Denne lille nye ansigtscreme fra Idun Minerals har fået det skønne navn: Solstråle. Det er en alt i en ansigtscreme med SPF 25, der forbereder, beskytter og forebygger. Solstråle en kombination mellem en dagcreme og en primer, der både fugter og udglatter huden, den beskytter mod UVA- og UVB-stråler og så efterlader den hudne med en smuk og naturlig glød.
Forbereder: Solstråle kan anvendes som primer, for en mere ensartede teint, der får makeuppen til at holde længere.
Beskytter: Solstråle beskytter huden mod de skadelige UVA- og UVB-stråler, med sin solfaktor 25.
Forebygger: Det høje niveau af antioxidanter i Solstråle, forbedrer huden elasticitet og solbeskyttelsen modvirker ældning af huden.
En rigtig solstråle
Idun Minerals Solstråle er en lille tube på blot 30 ml. En passende størrelse eftersom solcremer bør skiftes ud hvert år. Cremen er hvid og meget let i sin konsistens, den er drøj i brug og trænger hudtigt ind i huden. Den sætter sig pænt på huden, hvor den fugter og giver huden en let skinnende overflade, men ikke så det er en unaturlig skinnende overflade. Efterhånden som cremen trænger ind i huden, skinner huden lidt mindre.
Solstråle er faktisk det første produkt fra Idun Minerals, som indeholder solfaktor, og så er cremen specielt udviklet til sensitiv hud. Solstråle består af en 100 % vegansk formel med 3 % niacinamid (vitamin B3), der styrker hudens barriere, gør hudtonen mere ensartede og reducere synligheden af porer og fine linjer i huden. Desuden er Niacinamid og vitamin E antioxidanter, der beskytter huden mod frie radikaler, som kan skade huden. Og så er Solstråle desuden parfumefri.
Solstråle kan anvendes på flere måder. Jeg selv fortrækker at anvende den efter min almindelige hudplejerutine, som det sidste step. Og så egner den sig godt som primer før makeuppen, men kan også sagtens anvendes alene. Vigtigst er bare at der kommer solbeskyttelse i ansigtet – og på resten af kroppen for den sags skyld, ansigtet er bare ekstra meget udsat, da det hele tiden er fremme.
Når det gælder solcreme, så husk endelig at være generøs med mængden.
Kender du Idun Minerals?
Knus Charlotte
Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produktet til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.