På med hyggetøjet og tænd lidt hyggelys

hunkemoller morgenkåbe 1

Mine næste to ”arbejdsdage” er nattevagter. Jeg er ikke den store fan af dem desværre, jeg synes det er hårdt at være oppe og skulle være effektiv på det tidspunkt af døgnet. Jeg har et stort sovehjerte og det har jeg altid haft. Og for at det ikke er nok, så fungere jeg ikke den efterfølgende dag. Jeg er rigtig dårlig til at sove efter en nattevagt og i min vågne tid, er jeg stort set bare en omvandrende zombie. Det er sådanne dage jeg ikke gider at lave noget som helst, faktisk kan jeg sagtens afholde hele dagen i min sofa i varmt og blødt hyggetøj.

I starten af november måned kom en pakke fra Hunkemöller, som jeg havde bestilt og glædet mig til at modtage. Mest af alt fordi de har så mange lækre morgenkåber hvoraf jeg bestilte en af dem. Den er lysegrå, lang, i fleece, utrolig varm og så er den simpelthen så tyk og blød at du drømmer ikke om det! Den fås også i både rød, blå og grøn.

Badekåbe eller  morgenkåbe

hunkemoller morgenkåbe 2

På hjemmesiden står der godt nok at det er en badekåbe, men i mine øjne er der altså en stor forskel på en badekåbe og en morgenkåbe. En badekåbe er i mine øjne en slå-om i håndklædelignende stof, som sagtens kan suge resterne af vand på kroppen, hvis der skulle være noget efter et bad. Denne jeg har fået ville ikke være særlig lækker at have på, hvis kroppen stadig var lidt fugtig! Der vil jeg 100 % fortrække at bruge den som en morgenkåbe; tage den på om morgenen, så kroppen kan holde varmen efter at have ligget under dynen hele natten. Eller dagen.

hunkemoller morgenkåbe 3

Hyggelige og søde julestrømper

Komfortabelt undertøj

Foruden den skønne morgenkåbe bestilte jeg også et sæt undertøj, der indbyder til afslapning, en bralette og tilhørende (mormor)trusser.

hunkemoller morgenkåbe 4

Nogen gange synes jeg bare at bh’er er rigtig irriterende, hvilket også resultere i at jeg nogen gange slet ikke bruger bh når jeg har fri. Men der findes en type af bh’er/toppe til lige at holde dem på plads, de såkaldte braletter. Sættet jeg har købt er et komfortabelt og sømløst sæt i stort ribstof. Braletten er forformet og med regulerbare skulderstropper, og så kan vatteringen tages ud hvis dette ønskes. Der er som sagt ikke meget sexytime over sættet med det er super lækker at have på.

SÅ i de kommende dage, når jeg kommer hjem fra nattevagterne, er det bare på med det varme hyggetøj, tænd for alle lyskæderne og hyggelyset og på med en god film. Så kan det være at jeg er mig selv igen, når vi når til weekenden.

Går du i nattevagt? Hvordan har du det med det?

Knus Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Hold varmen i den kolde tid med julegaver fra Hunkemöller

hunkemoller jul 2019 1

Kan du holde varmen? Det er blevet væsentligt koldere, som du sikkert allerede har bemærket, så det gælder om at pakke sig godt ind, både når det gælder inde og ude. Jeg har bestilt lidt nyt og lækkert nattøj hjem fra Hunkemöller, som hjælper mig til at holde varmen. Hvad er bedre end at komme hjem efter en lang og kold dag, for så at tage et varmt bad og pakke sig ind i noget lækkert og varmt? Ikke ret meget vel?

Sættet jeg har bestilt, er som sådan ikke specielt varmt i sig selv, med det er forfærdeligt smukt. Jeg er vild med dets mønster og det moderne snit. Desuden er stoffet af 100 % viskose, noget som jeg i sommers fandt ud af, at jeg rigtig godt kan lide. Så nu skulle det prøves som nattøj, og det fungere godt, og det sidder pænt. Sættet består af en kortærmet skjorte og en trekvart buks, jeg bestilte dem begge i M, som er meget almindelig i størrelsen.

hunkemoller jul 2019 2

hunkemoller jul 2019 3

For at kunne holde varmen, som var formålet med det hele, så bestilte jeg også en lækker tyk og blød nattrøje. Og jeg bestilte den i L for at få den ekstra stor og vamset! Den er dejlig og varmer godt på overkroppen. Desuden fik jeg kigget blandt julegaver og mange søde julede items. Deriblandt fandt jeg de allersødeste tykke strømper, der i øvrigt er så tykke at de gør det ud for en sutsko, og jeg bestilte to af dem. Jeg kunne simpelthen ikke lade vær! De er VIRKELIG varme, jeg sveder om mine fødder når jeg bruger dem, og det skal siges at mine fødder plejer at være ret kolde. Så det er den perfekte gaveide til dig med kolde fødder!

hunkemoller jul 2019 4

Det ene par er i en fin rosa nuancer med hjerter, og en sovende ræv  med øre, der stikker ud af strømpen. Det andet par, og min bestillings højdepunkt, er lysegrå med rosa hjerter og et smilende lille rådyr, hvor både øre og gevir stikker ud. Begge par har en skridsikker sål og et indre der er umådelig blødt og dejligt. Så nu kan jeg i hvert fald holde varmen vinteren over.

hunkemoller jul 2019 5

Kan du også holde varmen?

Kærligst Charlotte

Sponsoreret indlæg, indhold og holdninger er mine egne.

Continue Reading

Hygge indendørs i lingerie og blonder

hunkemöller lingerie og blonder 1

Et lille skriv om det bedste øjeblik på dagen

Så skal jeg lige love for, at det rigtig er blevet efterår! Det er koldt og bladende er begyndt at falde. Når jeg er udenfor  kan jeg dufte den klassiske duft af efterår og se at naturens farver så småt også er begyndt, at skifte til de flotte brune og røde nuancer. Med andre ord er det også snart tid til, at være mere indendørs i hyggelige og hjemlige omgivelser. Og med et nyt hjem lige rundt om hjørnet, sammen med min bedre halvdel, er dette noget jeg ser rigtig meget frem til! Det bedste jeg ved er, at afslutte dagen med et dejligt varmt bad, for derefter at hoppe i rent og lækkert undertøj og et sæt varmt nattøj.

Og dertil er hunkemöller på hjemmebane. Du kender dem sikkert, men har du prøvet deres undertøj og andre items? De laver så meget lækkert, og det er ikke kun undertøj. Foruden deres store udvalg af undertøj og lingerie, så laver Hunkemöller også noget rigtig fint nattøj, og der er simpelthen noget for enhver smag! Desuden udskifter de ofte i deres kollektioner. Jeg synes personligt at deres sportstøj er fantastisk. Det kommer som regel i nogle virkelig flotte og lækre styles, og så er kvaliteten af det jeg selv har prøvet virkelig i orden!

Lingerie og blonder i efterårets smukke nuancer

hunkemöller lingerie og blonder 2

Jeg har bestilt et nyt sæt lingerie med masser af blonder hjem, som består af en bh og en g-streng, men man kan også få en almindelig trusse som passer sammen med bh’en. Det jeg virkelig godt kan lide ved netop dette sæt, er det enkle snit og blonderne. Men især den smukke rustne efterårsfarve. Jeg er selv rigtig glad for blonder, jeg synes det er fint og feminint. Og så er det jo et plus, at det også er dejligt at have på. Størrelsesmæssigt oplever jeg at Hunkemöllers skåle er lidt større end så mange andre. Ellers passer alt det andet som det skal i størrelserne.

Foruden det smukke efterårssæt til den inderste del, så har jeg også bestilt en af deres limited edition kimonoer hjem. Den fås både i den sorte, som jeg har, men også i en hvid udgave. Kimonoen består af 100% viskose, som jeg personligt er vild med, den er dejlig let at have på. Dog er den knap så varm, men det havde jeg heller ikke forventet af stoftypen. Kimonoen går til lige over knæene og har et print med lyserøde blomster, er den ikke fin?

hunkemöller lingerie og blonder 3

Efterårsaftenerne

SÅ; efter et varmt bad, hvor kroppen kan blive varmet godt op efter en kølig dag, er der ikke noget bedre end at smøre kroppen ind i en lækker bodylotion. Og efterfølgende hoppe i et smukt sæt lingerie og smyge kroppen ind i noget lækkert som denne kimono. Så er man i hvert fald klar til at hygge med sin kæreste i sofaen, med en god film eller serie og måske et lille stykke chokolade!

Er du til Hunkemöller lingerie eller foretrækker du dit undertøj andre steder fra?

Kærligst Charlotte

Sponsoreret indlæg, indhold og holdninger er mine egne.

Continue Reading

Taske fra Octopus Denmark

Octopus denmark 1

Octopus Denmark er en dansk modevirksomhed, der blev stiftede tilbage i år 2000, men i øjeblikket er de ved at opbygge hele brandet på ny. Octopus Denmark både designer, producere og sælger mange former for tasker i skind, med fokus på at kombinere design med funktionalitet og kvalitet. Du kan finde tasker i flere forskellige størrelser og former. Som udgangspunkt er deres designs meget klassiske, med moderne tvist af forskellige skintyper og sæsonfarver.

Octopus denmark 2

Levering i lækker indpakning

Tasken blev leveret i små muleposer der størrelsesmæssigt passer til tasken. Det er altså ikke en mulepose jeg vil kunne bruge efterfølgende, da den er lige en tand for lille. Men jeg synes det er en rigtig fin indpakning. Jeg pakkede min taske ud og ledte efter remmen, jeg kiggede i alle dens rum, men den var der bare ikke. Jeg tænkte om det var en fejl at den manglede! MEN nej, remmen/remmene lå nemlig pakket ned i deres egen lille mulepose, som jeg ikke havde set stadig lå i pakken. Og når jeg skriver remmen/remmene, så er det faktisk fordi der fulgte to med tasken. Det var jeg bare ikke slev klar over, da jeg bestilte tasken. Der var nemlig remmen af samme materiale som tasken, og den som jeg havde forventet at få med. Men derudover fulgte der også en metalkæderem med.

Style Granada i en støvet sort farve

Tasken jeg har modtaget, er deres Style Granada i det lækreste rå kvalitetsskind i den her støvet sorte farve. Den er simpelthen så fin. Størrelsen på tasken er helt perfekt. Den er en smule mindre end jeg umiddelbart havde forventet ud fra billederne på hjemmesiden, men det til det bedre. Taskens snit er en kombination af både skuldertaske og bumbag, og med den justerbare rem, kan den også anvendes som man ønsker.

Octopus denmark 3

Skuldertasken byder den på en masse anvendelige rum. I det store hovedrum er der et lille rum med lynlås til f.eks. løse penge eller kort. Udenpå tasken er der to rum der yderligere også har en lille lomme hver med lynlås. De to alleryderste, ved jeg ikke hvor anvendelige er, men de pynter fint på tasken og passer til dens design.

Octopus denmark 4

Samme skuldertaske fås også i både sort og rød, men jeg er altså helt pjattet med denne støvet sorte/grålige farve, så den vil jeg varmt anbefale dig at prøve, hvis valget til din næste taske ligger på samme skuldertaske. Octopus Denmark holder lige nu udsalg, hvor du blandt andet finder den sorte og røde udgave. Se hele deres tilbudsortiment HER.

Kender du Octopus Denmark?

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produktet til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading