På mit arbejde går jeg rigtig meget, derfor er jeg også nødsaget til at have et par ordentlige sko. Jeg har hele foråret, og faktisk også sommeren, gået i et par lukkede Skechers, der har været super gode. Igennem den lang sommerhede som vi havde, har jeg dog savnet et par åbne sko/sandaler til at have bare tær i. Hvis der er nogle hospitalsmedarbejdere der læser med, kan i sikkert forstå problematikken i det alt alt for varme og tykke arbejdstøj?
Et flop køb
Om ikke andet så havde jeg bestilt et par super flotte sandaler gennem mit arbejde. Sandaler som rigtig mange af mine kollegaer går rundt i og roser til skyerne. De fungerede bare slet ikke for mig, de gnavede og jeg havde sår efter kun to dages brug… Jeg har senere gået lidt i dem igen, for at give dem en ordentlig chance, men det fungere simpelthen ikke. Jeg måtte derfor tilbage i mine sneakers.
Birkenstock FTW
Men åh hvor jeg dog ønskede mig at kunne have bare tær! Jeg fandt et par plastik sandaler fra Birkenstock! Jeg har nærmest ikke gået i andet sommeren over, når jeg er i privat, så jeg vidste at jeg kunne holde ud at gå i dem. Ved at de tilmed er i plastik, kan de tørres af hvis jeg skulle komme til at spilde et eller andet på dem. Skandalerne er virkelig lette, de vejer igen ting og så kan de faktisk minde lidt om Crocs sko. De er en smugle blødere at gå i end deres kork-sål-modeller.
Den lille ulempe
Det eneste lille minus der er ved dem, er at de godt kan larme en del når man går rundt i dem. De knirker lidt og “prutter” lidt. Desuden får man ikke sure tæt i plastik modellen, og så er den en del billigere end kork modellerne. Så er man til Birkenstock, og kan leve med plastikkens små lyde, er det en fantastisk arbejdssko.
Hvilke sko bruger du til arbejde?