge min facemist som toner – det står der også på den at man kan. Men mon ikke at det gælder alle?