Økologisk ansigtsmaske til sensitiv hud fra Annemarie Börlind

Annemarie Börlind

Annemarie Börlind er et tysk og luksuriøst økologisk brand, hvis produkter er rudviklet i harmoni med naturen. Grundlægger Annemarie Linder siger ”If I can’t eat it, I don’t put it on my skin”. Derudover har brandet et par gode grundprincipper, som at de ikke tester deres produkter på dyr eller anvender genmodificerede ingredienser. Derudover så fortrækker de at anvende ingredienser fra økologisk dyrkede planter.

Brandet Annemarie Börlind er ikke et jeg hverken har testet eller hørt om tidligere. Efter at have fået lidt produkter hjem, har jeg dog lagt mærke til, at de faktisk forhandles i en af byens helsebutikker.

Sensitive Cream Mask

Nu er det jo ikke ligefrem vinter mere, men over vinteren hvor huden har været ekstra udsat for vind og kold, tør luft er det især vigtigt at passe godt på huden. Og denne Sensitive Cream Maske fra Annemarie Börlind er et godt bud på hvordan du kan give huden lidt ekstra specialpleje.

Masken er vegansk og særlig velegnet til sensitiv og sart hud. Den beroliger, lindre, afslapper og genopretter balancen i huden. Desuden styrker den hudens forsvarsmekanisme og naturlige hudbarriere. Den aktive sammensætning af solbærfrøolie og ballonvinekstrakt reducerer irritation, rødmen og følelsen af stramhed.

Jeg fandt hurtigt ud af at masken er mest optimal at bruge om aftenen. Den skal påføres på nyrenset hud to gange om ugen, og sidde i 10-15 minutter, hvorefter den skal masseres ind i huden. Masken skal dermed ikke skylles af, da huden absorbere det hele. Og det tager lang tid! Efter masken har siddet i 10-15 minutter, og den masseres ind, er det som om at resterne af masken smelter på huden. Masken er derfor bedst at bruge om aftenen, så den kan arbejde natten over. Og så vågner man altså også op til den blødeste hud.

Den er efter min mening for fedt og fugtig til brug om dagen, den er som sagt meget lang tid om at trænge ind i huden og efterlader mit ansigt glat og nærmest vådt. Ellers er det en skøn og mild ansigtsmaske uden duft. Jeg oplever at den beroliger, mindsker rødmen, fugter og blødgør min hud. Så masken virker, den har god effekt og der er ingen ubehag forbundet med den, og så lever den op til hvad den lover. Men jeg synes personligt at 299 kr. er ret dyrt i forhold til hvilken type af maske det er.

Foruden denne ansigtsmaske, så er jeg også i gang med at teste en ansigtsolie fra Annemarie Börlind, som jeg glæder mig til at fortælle om en anden dag.

Kender du Annemarie Börlind?

Kærligst C.

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produktet til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Relaterede indlæg

3 kommentarer

  1. Jeg kender ingen af mærkerne.
    Men ansigtsmaske bruger jeg altid om aftenen, sådan at den netop kan mætte min hud med fedme og fugt. Men det er jo smag og behag. Men jeg kan godt fristes til at prøve netop denne maske.
    Tak for beskrivelsen og en rigtig god weekend ønskes du herfra 🙂

    1. Tak for dine altid skønne kommentar! Denne maske arbejder rigtig godt natten over, og giver et rigtig godt resultat at vågne op til <3